Planter, Natur og vandmiljø

Fra Rødder til Toppe: Hvordan Efterafgrøder Forbedrer Kulstoftilførsel i Landbrugsjord

Rod/top-forholdet i efterafgrøder kan hjælpe med at estimere underjordisk biomasse og kulstoftilførsel i landbrugsjord.

Efterafgrøder spiller en central rolle i både at forbedre jordstrukturen og reducere næringsstofudvaskning, men deres evne til at lagre kulstof i jorden er også af stor betydning for klimavenligt landbrug. Forskellige efterafgrødearter har vidt forskellig fordeling af over– og underjordisk biomasse, og det er derfor vanskeligt at vurdere hvor meget kulstof, efterafgrøderne tilfører jorden. 

Mens den overjordiske biomasse nemt kan måles ved planteklip, er det vanskeligere at bestemme den underjordiske biomasse, altså rødderne. Rod/top-forholdet er et enkelt værktøj, som kan bruges til dette formål, men det er vigtigt at forstå de biologiske og miljømæssige faktorer, der påvirker dette forhold. 

Hvordan rødder kan optimere kulstoftilførslen  

Rod/top-forholdet varierer kraftigt mellem forskellige arter af efterafgrøder. For eksempel har cikorie og rajgræs et langt højere rod/top-forhold end olieræddike eller honningurt. Det betyder, at nogle planter bidrager forholdsvist mere til jordens kulstofpulje via deres rodbiomasse, end andre gør, da store og dybe rødder har potentiale til at lagre kulstof i længere tid. 

Dybe rødder deponerer kulstof i dybere jordlag, hvor det er mindre udsat for nedbrydning. Den gennemsnitlige værdi for cikorie under danske forhold er fx 1,57, hvilket betyder, at for hver 100 kg biomasse over jorden, er der 157 kg biomasse under jorden. Modsat har honningurt et forhold på blot omtrent 0,10, hvilket betyder, at det meste af plantens biomasse ligger over jorden.

For at få en præcis beregning af kulstoftilførslen fra efterafgrøder er det dog nødvendigt at forstå ikke kun rod/top-forholdet, men også de eksterne faktorer som jordtype, temperatur og næringsstoffer. Generelt vil tidlig etablering medføre et veludviklet rodnet og øget kulstoftilførslen i jorden. Vigtigt er naturligvis også, hvor meget biomasse der dannes både over og under jorden. Uanset rod/op-forholdet, vil efterafgrøder med stor biomasseproduktion tilføje mere kulstof til jorden end efterafgrøder med lidt biomasse.

Closeup billede af en mark med en efterafgrødeblanding bestående af olieræddike og gul sennep

Fordele ved at bruge rod/top-forholdet

  1. Let at estimere ud fra skudbiomassen.
  2. Understøtter bedre beregninger af kulstoftilførsel til jorden. 

Ulemper ved at bruge rod/top-forholdet

  1. Forholdet varierer meget mellem forskellige arter.
  2. Miljøforhold påvirker resultaterne betydeligt.
  3. Vanskeligt at fastlægge præcist under forskellige miljøforhold.
  4. Kræver supplerende data for at give et fuldstændigt billede.

Faktaboks: Eksempler på rod/topforhold på efterafgrøder

  • Rajgræs: Højt gennemsnitligt rod/top-forhold på 1,34.
  • Cikorie: En af de største gennemsnitlige forhold med et forhold på 1,57.
  • Honningurt: Lavt gennemsnitligt forhold på 0,10.
  • Jordtypen spiller en stor rolle i, hvor effektivt kulstof fra rødder vil lagres.
  • Blanding af arter kan fremme synergier, der øger kulstoftilførsel.

Vil du vide mere?

Støttet af