Case: Udvidelse gav kalvene et knæk – fokus på mælketildeling reddede dem
De fysiske forhold til kalvene var i top, men mange fik diarre og tilvæksten var for lav. Fokus på råmælk og mælkefodring var løsningen, og gav sunde kalve med høj tilvækst.
”Det er simpelthen mælken, der gør forskellen.”
Så kontant lyder det fra Søren Røndbjerg fra Give, når han forklarer, hvorfor han nu har sunde kalve med rigtig god tilvækst – og ikke skravl med alt for meget diarre, som for et år siden.
Da Søren købte to besætninger og udvidede fra 150 til 350 køer betød det ellers fine forhold for kalvene. Udendørs vogne af fire med god hygiejne – ifølge dyrlægen lige efter bogen. Råmælksrutinerne ændrede han dog ikke. Det havde altid fungeret fint bare at malke råmælk af koen, give det til kalven, og så følge op med 2 x 3 liter sødmælk. Men det blev det ikke ved med.
Flere køer giver større smittepres hos kalvene
På trods af, at de indkøbte besætninger var sunde, oplevede Søren et dyk i kalvesundheden. Tilvæksten var alt for dårlig, og der var massive problemer med diarre. Men så ændrede de rutinerne for råmælk og mælkefodring.
Vi måler tilvæksten på kalvene, og de grafer siger alt; vi ligger markant højere end førNu bliver kvaliteten af råmælken målt og kalven får råmælk inden for en time. Mængden af sødmælk er hævet fra 3 til 3,5 liter to gange dagligt, og den tørstofreguleres med mælkepulver til 14 pct.
”Og det går bare godt. Vi måler tilvæksten på kalvene, og de grafer siger alt; vi ligger markant højere end før,” fortæller Søren tilfreds. Gennemsnitsvægten for 35 dage gamle kalve er hævet fra 60 kg til 73 kg og problemerne med diarre er også væk.
Søren Røndbjerg, hans kone Lisbeth og døtrene Mathilde og Sarah er glade for, at sundheden hos kalvene nu igen er i top. Foto: Landbrug & Fødevarer.
God kalvepasning kræver god ansvarsfordeling
Ifølge Søren var det ikke svært at indføre de nye rutiner:
”Når bare det ikke er mig, der skal gøre det,” siger han med et grin.
”Jeg har 1.000 andre ting i hovedet, så det går ikke. En af vores medarbejdere har ansvaret for at give råmælk fra kl. 04.15 til middag, og en anden har ansvaret om eftermiddagen, og det går rigtig godt. Jeg nøjes med hver anden weekend,” fortæller han.
Kvaliteten af råmælken har de ikke problemer med. ”I går havde vi en enkelt oppe på 25,4. Vi skriver fødselstidspunkt, tidspunkt for råmælk og brixværdi ind i et skema. Så kan vi gå tilbage og se, hvis der er en, der bliver syg. Det er der nu ikke ret mange, der gør, men vi beholder skemaet, for at kunne se, om vi overholder vores mål om råmælk inden for en time,” siger Søren Røndbjerg.
Artiklen har været bragt i KvægNyt nr. 21 – 2020
