Conservation Agriculture: Uddrag fra international konference

Udviklingen af Conservation Agriculture (CA) på verdensplan

I indlægget “Succesful Experiences and Learnings from Conservation Agriculture Worldwide” af Amir Kassam, Theodor Freidrich og Rolf Derpsch blev der bl.a. præsenteret en oversigt over udviklingen i areal med CA på verdensplan. Se tabel 1.

Danmarks Statistik har for nylig opgjort, at der i Danmark blev dyrket 497.789 hektar uden brug af plov i 2020 mod 284.521 hektar i 2016, det svarer til en fremgang på 75 procent i perioden. Ca. 2,5% af omdriftsarealet blev i 2020 sået uden nogen form for jordbearbejdning. Det dækker også marker, der bare et enkelt år ikke jordbearbejdes. Udbredelse af Conservation Agriculture i Danmark er dermed på et væsentligt lavere niveau end gennemsnittet for hele Europa.

Resultater fra det langvarige jordbearbejdningsforsøg ”Oberacker” i Schweiz

Wolfgang G. Sturny, fra Swiss No-Till, Schweiz, holdt indlægget “25 years of Oberacker for a climate friendly and soil-conserving agriculture of the future”. 
Her kom han bl.a. ind på udbytteresultaterne fra forsøget, som også kan ses i Martíneza et al. 2016.
Forsøget blev startet i 1994 og er anlagt på ”sandy loam”, som svarer til JB 7 i DK. To jordbearbejdningsstrategier sammenlignes; pløjning og direkte såning.

Afgrøderne i sædskiftet er følgende i en seksårig rotation:

• ærter
• vinterhvede
• bønner
• vinterbyg
• sukkerroer
• majs.

Gennemsnitsudbyttet i de forskellige afgrøder i forsøget, i perioden 1994-2014, var i direkte såning 2,6 procent højere end i det pløjede, men forskellen var ikke statistisk signifikant. Der blev ikke fundet nogen tidsmæssig tendens for højere eller lavere udbytte i direkte såning, som funktion af tiden der er praktiseret direkte såning. Der var heller ikke sammenhæng til mængden af nedbør i relation til udbyttet.

Udbyttet var signifikant højere i direkte såning for vinterhvede og vinterbyg, vinterærter, hestebønner og ærter og signifikant lavere for sukkerroer. Udbyttet ved direkte såning var også lavere for kartofler ved direkte såning, men det var ikke statistisk signifikant. Det kan være, at de høje udbytter ved direkte såning kan skyldes det alsidige sædskifte.

Kilde: Martíneza et el. 2016. Two decades of No-Till in the Oberacker long-term field experiment: Part I. Crop yield, soil organic carbon and nutrient distribution in the soil profile. Soil & Tillage Research 163 (2016) pp 141-151.

Udvikling af innovative strategier til at undgå brug af glyphosat i pløjefri dyrkningssystemer

Jana Epperlein fra Gesellschaft für konservierende Bodenbearbeitung, GKB, Tyskland fortalte om EIP AGRI projektet ”Development of innovative strategies to avoid use of glyphosate in conservation tillage systems -Smart Weed Control”

I forsøget afprøves følgende metoder til ukrudtsbekæmpelse: Glyphosat, tallerkenharve herunder Väderstads Cross Cutter Disc, tandharve med fuld gennemskæring, ukrudtsbekæmpelse ved hjælp af strøm, Zasso (Xpower), undersåning af efterafgrøder samt brug af ledsagerafgrøder. Sædskiftet er majs til modenhed, efterafgrøde rajgræs, vårbyg med undersået efterafgrødemix, vinterhvede, vinterraps med ledsagerafgrøde.

De foreløbige resultater viser:

• Som forventet gav brug af glyphosat høj effekt i ukrudtskontrol
• Der blev også opnået gode resultater med øverlig mekanisk jordbearbejdning
• Med elektrisk ukrudtsbekæmpelse afhænger resultatet meget af udviklingsstadiet på ukrudtsplanterne og spildkorn. Her kan gen-fremspiring forekomme, specielt i ukrudt.
• I forhold til regnorme og mykorrhiza, er der en fordel, der hvor jorden forstyrres mindst, og der forbliver meget biomasse på jordoverfladen.

Langvarigt jordbearbejdningsforsøg i Finland

Den finske landmand og journalist Jussi Knaapi, holdt indlægget ”Experiencies of novel methods in evaluation of no-till quality and agronomic efficacy” om et forsøg, der blev etableret for 16 år siden. På den klæge lerjord har direkte såning de fleste år vist gode udbytter i sammenligning med forsøgsparceller, der enten pløjes eller harves.

Forsøgets positive resultater har medført en stor interesse og er givetvis medvirkende til en stigende udbredelse af direkte såning i Finland.

Det danske projekt Grønne Marker Stærke Rødder (GMSR)

Søren Ilsøe fra Agrovi Danmark fortalte om resultaterne i projektet ”Grønne Marker Stærke Rødder”. Her er CA sammenlignet med en harvende og en pløjende ejendom. Resultaterne viser, at de nettoøkonomiske resultater var på det samme eller højere niveau ved CA.

Det samlede dieselforbrug pr. ha var 40 procent lavere ved CA i forhold til forbruget ved den pløjende landmand.  Arbejds- og maskinomkostningerne var generelt lavere ved CA end ved pløjning. Bedriften med CA har desuden helt udfaset insekticider i projektperioden (2017-2021).

Se information om projektet ”Grønne Marker og Stærke Rødder” på deres hjemmeside

Conservation Agriculture i Danmark

Hans Henrik Pedersen fra FRDK holdt indlægget ”Conservation Agriculture implementation trials in Denmark”, og viste bl.a. udbytteresultater fra de danske CarbonFarm forsøg år 2018-2020. Hans Henrik Pedersen har leveret denne dansksprogede figur 2 med de samlede høstudbytter fra tre års høst.

For de to forsøg, og samlet for begge, ses forholdstal for det samlede udbytte fra markerne over projektets første tre år. Udbytter har været på samme niveau for alle tre dyrkningsmetoder; Pløjning, harvning eller direkte såning. De to værter er Jacob Justesen fra Brædstrup og Søren Christensen fra Jerslev i Vendsyssel.

Hans Henrik Pedersen tog udgangspunkt i det tidligere GUDP-projekt OptiTill projekt, der ligesom GUDP-projektet CarbonFarm havde til formål at demonstrere direkte såning og Conservation Agriculture principper.

Se artikler om GUDP-projektet CarbonFarm på FRDKs hjemmeside