IPM i vintersædsbaserede sædskifter

I svine- og fjerkræproduktionen vil hovedformålet med afgrødevalg og sædskiftet være at producere en stor og stabil mængde foder. Vintersæd har oftest det største udbyttepotentiale og opfylder nogle af de grønne krav. I vintersædsbaserede sædskifter er det imidlertid en udfordring at holde græsukrudt i skak. Artiklen giver et bud på at tilrettelægge sædskifte og dyrkningsstrategier, så de mange hensyn bliver afbalanceret.

Overvejelser om sædskiftet

Nogle af de vigtigste overvejelser handler om:

• Hvilke arter af vintersæd klarer sig bedst på min jord?
• Hvor stor andel af vårafgrøder er nødvendig for at undgå problemer med græsukrudt?
• Pløjefri dyrkning, pløjning eller begge dele?
• Hvilke afgrøder kan håndteres, f.eks. i forhold til hjemmeblanding?
• Kan jeg dyrke mere protein?
• Giver afgrødesammensætningen en tilpas fordeling af arbejdsbelastningen?
• Passer afgrødefordelingen til maskinkapaciteten?

Økonomi

I regnearket ’økonomi i afgrøder og sædskifter’ kan du med indtastning af egne udbytteniveauer hurtigt få beregnet økonomien i forskellige sædskifter. Et alsidigt sædskifte vil modvirke opformering af bestemte ukrudtsarter, forebygge en række sædskiftesygdomme og ikke mindst forsinke udvikling af pesticidresistens. Selektion af resistens hos ukrudt, svampe og skadedyr bliver mindre, når der bliver mindre behov for intensiv bekæmpelse af græsukrudt, de forskellige svampe og skadedyr bliver ikke bekæmpet med så stor hyppighed på grund af flere afgrøder, og der som følge af flere afgrøder bliver anvendt en bredere vifte af midler med forskellige virkemekanismer.

Kan det betale sig at forebygge udvikling af herbicidresistens

Agerrævehale og italiensk rajgræs er ukrudtsarter, som har en høj risiko for udvikling af herbicidresistens. Er en af disse to arter først blevet et problem, er det nødvendigt at tage alle relevante tiltag i brug for at nedbringe bestanden. Det kan give et lavere dækningsbidrag på kort sigt, men vil give det bedste og mest stabile resultat på længere sigt.

I det følgende er givet et eksempel, som illustrerer økonomien ved omlægning at en rent vintersædssædskifte og til et mere alsidigt sædskifte, hvor der også indgår vårbyg. Bedriften antages at være nettokornkøber, således at en mindre kornproduktion vil skulle erstattes med indkøbt korn. JB er 5-6. Tabel 1 viser forudsætninger og resultatet af to scenarier i år 1 og år 5. I år 1 er udgiften til ukrudtsbekæmpelse i hvede og vinterbyg den samme, dvs. som scenarie 2.

Scenarie 1.

Agerrævehale er et stigende problem, men kan indtil videre løses med kemiske midler. Sædskiftet med vinterafgrøder og dyrkningsstrategi fortsættes uændret. Det forudses, at der efter 5 år er udviklet herbicidresistens, således at anvendelsen af græsukrudtsmidler med jordvirkning må intensiveres.

Scenarie 2.

Agerrævehale kan findes i mindre pletter, men er endnu ikke et dominerende ukrudt. Sædskiftet er i nu-drift det samme som i scenarie 1, men bliver år 1 lagt om, så vårsæd udgør 33 procent. Det forudses, at udvikling af herbicidresistens kan undgås.

Der er naturligvis en del usikkerhed forbundet med at vurdere udbyttetabet som følge af mangelfuld bekæmpelse af agerrævehale i scenarie 1 i år 5. I 4 ud af 5 landsforsøg i 2014 har der været nedsat følsomhed af Lexus (nu forbudt) hos agerrævehale, men stadig god effekt af Atlantis OD. Ved efterårsbekæmpelse med disse midler har der været et merudbytte på 6 hkg pr. ha som følge af mere effektiv bekæmpelse med Atlantis i forhold til Lexus. Udbyttetabet kan let blive større end de 10 procent, der er regnet med i scenarie 1.

