Skovrejsning som redskab til grundvandsbeskyttelse

Når du har tilplantet arealet med skov, har du truffet en langsigtet beslutning, som oftest ikke kan gøres om. Du kan ikke længere skifte afgrøde fra år til år eller lade arealet indgå i sit øvrige sædskifte. Til gengæld vil du allerede efter få år begynde at have fornemmelsen af skov, hvor man kan nyde at gå ture og se flere og flere insekter og plantearter rykke ind. Det varer heller ikke længe, før du begynder at få besøg af f.eks. harer eller rådyr og mange småfugle nyder skovbrynets træer og buske, som ofte er arter med blomster og bær eller nødder. 

Det koster en vis sum penge at etablere skoven, og der går typisk mindst 6 år, før der kommer indtægter på arealet. I starten vil disse indtægter ikke nødvendigvis kunne betale for skovarbejdet. 
Der går endda mange årtier, før træerne er hugstmodne og klar til at blive til gavntræ, f.eks. i møbelproduktion. Eksempelvis minimum 80-120 år for bøg og 110-130 år for eg. Inden da vil mindre træer dog kunne sælges til flis, brænde, emballagetræ etc.

Vær opmærksom på, at offentligheden har adgang til privat skov, hvis man kan komme dertil ad veje med offentlig adgang. Adgangen i din private skov er dog kun tilladt til fods på anlagte veje og stier i dagtimerne. Hvis gæsterne har hund med, skal den gå i snor. Det er ikke tilladt at hindre denne adgang, heller ikke ved f.eks. at sætte et skilt op, hvor der står ”PRIVAT”. Hvis skoven er under 5 ha., kan skovejeren lukke den af for offentligheden.

Kommunerne har myndigheden til at udpege områder, hvor skovrejsning er ønsket, kaldet skovrejsningsområder eller positivområder. Tilsvarende kan kommunerne udpege negativområder, altså områder, hvor skovrejsning er uønsket pga. af landskabelige, geologiske, kulturhistoriske eller naturmæssige hensyn. Hvis din jord ligger i et negativområde, er det som udgangspunkt ikke tilladt at rejse skov. En eventuel tilladelse kræver en dispensation, som skal søges hos kommunen. 

Fredskovspligt

Fredskovspligten udspringer af en 200 år gammel lovgivning, som havde til formål at sikre Danmarks forsyning med ved (altså træ som materiale). Fredskovspligten går forud for andre forpligtelser og kan kun meget vanskeligt ophæves, hvorfor man i princippet siger, at der skal stå skov på arealet i al evighed. Man kan dog i meget sjældne tilfælde få ophævet fredskovspligten på et areal, hvis man i stedet pålægger pligten et andet areal, som er mindst lige så godt og stort. Fredskovspligtige arealer skal dyrkes indenfor skovlovens rammer – se mere om dette nedenfor.

Det er en større investering at etablere en skov, og der er i mange tilfælde mulighed for at søge tilskud til skovrejsningen, særligt hvis den nye skov ligger i et område med grundvandsinteresser. Hvis du søger og bevilges støtte, pålægges arealet fredsskovspligt og skal herefter drives i overensstemmelse med skovloven.

Der kan være lov- eller planmæssige forhold på ejendommen, som kan være en hindring for skovrejsning. Der kan f.eks. være tinglyst rådighedsindskrænkninger på arealet, som forhindrer skovrejsning. F.eks. et bælte over en vandledning, som skal holdes fri for bevoksning med dybe rødder. Den pågældende kommune skal behandle en ansøgning om skovrejsning jf. miljøvurderingsloven og følge op i forhold til relevant lovgivning og planlægning.

Udgifter til skovrejsning kan fradrages med op til 20 procent af udgifterne årligt. Op til 25.000 kr. kan dog straksfradrages. Fradrag forudsætter, at man har en egentlig landbrugsvirksomhed, ikke et hobbylandbrug, hvilket er en skattemæssig skelnen. De grundlæggende skattemæssige betingelser for, at et deltidslandbrug anses for at være erhvervsmæssigt er, at landbruget er landbrugsfagligt forsvarligt og sædvanligt drevet, og at der på sigt er udsigt til, at landbruget kan blive overskudsgivende eller i økonomisk balance.  
Man kan fradrage sine omkostninger, selvom man opnår støtte til skovrejsningen. 

Et evt. udbetalt tilskud er skattepligtigt som en del af virksomhedens indkomst.

Det er en betingelse for udbetaling af offentligt tilskud til skovrejsningen, at arealet pålægges fredskovspligt. Hvis ikke der søges offentligt tilskud til skovrejsningen, vælger lodsejeren selv, om der skal ansøges om fredskovspligt hos Miljøstyrelsen, som er den myndighed, som skovloven hører under.

Hvis arealet pålægges fredskovspligt, skal det dyrkes indenfor skovlovens rammer. Blandt andet skal arealet være bevokset med træer, som danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne højstammet, sluttet skov. Det vil sige skov, hvor kronetaget er (stort set) lukket og træerne bliver høje. Det kan altså ikke være en bevoksning af buske eller små træer. Inden for fredskoven må der gerne være ubevoksede arealer, hvis disse er moser, enge, søer eller lignende, som naturligt hører til i skoven. Den slags arealer skal bevares, som de er. 

Der må være juletræer eller pyntegrønt i en fredskov, men højst på 10 procent af arealet.
Træer må først fældes, når de er hugstmodne (dog må man gerne tynde skoven), og man skal som udgangspunkt gentilplante, når man har fældet træerne på et areal.

