Planteværn 2024: Få den nyeste håndbog om planteværn
Bliv opdateret på planteværnsmidler til den nye dyrkningssæson med alle informationer samlet ét sted.
Bliv opdateret på planteværnsmidler til den nye dyrkningssæson med alle informationer samlet ét sted.
Følg med i udviklingen og få hjælp til at navigere gennem betingelserne for godkendelser til brug af de forskellige midler. Med håndbogen om planteværn, Planteværn 2024, bliver du ført helt ajour med mulighederne for professionel plantebeskyttelse i planteproduktionen. Håndbogen indeholder både praktiske vejledninger til bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr samt grundige beskrivelser af tilgængelige midler. Derfor er håndbogen uundværlig for dig, der arbejder professionelt med planter og planteværn.
Landskonsulent i planteværn hos SEGES Innovation, Ghita Cordsen Nielsen, forklarer nødvendigheden af en sådan håndbog:
”Godkendelsesbetingelserne for de enkelte midler bliver mere og mere omfattende, så det er nødvendigt med en håndbog. I dag er der f.eks. ikke kun afstandskrav til vandmiljøet, men for nogle midler også til boliger, veje og §3-områder. Bogen indeholder desuden information om brug af specifikke dyser med mindre vinddrift, samt krav til bestemte vækststadier og behandlingsintervaller.”
Håndbogen er målrettet planteavlskonsulenter, landmænd, gartnere, greenkeepere, skovbrugere, landbrugslærere og alle andre, der beskæftiger sig med planter og planteværn. Bogen dækker planteværnsmidler til:
Alle godkendte og markedsførte midler til erhvervsmæssig plantebeskyttelse i Danmark findes i Planteværn 2024. Et detaljeret register gør det nemt at finde de nødvendige oplysninger, når behovet opstår. Håndbogen omfatter både konventionelle plantebeskyttelsesmidler og mikrobiologiske midler samt basisstoffer. Det giver et solidt overblik over tilgængelige metoder, også inden for økologisk planteproduktion.
Planteværn 2024 har også fokus på Integreret Plantebeskyttelse (IPM), der spiller en afgørende rolle i alle driftsgrene. Ligesom der også findes en oversigt over vejledende bekæmpelsestærskler for skadegørere.
Udgiver: SEGES Forlag
Pris: 449 kr. inkl. moms