Administration af indvinding af vand til markvanding

Vandressourcen er større end hidtil antaget

Det er muligt at øge indvindingen af vand til markvanding betydeligt i stort set alle ID 15 oplande uden at tilstanden for fisk og smådyr i vandløbene påvirkes negativt. Det fremgår af rapporten Analyse af øget indvinding til markvanding fra GEUS. Det står i stærk modsætning til kommunernes nuværende administration af tilladelser til indvinding af vand til markvanding, hvor landmænd enten slet ikke kan få nogen indvindingstilladelse eller der er et loft over den tilladte indvinding, som gør at det i halvdelen af årene eller oftere ikke er muligt at vande så meget, som afgrøderne har behov for.

Det er i tørre vækstsæsoner, at markvanding er allervigtigst for produktionen og bedrifternes økonomi. Derfor er det uhensigtsmæssigt, hvis landmændene er nødt til at stoppe med at vande i en tør periode, fordi indvindingstilladelsen er brugt op det pågældende år. Det kan betyde, at afgrøderne alligevel bliver ødelagt af tørke og den allerede gennemførte markvanding og øvrige dyrkningsindsats er mere eller mindre spildt.

Set ud fra et ressourcemæssigt og økonomisk synspunkt er det hensigtsmæssigt, at der ikke er loft over vandforbruget pr. hektar i enkeltår. I stedet for en tilladelse til at indvinde en maksimal mængde vand kunne kommunerne give tilladelse til at vande et maksimalt antal hektar. I figur 1-3 er vist, hvor meget det vil ændre vandforbruget set over en årrække under forudsætning af, at vandingskapaciteten er ubegrænset, så der i enhver situation vandes efter afgrødernes behov.

Vandforbrug til markvanding

I figur 1 er vist det beregnede vandingsbehov på grovsandet jord med en rodzonekapacitet på 60 mm for perioden 1987-2010 i det gamle Ribe amt, dvs. der er anvendt klimadata for den pågældende periode og der er taget udgangspunkt i afgrødesammensætningen på vandede arealer. Det er vurderet, at græs og kløvergræs udgør ca. en tredjedel af det vandede areal. Det fremgår af figuren, at vandingsbehovet varierer meget fra år til år afhængig af især nedbøren i vækstsæsonen. Det gennemsnitlige vandingsbehov for hele perioden er 127 mm.

De fleste bedrifter med markvanding i det gamle Ribe amt har imidlertid en indvindingstilladelse på 1.000 m3 pr. ha pr. år svarende til 100 mm pr. år. Figur 2 viser, hvor meget bedrifterne kan vande med de nuværende tilladelser, hvis vandingstilladelsen ikke må overskrides i enkeltår. Set over hele perioden kan der maksimalt vandes med 88 mm i gennemsnit.

I figur 3 er vist, hvor meget vand, der maksimalt kan vandes med, hvis indvindingstilladelserne i stedet for 100 mm var 150 mm pr. år. Så vil der i gennemsnit kunne anvendes 112 mm. Ved fri markvanding og ubegrænset vandingskapacitet vil forbruget maksimalt kunne stige til 127 mm svarende til vandingsbehovet angivet i figur 1. Det faktiske vandforbrug vil dog som gennemsnit for et område være mindre end vist i figur 1-3, fordi vandingskapaciteten er en begrænsende faktor på mange bedrifter i perioder med stort vandingsbehov. Vandingskapaciteten varierer typisk fra 2 til 4 mm pr. dag pr. ha med vanding mellem forskellige bedrifter. Forskelle i afgrødevalg og dermed vandingsbehov vil også give et lavere vandforbrug i praksis end angivet i figur 2 og 3.

Forslag til administration af indvindingstilladelser

I det følgende er kortfattet beskrevet et forslag til, hvordan tilladelser til indvinding af vand til markvanding kan administreres fremadrettet, så den ny viden på området bliver anvendt og uden at det bliver administrativt tungt.

