Foreløbige resultater viser, at behandlingseffekten over for uberis-yverbetændelse hos malkekøer er den samme, uanset om man supplerer tuber i yveret med injektion i kroppen eller ej. Det åbner en effektiv mulighed for at reducere antibiotikaforbruget hos kvæg.
Er det tilstrækkeligt at behandle milde og moderate yverbetændelser med antibiotika i patten, så den supplerende injektion i kroppen kan droppes? Det er forskere ved Københavns Universitet i fuld gang med at undersøge i samarbejde med SEGES og DTU. Hvis svaret er ja, giver det kvægbruget mulighed for at reducere forbruget af antibiotika markant. Og de foreløbige resultater peger på, at det er tilfældet.
”For yverbetændelser forårsaget af Streptococcus uberis, som er en hyppig årsag til kliniske yverbetændelser, lader det til, at vi kan helbrede 80-85 % af tilfældene. Og det er uanset om vi behandler med tuber alene eller kombinerer tuber med injektion i 3 dage,” siger postdoc på Københavns Universitet Line Svennesen, der er med til at lave undersøgelsen.
Hun understreger, at der er besætningsforskelle og en vis statistisk usikkerhed på resultatet.
”Vi kan ikke udelukke, at helbredelsen reelt set er lidt lavere, når der kun anvendes tuber. Men vi kan regne med, at hvis vi behandler 20 uberis-yverbetændelser med tuber, er det højest tre af tilfældene, som potentielt ville have bedre effekt af også at få behandling i kroppen. Hvis kvægbruget kan acceptere det, kan forbruget af antibiotika reduceres væsentligt,” forklarer Line Svennesen.
12 malkekvægsbesætninger har deltaget i undersøgelsen med behandling af yverbetændelse. Tilfælde af mild til moderat yverbetændelse – altså hvor koen ikke havde feber, men forandret mælk og evt. hævet eller øm kirtel – blev behandlet med smertestillende og testet på en on-farm-test.
De tilfælde, som viste grampositive bakterier på testen, blev behandlet med penicillin. Enten kun med tuber i tre dage eller både med tuber og injektion i tre dage. De behandlede kirtler blev fulgt i fire uger efter behandling, hvor der blev taget to opfølgende mælkeprøver.
Alle mælkeprøver blev derefter undersøgt på DTU. Alt i alt blev omkring 600 kirtler behandlet – nogenlunde ligeligt fordelt mellem tuber alene og tuber + injektion.
”Vi fandt bakterien Streptococcus uberis i en stor del af prøverne, men der var naturligvis besætningsvariation,” forklarer Line Svennesen.
Hun påpeger samtidig, at helbredelsen af yverbetændelser med bakterien Staphylococcus aureus, som også er en grampositiv bakterie, er meget lavere end for Streptococcus uberis.
”Derfor er det enormt vigtigt, at man holder øje med hvilke bakterier, der findes i de kliniske yverbetændelser, og at man selv overvejer, om der er den ønskede effekt af behandlingerne – f.eks. ved at sende en prøve til dyrkning tre uger efter behandling,” lyder det fra Line Svennesen.
Forskerne er ikke færdige med at analysere de mange data fra undersøgelsen.
”Vi mangler fortsat at inddrage ko-faktorer og effekten af de forskellige bakterier i vores analyser. Derfor forventer jeg, at der kommer flere spændende resultater fra projektet,” fortæller Line Svennesen, som sender en stor tak til de deltagende besætninger.
Video: Hør om resultaterne af undersøgelsen i webinaret: Få besætningens yversundhed i top .
Emneord
