
Bånd og rækkesprøjtning i korn, raps og majs
Der er i fire forsøg i raps, vinterhvede, vårbyg og majs afprøvet bånd og rækkesprøjtning. Der er fokus på både anvendelse af mekanisk og kemisk bekæmpelse.
Der er i fire forsøg i raps, vinterhvede, vårbyg og majs afprøvet bånd og rækkesprøjtning. Der er fokus på både anvendelse af mekanisk og kemisk bekæmpelse.
I 2024 er der udført forsøg med bånd og rækkesprøjtning. I samarbejde med Lemken, Johs. Mertz med støtte fra miljøstyrelsens pulje for præcisionssprøjtning er der udført forsøg i vinterraps, vinterhvede, vårbyg og majs.
I de senere år har der været øget fokus på rækkedyrkning af frøgræs, hvor der foretages række- og båndsprøjtning med både gps og kamerastyring, men der er også i de seneste år udbredt interesse i at anvende kombinationer af række- og båndsprøjtning og radrensning i forskellige kombinationer i mange andre afgrøder. Senest er interessen øget inden for majsdyrkning, hvor håndtering af hanespore og resistente bestande af enårigt rapgræs er i fokus.
Brug af række- og båndsprøjtning giver mulighed for at opnå besparelser i planteværnsmidler, hvis der kun sprøjtes hen over rækken og om muligt at kombinere med mekanisk bekæmpelse. Derudover kan der opnås en nedsættelse af belastningen ved at kunne målrette anvendelsen i visse afgrøder af et belastende middel til et mindre område og anvende mindre belastende middel mellem rækkerne.
Bånd- og rækkesprøjten fra Lemken kan kombinere dette og kan også kombineres med mekanisk bearbejdning, men systemet er afhængig af præcis GPS-såning og styring eller præcis kamerateknologi.
Derfor er der i 2024 igangsat demonstrationsforsøg med fokus på effekt, præcision, besparelse i planteværn og samtidig give ny viden og erfaring i brug af bånd og rækkesprøjte i andre afgrøder end frø.
I frøgræs blev det i 2024 muligt via en mindre anvendelse at anvende glyphosatprodukter efter fremspiring mellem rækkerne i frø. Det er ikke tilladt i andre afgrøder at anvende glyphosat efter fremspiring, men i forsøgsplanerne er der afprøvet glyphosat i forbindelse med forsøgsmæssig afprøvning.
Lemken og Johs. Mertz har i projektet haft til opgave at opbygge en tre meters bånd- og rækkesprøjte, der kan anvendes forsøgsmæssigt. De har udført de praktiske opgaver i marken, mens optællinger er udført af landsforsøgsenhed Planteforsøg Sydjylland I/S. Demonstrationsforsøgene er udført med 1 gentagelse.
Parcelbredden er 12 meter bred og 100 meter lang, således bånd- og rækkesprøjten kan køre frem og tilbage i parcellen. Det sprøjtede område over rækkerne er ca. 15 cm bredt. Korn og majs er sået af landmænd med højpræcist GPS-udstyr, mens raps er sået med forsøgssåmaskine med GPS.
I et forsøg er der afprøvet følgende plan, hvor majsen er sået på 75 cm rækkeafstand.
Led | Beh. | Tid | Dato | St. | Middel |
---|---|---|---|---|---|
1 | 1 | Referenceled: Bredsprøjtning efter landmandens strategi mod hanespore | Bredsprøjtning | ||
2 | 1 | St. 11 - 12, I række | 05-06-2024 | 13 | 0,15 kg Tocalis |
0,5 l Onyx EC | |||||
0,5 l Renol | |||||
2 | St. 13 - 15, 10-14 dage senere, I række | 18-06-2024 | 15 | 50 g MaisTer | |
0,67 l MaisOil | |||||
3 | St. 13 - 15, Mellem rækker | 18-06-2024 | 15 | 1 kg Roundup PowerMax XXL | |
4 | St. 16, I række | 24-06-2024 | 17 | 0,15 kg Tocalis | |
0, 5l Onyx EC | |||||
0,5 l Renol | |||||
5 | St. 16, Mellem rækker | 24-06-2024 | 17 | Radrensning | |
3 | 1 | St. 11 - 12, I række | 05-06-2024 | 13 | 0,15 kg Tocalis |
0,5 l Onyx EC | |||||
0,5 l Renol | |||||
2 | St. 11 - 12, Mellem rækker | 05-06-2024 | 13 | Radrensning | |
3 | St. 13 - 15, 10-14 dage senere, I række | 18-06-2024 | 15 | 50 g MaisTer | |
0,67 l MaisOil | |||||
4 | St. 13 - 15, Mellem rækker | 18-06-2024 | 15 | Radrensning | |
5 | St. 16, I række | 24-06-2024 | 17 | 0,15 kg Tocalis | |
0,5 l Onyx EC | |||||
0,5 l Renol | |||||
6 | St. 16 Mellem rækker | 24-06-2024 | 17 | Radrensning | |
4 | 1 | St. 11 - 12 I række | 05-06-2024 | 13 | 0,15 kg Tocalis |
0,5 l Onyx EC | |||||
0,5 l Renol | |||||
2 | St. 13 - 15, 10-14 dage senere, I række | 18-06-2024 | 15 | 50 g MaisTer | |
0,67 l MaisOil | |||||
0,1 kg Tocalis | |||||
0,5 l Onyx EC | |||||
3 | St. 18, Mellem rækker | 28-06-2024 | 18 | 1 kg Roundup PowerMax XXL |
Landmandsledet er sprøjtet efter led 1 med bredsprøjtning af løsninger anvendt i rækken. Led 1 viser effekten af én sprøjtning mellem rækkerne med glyphosat og efterfølgende radrensning som mulighed for såning af efterafgrøde. I led 3 afprøves ren mekanisk renholdelse mellem rækkerne og kun sprøjtning over rækken med fuldt program mod hanespore. I led 4 afprøves effekten af en høj indsat over række de første to sprøjtninger og sen afslutning med glyphosat mod det fremspirede ukrudt. Forsøget var planlagt til at placeres i marker med hanespore, men desværre blev forsøget ikke placeret i mark med hanespore.
