God mælkekvalitet: Tankcelletallet er historisk lavt
Tankcelletallet i danske malkekvægsbesætninger har aldrig været så lavt som nu. Særligt tre gode rutiner ligger bag den flotte udvikling i mælkekvaliteten.
Tankcelletallet i danske malkekvægsbesætninger har aldrig været så lavt som nu. Særligt tre gode rutiner ligger bag den flotte udvikling i mælkekvaliteten.
Danske mælkeproducenter er eminente til at producere kvalitetsfødevarer. Og gennem de seneste år har mælkekvaliteten fået endnu et ryk opad. Celletallet i mælk leveret til mejeriet er nemlig faldet fra 208.200 i marts 2019 til 192.800 ved den seneste opgørelse fra februar 2021.
I perioden har leveringsprocenten til mejeriet været stabil ud fra opgørelse i RYK. Så den flotte udvikling er baseret på godt håndværk i besætningen, ikke en større andel af mælk der separeres, vurderer chefkonsulent Michael Farre, SEGES. Han sender dermed en stor ros direkte til dygtige mælkeproducenter og medarbejdere, der har styr på deres håndværk.
”Nu har vi været inde i en nedadgående tendens for celletallet et par år, og det er virkelig flot. Faktisk så vi heller ikke den samme sommerstigning i 2020, som vi plejer. Det skyldes helt sikkert, at der for alvor er blevet indarbejdet nogle gode rutiner på bedrifterne,” mener Michael Farre.
De foregående år har celletallet været helt oppe på 239.400 i de varmeste måneder, mens det i 2020 toppede på 217.500 i august måned.
”Varmestress er blevet et emne i højere grad end det tidligere har været – køling af køer og fokus på sammensætning af foderrationen er medvirkende til, at vores ’sommerstigning’ også bliver mindre end den har været tidligere,” lyder det fra Michael Farre.
Den flotte udvikling i celletallet er særligt bemærkelsesværdig set i lyset af det stigende fokus på livstidsydelse og holdbare køer.
”Vi arbejder mod en bedre holdbarhed, og flere og flere praktiserer reduceret opdræt. Så det har uden tvivl krævet implementering af forebyggende tiltag at opnå den flotte udvikling i celletallet,” lyder det fra Michael Farre.
Han oplever, at det bliver stadig mere udbredt at anvende malkedata til systematisk overvågning af malkning – både i konventionelle systemer, men også i systemer med robotmalkning. Det betyder, at mælkeproducenten har bedre overblik over malkeprocessen, og det har direkte indflydelse på yversundhed.
Også i afsætningsleddet er der stor cadeau til det gode arbejde i malkestaldene. Det er nemlig en fordel i både mejeristens og sælgerens arbejde.
”Man kan sagtens lave dårlige produkter ud af god mælk, men det er svært at lave gode produkter ud af dårlig mælk. Så et stort skulderklap til mælkeproducenternes arbejde for at gøre vores gode mælk endnu bedre,” lyder det fra direktør i Mejeriforeningen Jørgen Hald Christensen.
God mælk er for ham nødvendig for at kunne afsætte produkterne bedst muligt.
”Folk er interesserede i historien bag mælken i dag. Så rent afsætningsmæssigt er det trygt for os at vide, at mælken kommer fra sunde køer, der har det godt,” slår Jørgen Hald Christensen fast.