Højt bakterieindhold i råmælk
Bakterier vokser godt i råmælk, og hvis du ikke håndterer råmælken korrekt, risikerer kalven at få alt for mange bakterier med sit første måltid.
I en mikrobiologisk undersøgelse af 41 råmælksprøver fra 11 kvægbedrifter blev der i mange af prøverne fundet høje niveauer af bakterier.
Kun i prøver af råmælk, der var håndmalket direkte i prøvebægeret, var der meget lave kimtalsniveauer.
Sådan påvirkes bakterieindholdet i råmælken af opbevaringen
Det blev også undersøgt, hvordan forholdene under opbevaring påvirker bakterieindholdet i råmælken.
Følgende opbevaringsforhold blev undersøgt:
- Ved 5 °C i op til 7 dage
- Ved 10 °C i op til 7 dage
- På frost i op til 2 måneder.
Ca. 33 % af prøverne havde dog allerede inden opbevaring et højere kimtal end 100.000 kim pr. ml, der er den anbefalede øvre grænse (figur 1).
Det betyder, at de var så forurenede, at råmælken var uegnet som måltid til en nyfødt kalv.
Figur 1. Råmælken må ikke opbevares længere end et døgn på køl, ellers kommer der for mange bakterier. Køleskabets temperatur er vigtig, da bakterier vokser hurtigere ved 10 °C end ved 5 °C.
Allerede efter opbevaring i 1-3 dage ved 5 °C var det gennemsnitlige indhold af bakterier i råmælken over den anbefalede grænse.
Ved opbevaring ved 10 °C, der let kan være i et køleskab, var niveauet allerede efter én dag over denne grænse.
De koliforme kim var også for høje i mange af prøverne, hvilket er tegn på gødningsforurening, og dermed risiko for sygdomsfremkaldende bakterier (figur 2). Også niveauet af koliforme kim steg under opbevaring på køl (figur 2).
Figur 2. Kolibakterier er tegn på gødningsforurening, og er de til stede i stort antal, er der risiko for at de er sygdomsfremkaldende. Antallet af kolibakterier stiger ved opbevaring på køl.
Figur 3. Råmælk kan med fordel opbevares på frost, hvor bakterieantallet ikke stiger under opbevaring. Du skal dog være opmærksom på indfrysning og optøning, da bakterierne vokser videre, når råmælken er tøet.
Generelle anbefalinger for råmælk
- Udmalk råmælk kort efter kælvning
- Tjek at antistofindholdet er over 50 g/l
- Tildel kalven 3-4 l afhængig af race
Skift til stålspand kan hjælpe på hygiejnen og bakterieindholdet
Der var forskel på, hvor forurenet råmælken var fra den enkelte bedrift.
Mange af de bedrifter, der have lave bakterietal, brugte stålspande i stedet for plastikspande.
Derfor blev der sat et nyt mindre forsøg i gang med 6 bedrifter, hvor den ene halvdel havde generelt høje kimtal i råmælken og den anden lave kimtal.
Fra hver bedrift blev råmælksprøver malket ud enten i en brugt stålspand eller brugt plastspand og alle fik samme vejledning i rengøring.
Det viste sig, at de landmænd, der lå godt i den første undersøgelse også lå godt i den anden undersøgelse, og at for dem var der ingen forskel på at bruge enten plast- eller stålspand.
Derimod viste det sig, at de landmænd, der lå dårligt i første undersøgelse, med fordel kunne skifte til stålspande og komme næsten ned på niveau med de landmænd, der klarede sig bedst.
Rengøringen – og måske især tørringen af en stålspand – ser derfor ud til at være lettere end af en plastspand.
Bakterieniveauet i råmælk i din besætning kan føre til høj kalvedødelighed
En mikrobiologisk undersøgelse af råmælken efter udmalkning kan være en god idé for at finde ud af, hvordan det står til med hygiejnen hos dig. Særligt hvis du har udfordringer med for mange døde kalve.
Hvis bakterieniveauet i råmælken generelt ligger under 50.000 kim, så er der ingen grund til at ændre rutiner omkring råmælken, og har du tal omkring 10.000, kan du være stolt.
Hvis bakterieniveauet i råmælken derimod generelt ligger for højt, dvs. i nærheden af eller over 100.000 kim, kan det formentlig hjælpe på kalvedødeligheden at få rådgivning om håndtering af råmælk og måske skifte til stålspand.
Undgå for mange bakterier i råmælk
- Gem ikke råmælk mere end et døgn på køl
- Husk hygiejnen når du håndterer råmælk
- Stålspand kan hjælpe, hvis der stadig er for mange bakterier
Artiklen er skrevet af:
Mette Marie Løkke, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, AU-Foulum
Lars Wiking, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, AU-Foulum
Rikke Engelbrecht, Vestjysk Landboforening
Bent Borg Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, AU-Foulum
Ricarda Margarete Engberg, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, AU-Foulum
Emneord
