Med udgangspunkt i en foderanalyse af grovfoderet kan det let beregnes, hvad hestene mangler af næringsstoffer og hvilket tilskudsfoder og/eller kraftfoder det passer at supplerer med i foderplanen, hvis det er nødvendigt.
En foderanalyse er klart det bedste hjælpemiddel til, at tydeliggøre, hvad hestens grovfoder skal suppleres med. Derfor bør man altid efterspørge en analyse på det hø eller wrap som indkøbes fra landmanden eller foderleverandøren. Alle leverandører af større partier af grovfoder bør få udtaget en grovfoderanalyse af de forskellige partier for at kunne fortælle kunden om foderets næringsindhold og brug.
For at være sikker på, at det foder man sender til analyse, virkeligt repræsenterer det anvendte foder, skal den indsendte prøve være repræsentativ og udtaget omhyggeligt. Følgende forhold skal derfor være op-fyldt:
Det er vigtigt at den udtagne foderprøve virkelig er repræsentativ. Tænk på at en mark hvor der fx høstes 100 baller af 500 kg, ligger der 50000 kg eller 50 tons foder, herfra skal der så udtages en prøve på ca. 500gr, som skal være repræsentativ for hele marken.
I praksis ser vi ofte at afgrødens foderværdi vil variere inden for den samme mark f.eks. på grund af forskellig botanisk sammensætning, særligt en uens gødskning eller kløverdække kan også betyde meget for foderets proteinindhold, ligesom uens bonitetsforhold og uens solindstråling f. eks fra marker der ligger op til skov kan påvirke foderværdien.
Når der er tale om hø eller wrap er den mest enkle metode, at man udtager prøven umiddelbart inden presningen af høet eller wrappen. Så kender man også næringsværdien inden man starter med udfordring af ballerne. Hvis man går en tur diagonalt over marken, tager man nogle prøver af skåret tilfældige steder sådan, at prøven bliver repræsentativ fra hele marken.
Hvis græsset ligger i strenge er det vigtigt, at man får taget materielle fra hele skårdybden og ikke bare i toppen af skåret, hvor græsmassen typisk er mere tør, men også fra midten af skåret og fra bunden hvor der ofte er flere bladdele. Udtager man kun prøven fra toppen af skåret hvor tørstofindholdet normalt er højest, får man en forkert værdi for partiet som helhed.
Har man ikke mulighed for at udtage prøven af skåret på marken, må man tage prøven senere fra de enkelte hø- eller wrapballer. Tag prøven fra mindst 3 forskellige baller. Igen er det meget vigtigt at tænke på, at de udtagne prøver virkeligt er repræsentative for det høstede foder. Man kan også tage prøven når ensilerings-processen er slut efter ca. 4-6 uger. Men det betyder, at der skal laves hul i en eller flere baller på et tidspunkt, hvor der normalt ikke er behov for at udfodre den.
Her er den bedste metode at anvende et hø- eller ensilagebor ved prøveudtagningen. Er der tale om wrapballer skal borehullerne efterfølgende tapes ordentlig til med UV- bestandigt tape. Andre typer af tape skal ikke anvendes, da de har dårlig holdbarhed.
En anden metode er at tage en prøve af de første baller der åbnes når foderet skal bruges og derefter gemme prøven køligt indtil prøverne blandes og en repræsentativ blanding udtages og indsendes til analyse. Det er nødvendigt at blande prøver fra flere baller for at gøre prøven så repræsentativ som mulig.
Er der tale om små høballer åbner man 5-10 forskellige baller, afhængigt af partiets størrelse, og tager forsigtigt en prøve fra hver enkelt balle. For hø i storballer er det også lettest at anvende et høbor.
Hvis man udtager prøver med hånden fra åbne baller, er det vigtigt, at man gør det så forsigtigt som muligt – erfaringen har vist, at hvis man ”trækker” materialet ud af ballen får man en overrepræsentation af stængler i prøven hvilket kan resultere i en misvisende analyse.
For korn og forskellige typer af kraftfoder er det ikke så almindeligt, at få udtaget foderanalyser og normalt kan man med rimelig sikkerhed bruge tabelværdierne fra fodermiddeltabellen.
1. Samle al prøvemateriale
Uanset hvordan foderprøverne er udtaget samles de i en sæk eller papkasse. Er græsset ikke snittet, klippes det i mindre stykker med en saks eller hæksaks, så det bliver lettere at blande.
2. Udtræk og pak repræsentativ del til analyse
Derefter blandes alle prøverne i sækken godt og inden man udtager en mindre repræsentativ prøve på ca. 500 gram, der fremsendes til analyse – hvis prøven er meget tørt kan mindre gøre det. Vær omhyggelig med også at på partiklerne med fra bunden af sækken som typisk repræsenterer de fine proteinrige bladdele.
3. Frys prøveindsamling ned til evt. senere analyse
Hvis man vil afvente analyser fra senere slæt og indsende prøverne samlet til analyse, kommer man de udtagne foderprøver i fryseren indtil de skal indsendes.
4. Indsend prøver til analyse
Prøverne bør indsendes til laboratoriet i begyndelsen af ugen sådan, at de ikke kommer til at ligge i posten weekenden over.
5. Husk følgesedlen
Prøven mærkes med ejers navn, gårdnavn eller lignende og fremsendes sammen med en udfyldt følgeseddel, hvor man angiver oplysninger om afgrøden; slætdato, græsblanding, gødskning, vejrlig med mere.
Det er vigtigt at følgesedlen udfyldes omhyggeligt med anførsel af, hvilke analyser der skal udføres.
Hvis man allerede ved at se på grovfoderet eller ved at lugte til det kan vurdere, at foderet er af dårlig hygiejnisk kvalitet, det vil sige er kontamineret med bakterier eller mug, bør foderet ikke anvendes men kasseres.
Der hvor det særligt er berettiget at få taget analyser af den hygiejniske værdi er, hvor man kan fornemme at kvaliteten ikke er helt i top, men hvor man har svært ved at vurdere hvor dårlig kvaliteten er.
Er der tale om wrapballer bør man vente til ensileringsprocessen er forløbet færdigt hvilket typisk tager 4-6 uger fra at græsset er indpakket i plastic og for hø bør man minimum vente til 2 uger efter, at høet er kommet i hus.
Prøven som skal analysere for hygiejnisk kvalitet bør ikke kommes i fryseren og man bør ved forsendelsen være opmærksom på, at undgå at prøven kommer til at ligge weekenden over på et postkontor, hvilket kan betyde store ændringer i den hygiejniske kvalitet således, at analyseresultatet ikke længere kan anvendes.
Inden prøven indsendes til analyse bør man tage en snak med laboratoriet om, hvilke analyser der er relevante, hvad det koster mv.
Figuren viser forløbet af mælkesyregæring og ph under ensileringen.
En konkret mistanke om et hygiejnisk problem ved foderet, kunne f.eks. være
Emneord