Rigsrevisionen har d. 21. oktober 2024 offentliggjort en Beretning om tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning.
I den opfølgende pressedækning har politikere og udvalgte forskere tolket den således, at landbrugets anvendelse af gødning og etablering af efterafgrøder er ude af kontrol.
En nærlæsning af rapporten viser, at selvom rigsrevisionen har en række kritikpunkter til Landbrugsstyrelsens kontrol, betyder det ikke, at der er betydende afvigelser mellem det faktiske gødningsforbrug og det, som indmeldes i gødningsregnskaberne og som ligger til grund for diverse statistikker. Kritikken af kontrol med efterafgrøder betyder heller ikke, at der er etableret væsentligt færre efterafgrøder end det politisk bestemte mål.
SEGES Innovation har som rådgivere for de lokale planteavlskonsulenter bl.a. om gødningsregler et indgående kendskab til, hvordan reguleringen og kontrollen af landbrugets areal- og gødningsanvendelse. På den baggrund har SEGES Innovation følgende kommentarer til rapporten:
- Landbrugsstyrelsen gennemfører ikke kontrol med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning. Udledning af kvælstof fra landbruget bliver bestemt ved målinger af kvælstofkoncentrationer og afstrømning fra en række vandløb, der organiseres af Miljøstyrelsen.
- Kvælstofforbrug indberettet i gødningsregnskaberne er retvisende bl.a. fordi, at gødningsleverandører skal indberette al salg af kvælstofgødning for hver landmand til Landbrugsstyrelsen.
- Kvælstofforbrug i husdyrgødning indberettet i gødningsregnskaberne er retvisende, fordi Landbrugsstyrelsen kontroller indberetningen stikprøvevis med landmandens leverancer til slagterier, fra CHR mv.
- Den risikobaserede kontrol af gødningsregnskaber viser ifølge rigsrevisionens beretning et samlet overforbrug af gødning, der svarer til 2-3 procent af den samlede kvælstoftilførsel eller maksimalt 1% forøgelse af selve udledningen af kvælstof pct. af den samlede kvælstoftilførsel. Idet kontrollen er risikobaseret, vil overtrædelsen reelt være endnu mindre.
- Ifølge gødningsregnskaber bruger landmændene i gennemsnit kun 92-96 pct. af den samlede kvælstofkvote, fordi mange ønsker en vis sikkerhed med overtrædelse. Mindreforbruget af kvælstof af denne årsag overskygger langt effekten af bagatelgrænsen.
- I 2023 har Landbrugsstyrelsens opgjort, at 95 pct. af det indmeldte areal med efterafgrøder kunne godkendes. I 2022 var det kun 80 pct. formentlig fordi, etableringsforholdene af klimatiske årsager var problematiske.
- Kollektive tiltag som våd- og minivådområder er forsinket primært fordi, det tager længere tid en forventet at få dem aftalt, godkendt mv.