Modeller for sammenhæng mellem vandføring og tilstand for fisk, smådyr og planter

De gamle grænseværdier for maksimal påvirkning af median minimumsvandføringen bør ikke anvendes længere, da det er veldokumenteret, at der ikke er noget fagligt grundlag for disse grænseværdier (Gräber, 2014). I stedet anvendes det faglige grundlag, der er udviklet af Aarhus Universitet og anvendt til Vandområdeplanerne 2015-21. Sammenhængen mellem vandføring og tilstanden for fisk, smådyr og planter er beskrevet med modeller. Det er fagligt set det bedste grundlag, der foreligger. Modellerne kræver data og beregninger for en årrække.

Beregning af vandindvindingens påvirkning af vandføringen i vandløb

For at vurdere vandindvindingens betydning for vandløbenes økologiske tilstand skal det først beregnes, hvordan vandindvindingen påvirker vandføringen. Det gør man ved at beregne vandføringen gennem en årrække i et scenarie helt uden vandindvinding og sammenholde med beregninger af vandføringen for den samme årrække ved den aktuelle vandindvinding og spildevandsudledning. Dernæst beregnes, om ændringerne i vandføring medfører en kritisk sandsynlighed for tilstandsændringer for fisk, smådyr og planter med ovennævnte modeller. Fremgangsmåden er beskrevet i rapporten Implementering af modeller i vandforvaltningen. Modelberegningerne bør i størst mulig udstrækning understøttes af målte data.

Beregning af vandressourcen

Det er ressourcekrævende og administrativt tungt, hvis kommunerne skal foretage nye vandføringsberegninger og beregninger af sandsynligheder for ændringer i økologisk tilstand hver gang, der søges om en ny indvindingstilladelse. I stedet kan der foretages scenarieberegninger, hvor vandindvindingen øges med et vist antal procent i forhold til den aktuelle vandindvinding i en forudgående årrække. Hvis den øgede vandindvinding ikke medfører en kritisk sandsynlighed for tilstandsændringer, bør der uden yderligere beregninger kunne gives indvindingstilladelser inden for en ramme svarende til scenarieberegningerne. En sådan fremgangsmåde betyder, at det kun er nødvendigt at gennemføre de tunge scenarieberegninger med års mellemrum. Der vil være tale om scenarieberegninger i stil med dem, der er foretaget i analysen af øget indvinding til markvanding.

Tildeling af vand til markvanding

I oplande, hvor scenarieberegninger viser, at vandressourcen er rigelig, er der ingen grund til at have noget loft over hvor meget vand, der må anvendes pr. ha til markvanding. Som beskrevet indledningsvis er det ud fra et økonomisk og ressourcemæssigt synspunkt afgørende, at der kan vandes så optimalt som muligt i tørre år, hvor de nuværende indvindingstilladelser er utilstrækkelige. Det faktiske vandforbrug til markvanding skal indberettes årligt som hidtil. Beregninger af vandløbspåvirkninger mv. baseres på det registrerede vandforbrug til markvanding og anden indvinding gennem en årrække og som nævnt ovenfor kombineret med scenarier med øget indvinding.

Landsdækkende beregninger på ID 15 niveau

Det kræver specialviden på højt niveau, adgang til det bedst mulige datagrundlag og avancerede computermodeller at beregne vandføringspåvirkninger og sandsynligheder for økologiske tilstandsændringer. Det er desuden ønskeligt, at det sker på et ensartet fagligt grundlag i hele landet. Derfor vil det formentlig fagligt og økonomisk være hensigtsmæssigt at lade en central institution udføre de avancerede beregninger på kommunernes vegne. Beregninger bør udføres som i forbindelse med Vandområdeplaner på ID 15 niveau og på grundlag af indvindingsdata for de forudgående år.

Som supplement til den landsdækkende beregning af vandressourcen på ID 15 niveau foretager kommunerne som hidtil en vurdering af specifikke forhold som f.eks. påvirkninger af våd natur og boringers afstand til vandløb mv.