Efterafgrøder: Alternativer til rødkløver i kraftige kornafgrøder

Efterafgrøder skal hæmme ukrudt og mindske kvælstofudvaskning 

En god etablering af efterafgrøder er vigtig for at sikre en god vækst og dermed den ønskede effekt af efterafgrøder til blandt andet at hæmme ukrudt og mindske kvælstofudvaskning fra marken. Ofte ses der svagt og dårligt etablerede efterafgrøder i både forsøg og økologiske marker. Det vil sige, at omkostningen til etablering er afholdt, men den ønskede effekt er udeblevet.

I regi af de økologiske landsforsøg er der i 2019-2021 lavet en række forsøg for at finde alternativer til rødkløver i kraftige kornafgrøder, hvor en række alternative efterafgrøder er undersøgt. Derudover er det blevet undersøgt, hvordan etableringen af efterafgrøder kan ske bedst muligt og komme godt fra start – også med fokus på faktorer som rækkeafstand og såtidspunkt.

Forsøg med bedre etablering af afgrøden

Den gode etablering kan være særligt udfordrende i en hovedafgrøde med en kraftig og fyldig vækst, hvor hovedafgrøden udgør en kraftig konkurrent til efterafgrøden. Derfor er der i hovedafgrøder med udbytter over 4 tons pr. ha undersøgt effekten af etablering af efterafgrøder ved forskellig rækkeafstand på henholdsvis 12,5 cm og 25 cm, da øget rækkeafstand tænkes at kunne forbedre efterafgrødevæksten, når der er mere plads til vækst. 

Det er undersøgt i forsøg udført af AU Foulum, hvor det har vist sig, at efterafgrøden har etableret sig bedre i en kraftig hovedafgrøde, når der er sået med 25 cm rækkeafstand. 

Humlesneglebælg, rundbælg, kællingetand og hvidkløver er i de økologiske landsforsøg afprøvet som alternativer til rødkløver i kombination med alm. rajgræs og cikorie. Disse efterafgrøder er prøvet for at finde alternativer til de oftest benyttede rød- og hvidkløver, der kan være med til at vedligeholde - eller forvolde kløvertræthed i sædskifter med en stor andel kløver og kløvergræs i sædskiftet. Bælgplanterne, der er afprøvet som alternative efterafgrøder, er valgt, fordi de ikke er i trifolium-slægten, og derfor ikke er så nært beslægtede med rød- og hvidkløver.  

Rødkløver klarer sig godt, men der er alternativer

Rødkløver klarer sig fint og ved kornudbytter over 4 tons pr. ha, er det den, der optager mest kvælstof med 29 kg N pr. ha. Det er markant mere end alternativerne. Men alternativerne klarer sig lige så godt, når vi kigger på biomasse af efterafgrøderne i oktober måned, se tabel 1. 

I de tre år forsøget har kørt, varierer efterafgrødedækningen af jorden i oktober måned mellem 49 og 34 pct. Rødkløver har den største dækning på 49 pct., mens humlesneglebælg, rundbælg og kællingetand leverer mellem 34-38 pct. dækning af jorden på samme tidspunkt. 

Ingen udbyttenedgang i hovedafgrøden

Når man kigger på udbytteniveau i hovedafgrøden, er der ingen signifikant forskel, uanset om der anvendes rødkløver eller alternative efterafgrøder, se Tabel 1. Det gælder også for de forskellige rækkeafstande og såtidspunkter. Der er dermed ingen forskel på, hvor meget, eller lidt, de afprøvede efterafgrøder hæmmer hovedafgrøden.

Er såtidspunkt vigtigere end rækkeafstand?

Med hensyn til betydningen af rækkeafstand for efterafgrødeetableringen viser de tre års forsøg samlet, at der har været den største dækning af jorden på 41 % i oktober måned ved 12,5 cm rækkeafstand og 37 % dækning ved 25 cm rækkeafstand, se Tabel 1. Af tabellen fremgår det, at der er målt størst kg N pr. ha for efterafgrøder etableret efter blindharvning og ved 12,5 cm, set i forhold til efterafgrøder etableret efter radrensning på 25 cm rækkeafstand. Forskellen er dog ikke markant. 

Med de to forskellige såstrategier varierer også såtidspunktet. Efterafgrøderne blev i 2020 i gennemsnit etableret 21. april efter blindharvning og 14. maj ved radrensning. I 2021 var tidspunkterne hhv. 28. april og 21. maj. Der er altså tale om såtidspunkter sidste i april i forbindelse med blindharvning og midt/sidst i maj i forbindelse med radrensning. Det vil sige efterafgrødeetablering med cirka en måneds mellemrum. 

Tidlig såning efterfulgt af blindharvning er altså formentlig lige så godt som, eller måske endda bedre, end senere såning i forbindelse med radrensning, når det kommer til efterafgrødeetablering.

Praktisk anvendelse af forsøgsresultaterne

På baggrund af forsøgsresultater fra de tre års forsøg kan det konkluderes, at det bedste resultat for etablering af efterafgrøder i kraftige kornafgrøder opnås ved tidlig etablering efter blindharvning, samt at rødkløver giver størst produceret biomasse og mest opsamlet kvælstof. 

I pressede sædskifter med en stor andel kløver og risiko for kløvertræthed, understøtter forsøgsserien, at der findes alternativer, som kan anvendes. Det kan være de afprøvede alternativer, nemlig kællingetand, rundbælg og humlesneglebælg, som på flere parametre klarer sig på niveau med rødkløver. Se flere resultater fra denne forsøgsserie i Landsforsøgene 2019, 2020 og 2021.