I tabel 2 kan du se resultaterne af optællingen. Bestanden af ukrudt var lav i forsøget, og derfor ikke stor forskel mellem behandlingerne. Den højere bestand i led 2 er mere et udtryk for variation i marken, når der kun er én gentagelse i forsøget, da tidspunkt for sidste radrensning er ens mellem led 2 og 3. Dermed kan det ikke tilskrives en nyfremspiring.
Afgrødeskaden vurderer, om afgrøden påvirkes af behandling mellem rækkerne. Det ser ud til, at bånd og rækkesprøjtning kan køre helt præcist i det givne forsøgssetup.
Græsukrudt pl/m2 | Tokimbladet ukrudt pl/m2 | Afgrøde-skade 0-10 | Belastning PBI pr ha | |
---|---|---|---|---|
Led 1 landmand | 0 | 12 | 0 | 0,85* |
Led 2 Glyphosat + radrensning | 8 | 32 | 0 | 0,28 |
Led 3 3x radrensning | 24 | 16 | 0 | 0,17 |
Led 4 Sen glyphosat | 8 | 16 | 1 | 0,28 |
Beregning af belastningen PBI pr ha bliver lavere i alle tre led, sammenholdt med bredspredning. Der anvendes i to led et mindre belastende middel i form af glyphosat mellem rækkerne svarende til 60 % af arealet.
I vårbyg er der udført følgende forsøgsplan, hvor der er sået på rækkeafstand på 37,5 cm.
Led | Beh. | Tid | Dato | St. | Middel |
---|---|---|---|---|---|
1 | 1 | St. 23 - 30, I række | 24-05-2024 | 23 | 0,2 l Pixxaro EC |
4 g Nuance Max 75 WG | |||||
2 | St. 23 - 30, Mellem rækker | 24-05-2024 | 23 | Radrensning | |
2 | 1 | St. 23 - 30, I række | 24-05-2024 | 23 | 0,2 Pixxaro EC |
4 g Nuance Max 75 WG | |||||
2 | St. 23 - 30, Mellem rækker | 24-05-2024 | 23 | 0,7 kg Roundup PowerMax XXL | |
3 | 1 | St. 23 - 30, I marken | 24-05-2024 | 23 | 0,2 l Pixxaro EC |
4 g Nuance Max 75 WG |
Planen fokuserer på at se effekten af en lav indsats i selve rækken og mellem rækkerne og derudover enten se effekten af radrensning eller glyphosat til nedvisning. Led 3 er landmandens omkringliggende mark sået med normal rækkeafstand. Optælling af ukrudt er vist i tabel 4 og belastningen er beregnet. I en tæt busket vårbyg er der minimal ukrudtsproblem. Belastningen er med de valgte midler lav, men mekanisk bekæmpelse mellem rækkerne giver laveste belastning.
Forsøgsled | Tokimbladet ukrudt, pl/m2 | Enkimbladet ukrudt, biomasse pl./m2 | Belastning B/ha |
---|---|---|---|
Led 1, med radrensning | 4 | 1 | 0,05 |
Led 2, med glyphosat | 1 | 4 | 0,11 |
Led 3, ensartet tildeling | 10 | 2 | 0,13 |
I vinterraps er udført et forsøg, hvor forsøgsplanen kan ses i tabel 5.
