Bekæmpelsesmiddelstatistik 2023

Pesticidbelastningsindikator PBI

PBI beregnes ud fra den samlede miljø- og sundhedsbelastning for hvert produkt ved at gange produktets belastning med mængde anvendt. Belastningen for alle produkter lægges sammen og ved at dividere denne værdi med det samlede konventionelt dyrkede areal fås PBI. PBI angiver landbrugets samlede belastning uafhængig af ændringer af det dyrkede areal.

I Sprøjtemiddelstrategien 2022-2026 er der fastsat en målsætning for PBI på1,43 baseret på salgstal i 2025. I den tidligere Pesticidstrategi 2017-2021 var målsætningen for PBI på maksimalt 1,96 inden 2021. Der er derfor tale om en målsætning om at reducere PBI baseret på salgstal med yderligere 27 procent i forhold til 2011. Sprøjtemiddelstrategien bliver evalueret i 2026. 

Bekæmpelsesmiddelstatistik for 2023 viser PBI på 1,93, hvilket er en reduktion på 41 procent i forhold til det beregnede niveau i 2011. I forhold til 2022 er det et fald på 19 procent. I forhold til målsætningen i 2025 ligger det 35 procent højere.

PBI beregnet på basis af forbrugstal fra SJI-indberetningerne er faldet 43 procent i forhold til 2010/11 og ligger for 2022/23 på 1,68. Dette er en mindre stigning i forhold til de forrige tre planår. 

Udvikling i PBI 2010-2023

Sammenlignes udviklingen i PBI for salg og forbrug, i perioden 2010-2023, ses overordnet en udvikling, hvor PBI baseret på salgs- og forbrugsdata har nærmet sig hinanden. Se figur 1. Det skyldes, at PBI for forbrugstal er faldet i forhold til perioden før 2018, mens PBI for salgstal stort set har været uændret fra 2017 til 2021. For 2022 (planår 2021/22) steg forskellen mellem PBI for salg og forbrug markant i forhold til udviklingen de seneste år. Denne forskel kan overordnet set tilskrives lageropbygning af nogle enkelte midler i forbindelse med omlægningen af pesticidafgiften i 2023. I 2023 ses igen en forskel mellem salg og forbrug af midler, der minder om den, der ses for årene frem til 2022. 

PBI påvirkes af flere faktorer

Udviklingen i PBI og de årlige variationer, der ses hen over den samlede periode skyldes flere faktorer. Overordnet set er PBI faldet efterhånden som der er sket en reduktion i lagrene af de pesticider, der blev indkøbt til lager i 2012 og 2013. 

Ændring i brug fra mere belastende til mindre belastende midler er fra omkring 2019 slået igennem på forbruget. Derudover har vejrforhold haft en stor virkning på det samlede forbrug af pesticider i denne periode, der både har været påvirket af tørre og våde forhold. 

Afgrødevalg påvirker også PBI, da der er stor forskel på brugen af pesticider i de forskellige afgrøder. For eksempel vil et skift fra dyrkning af vintersæd til vårsæd i sig selv forventes at medføre en lavere belastning, da fladebelastningen, det vil sige pesticidbelastningen pr. arealenhed (B/ha), er væsentlig lavere i vårsæd sammenlignet med vintersæd.

Specielt for kartofler er der sket en markant stigning i PBI for både salg (2023) og forbrug (planår 2022/23). I denne periode blev cyazofamid, på grund af forbud, erstattet med andre midler, med højere belastning.