For yderligere information se Vejledning om Skovloven. 

I forbindelse med ansøgning om offentligt tilskud til skovrejsningen indsendes en række materialer til Landbrugsstyrelsen:

• Skovkort og bevoksningsliste
• Nødvendige tilladelser og dispensationer fra offentlige myndigheder
• Afgørelse om fredskovspligt 
• Udtalelse fra det arkæologisk ansvarlige museum
• Ejerkredserklæring. I de tilfælde hvor der er flere adkomsthavere/ejer af matriklen jf. tingbogen, hvor det skal fremgå at medejer(e) giver tilladelse til skovrejsning.
• Evt. dokumentation for skiltning.

Økonomi 

Omkostningen til etablering af en ny skov afhænger af flere forhold, herunder træartsvalg, hvor stor variation du ønsker i skoven samt omfanget af jordbearbejdning og hegning og kan variere fra ca. 15.000- 45.000 kr. pr. ha. 

Omkostningerne dækker f.eks. udarbejdelse af skovplan, jordbearbejdning (ofte minimal på landbrugsjord, der klar til plantning), planter og plantning, hegning for at undgå, at de små træer bliver spist eller ødelagt af vildtet og pleje af den ny skov de første år. En stor del eller endog hele etableringsomkostningen kan dækkes af tilskud. 

Dækningsbidraget på landbrugsjord varierer fra år til år med afgrøde, udbytte og priser, men variationerne vil være større i en skov. Der går op til 6 år efter plantning af skoven, før der begynder at komme positivt dækningsbidrag i kraft af, at man kan anvende træer, der tyndes ud, til flis, brænde og efterhånden til gavntræ, som i første omgang f.eks. kan være træ til produktion af emballage. 

Du kan søge grundbetaling (kommende ”bæredygtighedsindkomststøtte”) på arealer, hvor der er rejst skov, hvis arealet har dannet grundlag for minimum én berettiget tilskudsudbetaling under grundbetalingsordningen i 2015 og frem. Der skal være et aktivt projekt, tilsagn m.v. på arealet, der medfører, at arealet ikke længere er et støtteberettiget landbrugsareal. Arealer skal være angivet som støtteberettiget til ”grundbetaling til projektarealer” i fællesskemaet inden ændringsfristen. Det er en betingelse, at du opfylder kravene om at være aktiv landbruger og grundbetalingen søges i fællesskemaet.

På arealer med skovrejsning for grundvandsbeskyttelse kan grundbetaling udbetales i op til 5 år efter udbetaling af tilskuddet til skovplantning. I nogle tilfælde kan grundbetalingen opretholdes i længere tid, f.eks. på arealer med privat skovrejsning, der implementerer vandrammedirektivet.

Afhængig af skovens omfang i forhold til den resterende ejendom kan det have indflydelse på udnyttelse af den eksisterende landbrugsmaskinpark. I praksis vil det ikke være relevant at investere i skovmaskiner, da disse er meget dyre og sjældent i brug. Men der er nem adgang til at hyre entreprenører til at udføre opgaverne. 

Tilskudsmuligheder

Der kan via Landbrugsstyrelse søges tilskud til skovrejsning i områder, der er udpeget som skovrejsningsområder eller som ”neutrale”. Det vil sige, at man ikke kan få tilskud til skovrejsning i områder, hvor skovrejsning efter kommuneplanen er uønsket, medmindre der er opnået dispensation til skovrejsning. 
Du kan undersøge hos din kommune, hvilke arealer der er udpeget som skovrejsningsområder, neutrale eller negative. 

Du kan opnå tilskuddet, selvom du eventuelt skulle have fået støtte til skovrejsningen fra anden side.

Tilskuddet udgør (2023-satser):

• Tilskud til løvskov 28.000 kr. pr. ha
• Tilskud til nåleskov 16.000 kr. pr. ha
• Tilskud til kulturhegn 20 kr. pr. m hegn
• Forhøjet tilskud ved etablering uden dybdegående jordbearbejdning 4.000 kr. pr. ha
• Grundtilskud fra EU: ca. 1.800 kr. pr. ha pr. år (i nogle tilfælde uden tidsbegrænsning).

For at modtage tilskud til skovrejsning, skal følgende krav være opfyldt:

• Arealet skal tilplantes med træarter, der er egnede til jordbunden og der skal etableres skovbryn af løvtræer og buske. Få hjælp til dette på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside plantevalg.dk.
• Arealet skal være mindst 2 ha.
• Der må ikke benyttes pesticider, gødning eller vildtafværgemidler (men man kan få tilskud til at hegne).
• Du må ikke begynde at plante, før du har fået tilsagn.
• Der gives sjældent tilsagn, hvis du reolpløjer jorden, og et forhøjet tilskud gives ikke, hvis du gør brug af dybdegående jordbearbejdning. 

Det er vigtigt at bemærke, at arealet pålægges fredskovspligt, hvis man modtager tilskud til skovrejsningen. Hvis man rejser skov for egen regning, er det valgfrit, om man vil tinglyse fredskovspligt. 

Du kan i 2023 søge om tilskud fra 3. august til 3. oktober. For at finde den bedste løsning til netop din ejendom, anbefales det at nærlæse Vejledningen om tilskud til privat skovrejsning.

Det anbefales desuden at søge rådgivning hos din lokale skovkonsulent, som kan hjælpe og vejlede dig gennem hele processen.