Få hjælp hvis du behandler mange kalve med antibiotika – for det kan løses

Det går det forkerte vej med antibiotikaforbruget til kalve og ungdyr. Gennem de seneste ti år er forbruget steget med 39 pct. Og det harmonerer dårligt med både L&F Kvægs målsætning om at reducere forbruget med 10 pct. og det omgivende samfunds fokus på et ansvarligt antibiotikaforbrug som følge af sammenhængen mellem forbruget af antibiotika og forekomsten af antibiotikaresistente bakterier.

Dyrlæge Henrik Læssøe Martin, SEGES, står i spidsen for en ambitiøs indsats for at reducere forbruget af antibiotika til kalve, som i malkekvægsbesætninger primært skyldes diarré. I den forbindelse har han spurgt samtlige kvægbrugere om deres forbrug af- og holdning til antibiotika i kalvestalden. Han hæfter sig ved, at der er en stor og konstruktiv interesse for emnet.

”Det er dejligt at se, at en fjerdedel af besætningerne aldrig har behov for at anvende antibiotika til kalvene for at undgå eller begrænse problemer med diarré. Knap halvdelen af besætningerne har ikke haft behov for behandling indenfor de sidste 6 måneder. Men der er altså også 50 pct. der har behov for at behandle,” fortæller han.

Hvis man ligefrem forventer diarré blandt kalvene, er der noget, der skal ændres

 

Udfordringer hos kalvene: Hav mod til nye øjne på besætningen

Formand for L&F Kvæg Christian Lund er overbevist om, at danske mælkeproducenter gør, hvad de kan for at holde kalvene sunde og forebygge diarré. Han ved dog også, at selv om man knokler, kan man få brug for inspiration fra andre for at få et specifikt område til at fungere optimalt.
”Jeg vil virkelig appellere til, at du henter hjælp udefra, hvis du har udfordringer hos kalvene. Det kan være fra en rådgiver, dyrlæge eller en dygtig kollega. Jeg ved godt, at det kræver mod, men jeg ved også af egen erfaring, at det lønner sig,” fortæller Christian Lund.

På sin egen bedrift har han flyttet kalvene ud i hytter og kører dem nu i faste hold indtil inseminering. Og det har givet pote i form af mindre sygdom.
”Vi har skal forebygge sygdom i stedet for at helbrede. For det første giver det stærkere køer med højere ydelse, og for det andet kan vi lige så godt indse, at myndighederne ser os over skulderen i forhold til forbruget af antibiotika, og det vil de blive ved med,” lyder det fra formanden

Fokusér på kalvens første 2 leveuger

Henrik Læssøe Martin peger på to forhold, der bør få en til at stoppe op.

”Hvis man ligefrem forventer diarré blandt kalvene, når de er fem-syv dage gamle eller har behov for at behandle de fleste kalve for diarré, bliver man nødt til at tænke, at der skal laves noget om,” påpeger han.

”Hvis det føles uoverskueligt at komme problemerne til livs, så tænk på, at udfordringen primært er at få kalven uskadt gennem de første par leveuger. Derfra er pasningen i reglen langt mere uproblematisk. Skru op for råmælksrutiner og hygiejne de første 14 dage. Det er der intet nyt i, men vi ved, det virker – og vi ved, at det kan lykkes,” lyder dyrlægens budskab.

Artiklen har været bragt i KvægNyt nr. 4 2021