Case: Glidende ejerskifte af landbrugsbedriften Lille Harresøgård
Nikolaj Madsen og faren Jens Madsen er i gang med at generationsskifte på Lille Harresøgård ved Give, hvor de driver et landbrug med 160 årskøer og 260 ha.
Nikolaj Madsen og faren Jens Madsen er i gang med at generationsskifte på Lille Harresøgård ved Give, hvor de driver et landbrug med 160 årskøer og 260 ha.
28-årige Nikolaj Madsen og faren Jens Madsen er i gang med et glidende generationsskifte, som er påbegyndt i april 2017 og er berammet til at vare mindst 5 år og maksimalt 8 år.
Nikolaj håber dog, at Jens vil blive ved med at være tilknyttet gården som almindelig lønmodtager, også efter generationsskiftet er gennemført i senest 2025. Nikolaj påpeger, at der er flere fordele ved at være to om at lægge den langsigtede strategi, tilpasse budgettet løbende o.l.
At Nikolaj skal være tredje generation på gården har været mange år undervejs, og derfor har Nikolaj også taget en del af praktikken på landbrugsuddannelsen hjemme i Give. Derudover har han samlet erfaring på andre bedrifter, eksempelvis på Fyn, hvor han i over to år har haft ansvar for markdriften, og han har derefter været fodermester på en bedrift med malkekøer i halvandet år. Nikolaj er uddannet landmand og produktionsleder fra Bygholm Landbrugsskole.
Generationsskifteprocessen begyndte med, at Nikolaj fra 2015 fik det overordnede ansvar for marken, mens Jens havde hovedansvar for køerne. I dag er rollerne mere flydende, og de to gør meget ud af at kommunikere klart og tydeligt med hinanden.
De er bevidste om hele tiden at tale sammen om, hvem der klarer hvilke opgaver, så begge ikke tror, at den anden udfører en opgave, som så ender med ikke at blive løst. De er også bevidste om ikke at koste rundt med hinanden, og Nikolaj råder andre til at være opmærksomme på en god dialog og klare aftaler.
Emneord