Hvis man skal gøre noget ved forhøjet kodødelighed i besætningen, skal man gøre det på det rigtige grundlag.
Og bortset fra helt åbenlyse tilfælde, skal der faktisk en obduktion til, før man kan være 100 pct. sikker på, hvad koen er død af, og man risikerer at skyde i blinde, hvis man iværksætter tiltag mod høj kodødelighed uden forudgående obduktioner.
Mange landmænd og dyrlæger gætter forkert om kodødelighed
Tidligere undersøgelser fra Aarhus Universitet har vist, at såvel dyrlægens som landmandens formodninger om dødsårsagen hos køerne langt fra altid er korrekte.
Kun i halvdelen af tilfældene var dødsårsagen, angivet af landmanden, den samme som blev fastslået ved obduktion. Dette understøttes af et projekt fra SEGES Kvæg i 2012, der kortlagde de generelle årsager til den høje kodødelighed i mange danske malkekvægsbesætninger.
I projektet fra 2012 sås skrækkelige eksempler på, at landmanden og/eller dyrlægen troede, de kendte årsagen til bedriftens høje dødelighed og foretog store investeringer, som efterfølgende viste sig at være spild af penge, fordi årsagen til den høje dødelighed var en helt anden, end de formodede.