Når hestene har gået på de gamle græsmarker hele sommeren, er markerne efterhånden ved at være godt nedbidte og snavsede af gødningsklatter, og kan sammenlignes med en beskidt tallerken. En afpudsning af marken, efterfulgt af en hvileperiode på ca. 3 uger, vil gøre marken mere attraktiv.
Dog vil græsset normalt stadig være ret inficeret med parasitter på trods af rengøring af hvile. Så selvom der stadig er et rimeligt udbud af græs på marken, på grund af den megen nedbør, vil hestenes ædelyst til det snavsede græs være meget aftagende.
Græsvæksten følges nøje i efterårsperioden, og efterhånden som græsset svinder suppleres med tilskudsfodring. Efterslætsmarker og nye udlægsmarker giver nogle gode “rene” foderenheder på et tidspunkt hvor de gamle græsmarker er nedbidte og “snavsede” af gødningsklatter, slidtage m.m.
Særligt de fravænnede føl og plage bør have 1. prioritet til de rene græsmarker. Alle dyr tilbydes stråfoder i foderhæk samt mineralfoder på stald eller på græsmarken.
Det er en betingelse for at få grundbetaling at græs i omdrift, at permanent græs skal være slået mindst en gang i perioden 1. juni til 15. september. Eller være brugt til afgræsning. Græs- og naturarealer skal i hele tilsagnsperioden på 5 år plejes med enten afgræsning eller med slæt kombineret med afgræsning.
Har man valgt afgræsning, med forpligtigelsen synligt afgræsset, er det vigtigt at arealerne fremstår synligt afgræssede den 15. september. Det vil sige at mindst halvdelen af plantedækket skal bære præg af afgræsning og være under 40 cm højt.
Har man valgt en forpligtigelse med fast græsningstryk gælder, at arealerne skal være afgræsset med mindst 1,2 storkreatur pr. ha i hele perioden 1. juni til 31. august. Hvis der tages slæt på arealet, skal det tydeligt fremgå, at der er taget mindst et slæt i perioden fra den 21. juni til den 15. september.
Efter høst kræver de nye udlægsmarker en pause på 4-5 uger inden de forsigtigt kan afgræsses.
De nye græsplanter skal nemlig have tid til at udvikle rodsystemet og samtidig vokse sig så store, at det skygger for ny fremspiret ukrudt.
Afgræsningen af det nye udlæg bør stoppes når græshøjden er ca. 5 cm og før hestene træder arealet op.
Brandbæger i græsmarkerne kan være et alvorligt problem for især hesteejere. Der er forskellige sorter af brandbæger. Engbrandbægeren er væsentlig mere giftig i forhold til vårbrandbægeren og forekomster af engbrandbæger skal absolut tages alvorligt.
Hvor vårbrandbægeren er synlig og blomstrer i forsommeren (maj-juni) er engbrandbægeren senere i udvikling og blomstrer først i juli og august.
Brandbægerne har en skarp og bitter smag, pga. indholdet af de giftige alkaloider, som betyder at dyrene normalt undgår planterne ved afgræsning. Men efter tørring forsvinder den skarpe smag og dermed stiger risikoen for forgiftning.
Der er også eksempler på at nogle heste kan få smag for planten og æder denne i frisk tilstand, selvom der i øvrigt er rigeligt med græs til stede. Et vigtigt tiltag med henblik på at bekæmpe brandbægerne er at bort-luge brandbægerne inden planten sætter frø for at forhindre frøspredning.
Emneord