Led | Beh. | Tid | Dato | St. | Middel |
---|---|---|---|---|---|
1 | 1 | St. 13, I række | 16-09-2024 | 13 | 0,25 l Belkar |
2 | St. 13, Mellem rækker | 16-09-2024 | 13 | Radrensning | |
3 | St. 16, I række | 07-10-2024 | 16 | 0,25 l Belkar | |
4 | St. 16, Mellem rækker | 07-10-2024 | 16 | Radrensning | |
2 | 1 | St. 16, I række | 07-10-2024 | 16 | 0,5 l Belkar |
2 | St. 16, Mellem rækker | 07-10-2024 | 16 | 0,7 kg Roundup PowerMax XXL | |
3 | 1 | St. 13, I række | 16-09-2024 | 13 | 1 l Focus Ultra |
0,5 l Dash | |||||
2 | St. 16, I række | 07-10-2024 | 16 | 0,5 l Belkar | |
3 | St. 16, Mellem rækker | 07-10-2024 | 16 | 0,7 kg Roundup PowerMax XXL |
Planen fokuserer på både tokimbladet ukrudt og græsukrudt/spildkorn. I led 1 ses på effekten af mekanisk ukrudtsbekæmpelse, men hvor det tokimbladede bekæmpes i rækken med Belkar. I led 2 vurderes muligheden for ved kun én kørsel af færdiggøre sin bekæmpelse med fuld dosis Belkar over rækken og glyphosat mellem rækken. I led 3 vurderes på bekæmpelse af spildkorn og græs i rækken, efterfulgt af en kørsel med Belkar over rækken og glyphosat mellem rækkerne.
Forsøgsled | Tokimbladet ukrudt, pl/m2 | Enkimbladet ukrudt, biomasse pl./m2 | Afgrødeskade 0-10 |
---|---|---|---|
Led 1, Belkar med radrensning | 8 | 16 | 1 |
Led 2, Belkar og glyphosat | 0 | 12 | 3 |
Led 3, Focus Ultra, Belkar og glyphosat | 8 | 16 | 1 |
Forsøget viser ikke stor forskel mellem behandlingerne, da vinterrapsen trods sen såning voksede godt til i efteråret. Det ser dog ud til, at led 2 med én kørsel med Belkar over rækken og glyphosat mellem rækken har god effekt mod tokimbladet ukrudt. Forsøget synliggjorde dog den udfordring, at det var vanskeligt for bånd og rækkesprøjten at navigere med kameraløsning i de sene sprøjtninger i st. 16, hvor rapsen var tæt på at lukke rækkerne.
I vinterhvede er der i efteråret 2024 anlagt et forsøg efter nedenstående plan.
Led | Beh. | Tid | Dato | St. | Middel |
---|---|---|---|---|---|
1 | 1 | St. 10 I række | 23-10-2024 | 12 | 1 l Boxer |
0,5 Mateno Duo SC 600 | |||||
2 | St. 13 Mellem rækker | 23-10-2024 | 12 | 0,7 kg Roundup PowerMax XXL | |
2 | 3 | St. 10, I række | 23-10-2024 | 12 | 1 l Boxer |
0,5 l Mateno Duo SC 600 | |||||
4 | St. 23 - 30, Mellem rækker | 0,7 kg Roundup PowerMax XXL | |||
3 | 4 | St. 10, I række | 23-10-2024 | 12 | 1 l Boxer |
0,5 l Mateno Duo SC 600 | |||||
5 | St. 23 - 30, Mellem rækker | 0,7 Radrensning | |||
4 | 1 | St. 10, Landmandens strategi beskrives i grundbehandlinger | 18-10-2024 | 12 | Landmandspraksis |
Forsøgsplanen fokuserer på bekæmpelse af græsukrudt. I led 1 afprøves en intensiv bekæmpelse over rækken med jordmidler og mellem rækken med glyphosat. I forsøget er de to behandlinger udført samtidig i stadie 12. I led 2 er udført en sprøjtning over rækken i stadie 12, mens der først til foråret udføres en bekæmpelse mellem rækkerne med glyphosat. I led 3 skal der udføres en radrensning til foråret. Led 4 er landmandens omkringliggende mark som referenceparcel. Forsøget optælles først til foråret 2025.
Forsøgene i år har ikke vist det fulde potentiale i bånd og rækkesprøjtning, da de fleste forsøg er placeret på arealer med et lavt ukrudtstryk. Forsøgene fortsætter i 2025 med tilpasninger efter de erfaringer, som der er opnået i 2024.
Billede 1. I majsforsøget viser billedet bekæmpelse med ukrudtsmidler hen over rækken, mens der mellem rækken er behandlet med hhv. glyphosat og radrensning (led 2).
Billede 2. Sen bekæmpelse med glyphosat mellem rækkerne skal håndtere større ukrudt, mens der over rækken er anvendt almindelig ukrudtsstrategi i majs (led 4).