Jura

Nye regler for klager ved Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet fra 1. juli 2024

I alle sager kan nævnene nu sætte frister for indgivelse af oplysninger og sætte stop for yderligere klagepunkter, udtalelser mv. I sager af betydning for etablering af vindmølle- og solcelleprojekter er nævnenes prøvelsesret blevet begrænset.

Folketinget har vedtaget en lov, som ændrer reglerne om sagernes behandling i bl.a. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKNL) og lov om Planklagenævnet (PKNL). 

Erhvervsjura, L&F, har tidligere omtalt det lovudkast, der har været i offentlig høring, i artiklen Lovforslag begrænser klagenævns prøvelse og åbner for frister mv. Der er undervejs i lovprocessen sket flere ændringer i forhold til lovudkastet. Se bemærkninger ved de enkelte bestemmelser herunder.

Begrænsning af klagenævnenes prøvelse af afgørelserne

Lovændringer ang. klager over afgørelser, som har betydning for etablering af vedvarende energianlæg i form af vindmølle- og solcelleprojekter:

  • Klagenævnet skal (modsat kan) begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over, hvis en klage vedrører en afgørelse, som har betydning for etablering af vedvarende energianlæg i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt. 
    (Nyt 2. punktum i MFKNL § 11, stk. 1 og i PKNL § 4a, stk. 1).

  • I sager, som nævnt i punktet ovenfor, skal nævnet lade 1. instansens vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energianlæg indgå med betydelig vægt.
    (Nyt 3. punktum i MFKNL § 11, stk. 1 og i PKNL § 4a, stk. 1).

    Dette er en ændring i forhold til det lovudkast, vi tidligere har skrevet om, og som indeholdt et forslag om, at nævnet i disse sager alene skulle prøve de spørgsmål vedr. klagen, som gik på, om afgørelsen var truffet i overensstemmelse med gældende ret.

  • Erhvervsministeren kan efter forhandling med den relevante fagminister fastsætte regler om, at bestemmelserne nævnt ovenfor (stk. 1, 2. og 3. punktum) skal gælde for andre former for vedvarende energianlæg, virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil og anlæg til fangst, transport eller lagring af CO2.
    (Nyt stk. 3 i MFKNL § 11 og PKNL § 4a).

    Denne bestemmelse er ny i forhold til det lovudkast, vi tidligere har skrevet om.

Frister mv.

Lovændringer, der gælder i alle de sager, som klagenævnene behandler:
  • Klagenævnet kan fastsætte en frist for klager til at skaffe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle klagen.

    Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har givet nævnet et tilstrækkeligt grundlag for at behandle klagen.
    Nævnet kan undlade at afvise en klage, hvis der er særlige forhold.
    (Ny § 11a, stk. 1 i MFKNL og ny § 4b, stk. 1 i PKNL).

  • Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelse af udtalelser og fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter, øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. til brug for sagens behandling.

    Nævnet afviser klagen, hvis klageren ikke overholder den fastsatte frist, medmindre der er særlige forhold.
    (Ny § 11a, stk. 2 i MFKNL og ny § 4b, stk. 2 i PKNL).

  • Nævnet kan beslutte, at en klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter, og at sagens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.
    (Ny § 11a, stk. 3 i MFKNL og ny § 4b, stk. 3 i PKNL).

  • En klage kan (uanset stk. 1 og 2 i MFKNL § 11a og PKNL § 4b) ikke afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.
    (Ny § 11a, stk. 4 i MFKNL og ny § 4b, stk. 4 i PKNL).

Lovændring, der kun angår Planklagenævnet – remonstration:
Som en ny § 11 c er indsat bestemmelser om remonstration ved klage til Planklagenævnet. (Ved remonstration vurderer den myndighed, der har truffet afgørelsen, endnu en gang sagen. Fastholder myndigheden afgørelsen, sendes den videre til klageinstansen). Der er tale om at reparere på, at disse bestemmelser ved en fejl ikke blev flyttet fra bekendtgørelse nr. 130 af 29. januar 2017, da den blev ophævet, og bekendtgørelsens øvrige bestemmelser blev flyttet.

Se § 11 c i ændringslovens § 2, nr. 5.

Ikrafttræden

Ændringsloven træder i kraft den 1. juli 2024, men de bestemmelser, der er beskrevet ovenfor - og som findes i ændringslovens §§ 1 og 2 – gælder kun for afgørelser, der træffes af en 1. instans efter 1. juli 2024. For afgørelser, truffet af 1. instansen før ændringsloven træder i kraft, gælder de nugældende regler. Se ændringsloven § 7, stk. 2.

Dette er en tilføjelse i forhold til det lovudkast, vi tidligere har skrevet om.

Erhvervsjura, L&F, publicerer senere en mere dybtgående artikel, der fortæller nærmere om de vedtagne lovændringer.

Vil du vide mere?

Støttet af