Tabene som følge af resistensudvikling vil komme gradvist. Billedet herunder viser et eksempel, hvor italiensk rajgræs i et vintersædsbaseret sædskifte har udviklet resistens. Efter nogle år med fortsat vintersædsdyrkning, har italiensk rajgræs taget magten fra vinterhveden.

Afgrøder

Hestebønne som vekselafgrøde

Hestebønne er en fortrinlig forfrugt, sanerer som andre vårafgrøder mod græsukrudt og giver mulighed for radrensning. Der er godkendt en række ukrudtsmidler, så der også er gode muligheder for at gennemføre en sikker kemisk bekæmpelse af ukrudt. Hestebønne kan angribes af chokoladeplet og bladlus, som i nogle år vil udløse bekæmpelse. Tabel 2 viser ligevægtsudbytte i hestebønne i forhold til udbytte i foderbyg på 60 hkg pr. ha, dvs. at det økonomiske resultat er det samme. Der er regnet med en forfrugtsværdi på 9 hkg pr. ha i hvede efter hestebønne. Hestebønne kan indgå i foder til både svin og høns.

Udfordringerne ved hestebønne er, at udbyttevariationen kan være stor og at proteinholdet varierer.

Rug i sædskiftet

Rug har en høj dyrkningssikkerhed på sandjord og har vist et højt udbyttepotentiale på lerjord. Rug er den vintersædsart, som bedst tåler sen såning, og er derfor en meget interessant afgrøde, hvis der er behov for at sanere græsukrudt. Som tommelfingerregel bliver fremspiringen af græsukrudt halveret ved at udsætte såning af vintersæd med 2 uger.

I nogle år kan meldrøjer være et problem. Flere sorter sælges iblandet 10 procent af en sort med stor pollen-produktion, hvilket reducerer risikoen for angreb.

Rug kan indgå i foder til slagtesvin.

Havre sanerer græsukrudt

Havre sanerer goldfodsyge og er dermed en god forfrugt for vinterhvede. Som vårafgrøde er havre sanerende mod græsukrudt.

Vinterraps

Vinterraps er en god forfrugt og giver mulighed for udbringning af gylle om efteråret. I vinterraps kan græsukrudt bekæmpes med Kerb, som har en anden virkemekanisme end de øvrige græsukrudtsmidler, og forsinker derfor udvikling af herbicidresistens.

Kernemajs

Majs er som vårafgrøde og med et forholdsvis sent såtidspunkt, som giver mulighed for falsk såbed, en god sanerende afgrøde på arealer med græsser som agerrævehale, ital. rajgræs og væselhale. Er der begyndende resistensudvikling, vil radrensning kunne bidrage til at øge effekten.

Fusariumtoksiner

Jordbearbejdningen, forfrugt og stubrester har betydning for risikoen for forekomst af Fusariumtoksiner i hvede. Risikoen for aksfusarium er størst ved forfrugt majs og ved forfrugt hvede/triticale og samtidig reduceret jordbearbejdning.

Andre sædskiftesygdomme

Et alsidigt sædskifte forebygger sædskiftesygdomme som kålbrok og goldfodsyge.

Dyrkningsteknik m.m.

Afgrødeetablering, optimal gødskningsstrategi, vanding, afvanding, kalkning m.v. har stor betydning for dyrkningssikkerheden. Gode veletablerede afgrøder konkurrerer godt med ukrudt. I hvor høj grad det kan lykkes hvert år at opnå en god etablering og vækst, har derfor også betydning for, hvor stor andel af vinterafgrøder, der er bæredygtigt i sædskiftet.

Det er en særlig udfordring at etablere afgrøderne med det optimale plantetal og uden at lave strukturskader. Sørg for løbende at tjekke såbedet og de arbejdsprocesser, der lægger op til etablering af afgrøden, se tjekliste.

Sortsblandinger giver et lille bidrag til større dyrkningssikkerhed, se inspirationsark.

For at bevare virkningen af svampe- og skadedyrsmidler længst muligt, er det nødvendigt at kun at anvende midlerne efter behov og respektere anti-resistensstrategierne. Læs mere i inspirationsark om at forebygge resistens mod henholdsvis svampemidler og insektmidler.

Efterafgrøder

I et sædskifte med vinterraps skal der vælges efterafgrøder, som ikke er modtagelige for kålbrok. Undersøgelser viser, at kålbrok i mindre omfang angriber olieræddike.