Varmestressede køer æder for lidt, så de bliver mere modtagelige over for sygdom. Samtidig vokser bakterierne godt i varmen, og smittepresset stiger. Alt i alt gode betingelser for yverbetændelse og klovlidelser.
Malkekøer får det meget nemt for varmt om sommeren. Allerede ved 20ºC og en luftfugtighed på 90 %, ses de første tegn hos køerne. De bliver dovne og dvaske, søger skygge eller steder med frisk luft som fx portåbninger og åbne sider. De drikker op mod dobbelt så meget vand, får en hurtigere vejrtrækning og begynder at savle en del. Sidstnævnte betyder tab af både natriumbikarbonat og salt.
På besætningsniveau falder foderoptagelsen, ydelsen og fedtprocenten. Celletallet stiger, og flere køer risikerer at dø af akutte og alvorlige yverbetændelser.
Køer med varmestress æder mindre. Og når foderoptagelsen falder, kommer dyrene i negativ energibalance. Det gør dem mindre robuste overfor sygdom. Varmen fremmer også bakterievækst i køernes nærmiljø, og især smittepresset mod pattespidserne stiger. Det afspejles i stigende tankcelletal.
I den meget varme sommer i 2018 steg celletallet på landsplan da også markant mere end de foregående somre. Celletallet i 2019 var næsten det samme som i 2018 selvom sommeren 2019 var lidt koldere. Til gengæld var luftfugtigheden højere og da varmestress skyldes en kombination af temperatur og luftfugtighed var køerne udsat for næsten det samme varmestress (se fig. 1) ).
Der er stor forskel på, hvilke bakterier, der forårsager yverbetændelse i forskellige besætninger og således også på hvilke slags yverbetændelser, der oftest forekommer i sommermånederne. Derfor skal årsagerne selvfølgelig altid afdækkes i den enkelte besætning. Generelt er det dog de miljørelaterede bakterier, der især giver problemer. Det vil sige Streptokokkus uberis og E.coli. Begge bakterier opformeres hurtigere i strøelse om sommeren.
Figur 1. Den varme sommer i 2018 bevirkede en markant stigning i tankcelletallet.
Yverbetændelse i varme perioder forebygges bedst ved at:
Flere køer dør af yverbetændelse om sommeren. Data fra kvægdatabasen 2018 viser, at andelen af køer, der døde med yverbetændelse, registreret som afgangsårsag, steg fra knap 8 pct. i vintermånederne til næsten 14 pct. i sommermånederne. Lignende stigning er set de foregående 4-5 år, men ikke så tydeligt som i 2018. Ifølge Kvægdatabasen er der meget lidt udsving i de øvrige afgangsårsager (se figur 2). Registreringsgraden er også nogenlunde ens for de to perioder. Der er registreret en afgangsårsag for ca. 48 % af de døde køer i begge perioder. Så selvom der kan være nogen usikkerhed forbundet med afgangsårsager, må stigningen i døde køer som følge af yverbetændelse anses som værende reel.
Figur 2. Flere køer dør af yverbetændelse om sommeren.
Klovsundheden ser også ud til at blive påvirket af varme somre. Udtræk af data fra klovregistreringsprogrammet i 2015-2018 viser at andelen af køer med sålesår ved klovbeskæring stiger fra ca. 2 % i forårsmånederne til 4-5 % i sensommeren og det tidlige efterår. Sålesår ses først ved beskæring 1-2 måneder efter de første skader opstår i klovsålens læderhud, oftest omkring kælvning, Og da køer med varmestress står mere op og dermed belaster klovene mere, kan varmestress i højsommeren være en del af forklaringen på fordoblingen i andelen af køer med sålesår om efteråret.
Der kan også være flere tilfælde af køer med Digital Dermatitis, især i de varme somre. I 2018 steg andelen af køer, registreret med Digital Dermatitis ved beskæring fra ca. 20 før sommeren til ca. 22 % i højsommeren. En lignende stigning sås i 2015, hvor vi også havde en varm sommer, men ikke så tydeligt i 2016 og 2017, hvor det var noget køligere. Bakterien Treponema antages at spille en væsentlig rolle for at køer får Digital Dermatitis (DD). Men forskellige studier viser, at Treponema kun kan findes i begrænset omfang i staldmiljøet. Derfor er det vanskeligt at sige, om stigningen i DD om sommeren skyldes et større smittepres, eller om køerne, som følge af varmestress, er dårligere til at modstå smittepresset. Under alle omstændigheder er der god grund til at være ekstra opmærksom på at finde de akutte tilfælde af Digital Dermatitis tidligt og få dem behandlet, fx med en spalteforbinding med salicylsyre.
Der er altså flere ting, der tyder på, at varmestress går ud over køernes sundhed. Og samtidig er sommertid også ferietid, hvor der tit er mindre bemanding - eller ferieafløser på, som ikke kender besætningen så godt. Dermed bliver opsynet med den enkelte ko mindre, så der er større risiko for, at en begyndende lidelse opdages for sent. For at undgå problemer med fx yversundhed og flere døde køer om sommeren, er der altså god grund til at undgå varmestress, optimere båse- og malkehygiejne og være ekstra opmærksom på de tidlige tegn på yverbetændelse.
Emneord
