Smitte med Salmonella Dublin kan give forskellige symptomer hos alle aldersgrupper af kvæg. Det er forskelligt, hvordan det kommer til udtryk i den enkelte besætning. Der er ikke nødvendigvis alle grupper af dyr, der bliver ramt i et udbrud.
De sværeste symptomer på Salmonella Dublin ses oftest i nysmittede besætninger. Men Salmonella Dublin kan sagtens give anledning til sygdom og produktionstab i besætninger, hvor bakterien har været til stede gennem længere tid. Salmonella kan komme til udtryk på mange forskellige måder, så hav den altid i baghovedet som en mulig diagnose. Nedenfor er angivet de symptomer, du skal være særlig opmærksom på.
Sygdom hos kalve ses oftest efter første leveuge, og kalve fra 10 dages alderen og frem til 3 måneders alderen er mest udsat. Ældre kalve kan dog også blive syge. Sygdomsforløbet kan beskrives som meget hurtigt forløbende (perakut), hurtigt (akut) og langsomt, mere kronisk forløbende.
Perakut: Som følge af, at S. Dublin hurtigt spredes via blodbanerne, ses tegn på blodforgiftning. Kalven bliver nedstemt, er ude af stand til at rejse sig, får høj feber (40.5- 42C), og døden kan indtræde i løbet af få timer til få døgn.
Akut: Et udbrud blandt kalve starter ofte som lungebetændelse og feber. Der vil ofte være dødsfald i en flok kalve med udbrud. I øvrigt kan ses diarré, som er slimtilblandet, og af og til kan være blodtilblandet, svækkelse, ophørt drikke- og ædelyst og dehydrering. Andre symptomer kan være gulfarvning af slimhinderne, som følge af leverbetændelse, nervøse forstyrrelser som følge af hjernehindebetændelse og ledbetændelse, hvor et eller flere led kan være angrebet.
Efter det akutte stadie: Diarréen kan fortsætte nogle uger, og efter ophør kan udskillelsen af bakterier fortsætte nogle uger. I nogle tilfælde vil der hos kalve, der overlever en blodforgiftning, ses koldbrand på ørespidser, halespids og ben, det er meget smertefuldt, og kalven skal aflives med det samme. Efter overstået lungebetændelse er kalvene ofte utrivelige og småhostende i en periode. Man kan også se kronisk hævede led og halthed.
Perakut: Pludselig voldsom svækkelse, koen lægger sig, shock-lignende symptomer, evt. feber - men ikke nødvendigvis. Der kan være tale om subnormal temperatur, dvs. under 38oC.
Perakutte tilfælde står nærmest ikke til at redde selv med kraftig antishock- og væsketerapi, og vil formentlig være den eller de få første køer, der bliver smittet ved et udbrud blandt fuldt følsomme køer. Muligvis kan de fanges ved hyppige temperaturmålinger på køerne, hvor de så skal behandles med det samme ved stigning i temperaturen.
Akut: Høj feber, voldsom sprøjtende diarré - vandig evt. blodig, opkneben bug, tydeligt smertepåvirket, nedsat eller ophørt ædelyst og mælkeydelse, evt. abort.
Efter det akutte stadie: Diarré - vandig evt. blodig, afstødt tarmepithel, hurtig afmagring, evt. vender ædelysten tilbage. I nogle tilfælde tager koen ikke på, kommer sig ikke og må til sidst aflives. Der ses også følgelidelser så som børbetændelse og manglende brunst.
I de tilfælde hvor koen kommer sig efter det akutte stadie, går der måneder med at genvinde vægttabet samt komme op i ydelse igen. En del af disse køer vil være blevet raske smittebærere, og lejlighedsvis udskille S. Dublin med gødningen.
I kendte salmonellapositive besætninger bør man ved spontan abort uden andre symptomer, tilbageholdt efterbyrd, børbetændelse, ledbetændelse, yverbetændelse eller diarré også have Salmonella i tankerne.
Det er svært at behandle dyr, der er syge af Salmonella dublin. Antibiotika anbefales ikke. Det er dels ikke særligt virksomt mod infektionen; men der er også risiko for at bakterien udvikler resistens. Det vil gøre den vanskeligere at bekæmpe hos mennesker, der bliver syge på grund af Salmonella Dublin. Derudover er der en større risiko for at syge dyr behandlet med antibiotika udvikler sig til at blive kronisk bærer af bakterien.
Hvis der er behov, kan syge dyr behandles med væske – i særligt alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at give det i blodet. Samtidig anbefales det at give smertebehandling med de såkaldte NSAID’s.
Sørg for at isolere syge dyr, det gælder også kreaturer der har aborteret, men ikke umiddelbart er påvirket. På den måde nedbringes smittepresset, og dermed risikoen for at nye dyr bliver syge.
Salmonella er en anmeldepligtig sygdom Har du mistanke om sygdom, der kan skyldes Salmonella, så har du pligt til at tilkalde din praktiserende dyrlæge. Kan mistanken ikke umiddelbart afvises, så skal dyrlægen udtage relevante prøver til undersøgelse. Det vil f.eks. være indsendelse af gødningsprøver, foster, efterbyrd, ledvæske og organer.
Emneord
