Hvorfor tæller afgrødernes optag af CO2 ikke positivt i klimaregnskabet?
Afgrøderne på marken optager CO2 fra luften via fotosyntesen for at vokse. Men hvorfor godskrives landmanden og det danske landbrug så ikke for den CO2, afgrøderne optager?
CO2-optag regnes ikke med
Når klimabelastningen for dansk landbrug gøres op, bygger det på beregningsmetoder fra FN’s klimapanel IPCC. Beregningsmetoderne er de samme over hele verden, og dermed giver de mulighed for at medlemslande kan sammenlignes på tværs af landegrænser.
I beregningerne fra IPCC medregner man IKKE afgrødernes optag af CO2, og derfor medregner vi den heller ikke i den danske opgørelse.
I videoen forklarer specialkonsulent Alice Thoft Christensen, hvorfor afgrødernes CO2-optag ikke godskrives det danske landbrug.
Kulstofkredsløbet har svaret
Den faglig forklaring på hvorfor afgrødernes CO2-optag ikke medregnes, finder vi ved at kigge på kulstofkredsløbet.
Her ser vi, at planterne optager CO2 fra luften og danner plantebiomasse – fundamentet for et godt udbytte. Når afgrøderne høstes, anvendes de til foder eller til fødevarer, og når foderet eller fødevarerne omsættes i kroppen, udledes CO2 igen til atmosfæren. I de fleste tilfælde er den CO2, der optages i afgrøderne, udledt til atmosfæren igen i løbet af det første år.
Når klimabelastningen fra dansk landbrug gøres op, regner man effekten over en 100 årig periode. Derfor er det kun langtidslagring af kulstof, der medregnes. Det er fx sådan en langtidslagring man ser ved nedmuldning af halm eller brug af biokul.
Tiden hvor CO2 er bundet i afgrøden er altså for kort tid til at have en nævneværdig effekt på klimaet, hvorfor det ikke medregnes. Det betyder også, at den CO2 som dyr og mennesker udånder, når de fordøjer maden, heller ikke medregnes i klimaregnskabet.
