Herpesvirus er en etableret virus i den danske hestebestand og over hele verden, der vil derfor ind imellem forekomme opbrud hos en eller flere heste i forskellige besætninger, herunder også heste, som får neurologiske symptomer. Det er et ”normalbillede” hen over et år.
Indimellem forekommer herpesvirus i en mere aggressiv smitsom form, som giver udbredt og alvorlig sygdom i store dele af en besætning inklusiv neurologiske symptomer.
Hvordan smitter herpesvirus1 hos heste?
Herpesvirus 1 smitter primært som dråbeinfektion fra luftvejene ved såvel direkte kontakt fra hest til hest samt indirekte kontakt via tøj, skotøj, trailer, foder og udstyr til heste osv. Der kan også forekomme smitte fra andre legemsvæsker.
Vaccination kan foretages mod typer af herpesvirus, men dækker ikke optimalt mod herpesvirus 1.
Hestens herpesvirus 1 smitter i øvrigt ikke mennesker.
Symptomer på herpesvirus1 hos heste
Herpesvirus 1 forårsager feber, luftvejslidelser, lammelser og eventuelt abort hos drægtige hopper. Sygdommen starter oftest som en luftvejs infektion med feber og hoste. Efter ca. 2 uger kan der tilstøde lammelser.
Observation af hestenes almenbefindende og temperaturtagning er de primære værktøjer til at opdage sygdom og forebygge spredning. Temperaturtagning af heste er en effektiv måde at holde øje med om en hest er syg. Normal temperatur er under 38,30c. Hvis en hest har øget temperatur eller andre tegn på sygdom skal egen dyrlæge kontaktes.
Hvis der er symptomer på smitsom sygdom i en besætning/stald skal hestene isoleres i henhold til anbefalingerne om opdeling i gruppe 1, 2 og 3 – se nedenfor.
Heste som har været i kontakt med stalden/heste fra stalden i forbindelse med udbrud eller opbrud af herpesvirus omfattes ligeledes af karantæne.
Hvordan overvåges en hestebesætning?
Ved mistanke om herpesvirus1 hos en hest skal du med det samme foretage følgende:
Tilkald dyrlæge:
- Dyrlægen kan stille en diagnose, herunder få taget laboratorieprøver
- Ingen til- eller afgang af heste til stalden indtil situationen er afklaret
Ud fra resultatet af laboratorieprøverne inddeles håndteringen i tre grupper:
Gruppe 1: Raske stalde
Hvis laboratoriesvaret er negativt og der i øvrigt ikke er andre symptomer i stalden, kan stalden åbnes igen. Du skal stadig foretage daglig observation af alle heste.
Ved deltagelse i samlinger (stævner, væddeløb, kåring, dyrskue, avl) bør man tage temperatur dagligt af hestene 10 dage før man deltager.
Gruppe 2: Stalde med symptomer på luftvejs infektion
Hvis laboratoriesvaret ikke viser forekomst af herpesvirus 1, men der er symptomer i stalden på luftvejs infektion eller anden smitsom sygdom.
Hvis der er bekræftet diagnose af herpesvirus 1 overgår stalden til gruppe 3 håndtering
For stald og heste gælder desuden:
- Karantæne 14 dage fra sidste hest er raskmeldt (ingen til- eller afgang af heste til stalden)
- Isoler syge heste, så vidt muligt
- Daglig temperaturtagning
Gruppe 3: Stalde med Herpesvirus 1 infektion
Hvis der er bekræftet diagnose af herpesvirus 1 overgår stalden til gruppe 3 håndtering. Det betyder at stald og heste skal i karantæne minimum 21 dage fra sidste hest er raskmeldt (ingen til- eller afgang af heste til stalden).
- Isoler syge heste, så vidt muligt
- Temperaturtagning morgen og aften
- Desinfektion og tøjskift for alle med kontakt til stalden
- Desinfektion af udstyr og staldoverflader inden genåbning af stalden
Anbefalingerne genvurderes løbende
En høj grad af ansvarlighed og åbenhed blandt alle hesteejere er nøglen til at stoppe smittespredningen. Det giver mulighed for hele tiden at vurderer den aktuelle situation og dermed tilpasse forholdsreglerne – eventuelt indenfor regionale område – for at begrænse yderligere udbredelse.
Herpesvirus 1 er ikke anmeldepligtig, hvorfor Fødevarestyrelsen ikke opsamler viden om udbredelsen. Dansk Ride Forbund, SEGES og ”Den Danske Dyrlægeforening – Faggruppe Heste” etablerer derfor egen overvågning i videst mulig udstrækning.
Anbefalingerne er udarbejdet af Dansk Ride Forbund, SEGES og Den Danske Dyrlægeforening – Faggruppe Heste.