Kvæg

Giftige planter - Gifttyde

Beskrivelse, giftvirkning og behandling af gifttyde.

Familie: Skærmblomstfamilien (Umbelliferae), Parsley, Parsnip family

Slægt: Gifttyde (Cicuta),

Art: Gifttyde (C. virosa), Northern Water-hemlock

Udseende

Plantens stængel er glat, hul og blådugget. Planten er 50-120 cm høj. Bladene er to til tre gange fjersnitdelte med savtakkede, smalle, lancetformede afsnit. Blomsterne er hvide og sidder i kublede skærme med talrige stråler. Frugterne er små (2-3 mm) og kugleformede. Gifttyde blomstrer i juli-august.

Voksesteder

Gifttyde vokser langs søer og vandløb.

Forvekslingsmuligheder

Gifttyde kan forveksles med andre skærmblomstrede planter som f.eks. Skarntyde (Conium maculatum), Hundepersille (Aethusa cyanapium ) Almindelig-Bjørneklo (Heracleum sphondylium) og Hulsvøb (Shaerophyllum temulum).

Gifttyde kan kendes på, at blomsterne er i sammensatte skærme, at kronen er hvid, samt at frugterne er 2 mm lange, noget sammentrykt fra siden og kugleformet.

Giftvirkning

Gifttyde indeholder giftstofferne cicutoxin og cicutol. Giften giver typisk kramper og findes i alle dele af planten. Gifttyde er giftig for alle dyrearter.

Giftvirkningen af cicutoxin bevares ved konservering, og optræder således i f.eks. hø.

Symptomer

Ved indtagelse af Gifttyde vil symptomerne være savlen, kramper, slingerhed, bevidstløshed, åndedrætsbesvær, skuren tænder og akut død.

Behandling

Behandling mod forgiftning med Gifttyde bør sigte mod at fjerne giften, f.eks. at tømme maven. Derudover bør der behandles mod de aktuelle symptomer.

Links

Canadian Poisonous Plants Information System

Emneord

Vil du vide mere?