Perioden omkring goldning er en stressfaktor for malkekøerne. Ændringer i malkefrekvens, fodring og opstaldning betyder, at køerne kan være mere modtagelige overfor fx infektioner i yveret. For at give koen det bedst mulige udgangspunkt for den nye laktation, er optimalt management omkring goldning af essentiel betydning.
Det er i dag ikke unormalt at køer på tidspunktet før goldning har en daglig mælkeydelse på 30 kg eller mere. En højere mælkeydelse før goldning giver en øget risiko for, at koen har en infektion i yveret ved kælvning[1], og forsinker keratinprop dannelsen i pattekanalen. Det optimale er en ydelse på omkring 15 kg ved goldning, hvilket i praksis dog kun er muligt hos jersey, da ydelsen ved de store racer normalt er højere ved goldning.
Gradueret afgoldning, hvor man malker køerne én gang dagligt de sidste dage inden goldtidspunktet, har vist at kunne nedbringe den daglige ydelse i gennemsnit med 33 %[2].
Gradueret afgoldning har også vist sig at kunne nedbringe mælkeløb efter afgoldning sammenlignet med brat afgoldning3. Ved mælkeløb vil pattekanalen være åben og dermed mere tilgængelig for de bakterier, der findes på pattehuden og i omgivelserne. Dette øger risikoen for en infektion i kirtlen.
Et reduceret energiindhold i foderrationen vil kunne reducere den daglige ydelse før afgoldning[4][5]. Dette kan dog give stofskifteproblemer og føre til sult. Fodringsmanagement af afgoldningskøer skal tilpasses den enkelte besætning. Ved at tildele en ration efter ædelyst hvor (en del af) kraftfoderet bliver erstattet med god kvalitets grovfoder, kan være en mulig løsning for de fleste besætninger.