Økonomi og ledelse

SKATM 1997-21-15 Biludgifter - Avisabonnement - Selvstændigt erhvervsdrivende

A havde selvangivet med en fordeling af biludgifterne med 75 pct. af udgifterne som erhvervsmæssige og 25 pct. som private udgifter. Der forelå ingen kørselsregnskab. A havde endvidere fradraget udgifter til avisabonnement for tre dagblade. Landsretten fandt ikke grundlag for at anfægte skattemyndighedernes skønsmæssige fordeling med 25 pct. til erhvervmæssige og 75 pct til private udgifter. A blev nægtet fradrag for avishold, da det ikke var godtgjort, at A's avishold havde været nødvendigt for udøvelsen af hans erhverv.