Græssende hest og fugl på mark

Natur og vandmiljø

Lort i landskabet

Når store planteædende pattedyr spiser, optager de kun en del af næringen i den føde de indtager. Den resterende del af næringen ryger ud igen med dyrenes lort. Det er den opkoncentrering af næring, der gør lort til et af de mest næringsrige levesteder i naturen.

Lort som levested 

For dyr knyttet til lort er et lorteliv et godt liv. Det meget næringsrige møg leverer mad til både voksne insekter og deres larver. Den hårde skorpe på en kokasse er med til at holde lorten fugtig indvendig, så de insektlarver, der lever i den ikke risikerer at tørre ud. 

Mange insekter skal bruge varme for at udvikle sig hurtigt fra larve til voksent insekt. Den høje bakterielle aktivitet i lorten holder lorten varm, selv på kolde dage og optimerer forholdende for insekterne. 

For møgdyrene er en lort ikke bare en lort. For at blive et velegnet levested kræver det, at lorten lægges det rigtige sted. Nogle insektarter foretrækker møg fra bestemte pattedyr, for andre er det vigtigt, at jorden under lorten ikke er for våd, mens andre igen er ekstremt varmekrævende, hvorfor lorten gerne skal ligge på en sydvendt skråning. For langt de fleste insektarter er det meget vigtigt, at der ikke er rester af ormemidler i lorten. Det dræber nemlig ikke kun orm i de græssende dyrene, men også det liv, der kunne udnytte den fantastiske ressource, som lort er. 

Lort giver næring og levesteder for insekter og biller

Mere end 200 forskellige arter knytter sig til møg. De lever ikke kun i, men også af møg. Det gælder både biller som skarnbasser, møgbiller, møggravere og møgkærer, men også mange fluer. For at insekterne kan få gavn af lorten kræver det, at den findes på arealerne, mens insekterne er aktive. 

En del møgbiller kommer frem i februar eller marts og er derfor afhængige af, at der allerede tidligt på året er dyr på græs, der kan levere frisk møg. Andre arter er fremme til langt ud på efteråret og kræver, at dyrene stadig kan levere friskt møg helt hen i november og december. Der findes sågar insektarter, der kun er aktive i vinterhalvåret og som er helt afhængige af møg hele vinteren. 

Lort er mere end bare mad til møgbiller

Møg bidrager med mere end bare mad til de dyr, der lever i og af selve lorten. Sammen med mængder af møgbiller, skarnbasser og gødningsfluer, tiltrækker lorten også de rovdyr, der lever af insekterne. Arter som Humlerovbille og Stor Gødningsrovflue kæmper om titlen som kokassen konge, når de sidder på toppen af en lort og holder øje med tilflyvende insekter som de kan fange.

Listen af større dyr, der går på jagt i eller omkring lortene er lang. Både fugle og pattedyr er glade for at finde deres føde netop her. Man kan ofte finde kokasser og hestepærer, der er helt gennemhullede af stære på jagt efter larver. Også tornskader, storke og den sjældne kirkeugle er glade for de insekter, der lever i gødning. 

Blandt pattedyrene er det især de insektædende arter, som spidsmus og grævling, der går på jagt ved lortene. I nogle perioder af året kan man finde grævlingelort, der er helt fyldt med rester af store skarnbasser. 

Lortene er dog ikke kun gode for dyrene. Der findes en lang række svampe og enkelte arter af mosser, der er afhængige møg og mange planter får spredt deres frø gennem dyrenes lort.

Referencer

Gittings, T & Giller, P. S. 1997. Life history traits and ressource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae). 
Ecography 20: 55-66 

Hansen, M. D. D. 2008. Skarnbasser og andre møgdyr. 
Natur og Museum 47(2): 36 s. 

Lobo, J. M., Hortal, J. & Cabrero-Sañudo, F. J. 2006. Regional and local influence of grazing activity on the diversity of a semi-arid dung beetle community. 
Diversity and Distribution 12(1): 111-123

Møholt, M. 2016. Sæsonmæssig og substrat variation i, samt betydningsfulde miljøvariabler for den danske gødningsbillefauna.
Kandidatspeciale ved Bioscience, Aarhus Universitet. 92 s. 

Hounsome, T. et al. 2004. The diet of Little Owls Athene noctua in Gloucestershire, England, Bird Study, 51:3, 282-284

Vil du vide mere?

Støttet af