Husk serviceeftersyn af plansilo og siloplads på kvægbedriften
Flere kommuner har sat fokus på håndtering af overfladevand fra ensilagepladser og -siloer, fordi det kan være anledning til forurening. Få styr på, at din plads klarer et eftersyn.
Flere kommuner har sat fokus på håndtering af overfladevand fra ensilagepladser og -siloer, fordi det kan være anledning til forurening. Få styr på, at din plads klarer et eftersyn.
Græs og majs er de fleste steder ved at være pakket godt sammen på ensilageplads og i plansilo. Derfor er det tid at følge op på, hvordan vandet kommer væk. Kan det løbe af pladsen og hen til afløb – og kan afløb og brønd følge med?
Det er vigtigt at tjekke op på, da flere kommuner igennem de seneste år har haft stor fokus på håndtering af overfladevand fra ensilagepladser/siloer. Det har de haft, fordi de desværre oplever det som kilde til forurening af vandløb m.v.
En plansilo og ensilageplads er indrettet med vægge eller åbne sider. Ved alle åbne ender og sider skal du etablere mindst 2 m randzone med 3 % fald ind mod selve pladsen.
Hvor randzone og plads møder hinanden, skal der være dræn med fald til afløb. Du kan placere afløbet ud for endemur eller anden samling, hvor kørsel på dæksel minimeres. Før afløb til en samlebrønd, hvorfra det enten pumpes til gyllebeholder eller til udsprinkling.
Hvis regnvand og restvand bliver samlet i en samlebrønd for senere udbringning på mark, skal du sikre, at samlebrønden er stor nok til at rumme den opsamlede vandmængde, så der ikke sker overløb. Og her er det vigtigt at bemærke, at der er perioder af året, hvor det ikke er muligt at tømme samlebrønden.
Pumpen, der bliver monteret, skal dimensioneres efter vandmængden. De fleste årsager til overløb fra samlebrønde sker ved, at pumpen ikke kan følge med.
Uanset om du udbringer vandet med automatisk anlæg eller ved manuel udkørsel, skal du overholde retningslinjerne for udsprinkling. Det betyder, at du ikke må udsprinkle på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord eller på jord, hvor der ikke er bevokset areal eller afgrøder.
Der må heller ikke være fare for afstrømning til vandløb og dræn. Arealet til udsprinkling skal som minimum være samme størrelse som arealet, der bliver opsamlet fra.
Ensilageopbevaring er omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse. Det betyder, at du kan blive trukket i støtten, hvis du ikke forebygger risiko for forurening af grundvand m.m. Ved Landbrugsstyrelsens kontroller og de kommunale miljøtilsyn vurderer kontrollanterne, om du opbevarer ensilagen i overensstemmelse med reglerne, ud fra disse fokuspunkter:
Ved forurening af vandløb eller lignende, som skyldes at kravene ikke er opfyldt, kan kommunen melde sagen til politiet. Det vil typisk medføre en større bøde.
Artiklen har været bragt i KvægNyt nr. 20, 2021
HUSK
Du må ikke placere ensilage på randzonen eller over afløb. Det ses desværre af og til, når stakken bliver for stor.
Emneord