Det organiske stofs indflydelse på jordfysiske parametre
Det organiske stof i jorden har indflydelse på en række jordfysiske parametre, som f.eks. jordstruktur, indhold af luft i jorden og jordens vandholdende og vandledende evne.
Organisk stof har stor betydning for jordstrukturen via aggregatdannelse og aggregatstabilitet. Et jordaggregat kan betegnes som en lille jordklump, og heri er der typisk små, mellemstore og store porer. Det er de porer, som giver mulighed for udveksling af luft, vand og næringsstoffer i jorden. Aggregaterne er også et sted, hvor organisk stof kan ”gemme sig” – og i en vis grad få beskyttelse mod nedbrydning.
Mulighed for overfladeinfiltration af vand i marken afhænger blandt andet af jordens aggregatstabilitet og porekontinuitet, mens jordens vandholdende evne mere direkte er koblet op på mængden af organisk stof i jorden. Man kan bruge sammenligningen med badesvampen. Jo mere organisk stof, des større er svampen, des mere vand kan jorde holde på. Lidt simplificeret forholder det sig sådan, at for hver pct. jordens humusindhold øges med, øges rodzonekapaciteten med 4 mm vand, pr. jordlag (25 cm).
Aggregatstabiliteten kan have betydning for, hvor udsat jorden er for erosion. Jo mere stabile aggregater des mindre risiko for erosion. Det handler dog ikke kun om aggregatstabilitet, men også om at have plantedække på jorden, hvis man vil undgå erosion.
Jordens indhold af organisk stof har betydning for hvor nemt eller svært det er at få et godt såbed, samt hvor god jordens bæreevne er. Begge dele forbedres med øget mængde organisk stof.
Det organiske stofs indflydelse på jordkemiske parametre
De vigtigste kemiske reaktioner i jorden vedrører lagring af næringsstoffer og kulstof i jorden samt jordens pH. Organisk stof i jorden fremmer generelt de kemiske processer i jorden, holder på næringsstoffer og udgør et næringsstoflager. Jordens indhold af organisk stof har indflydelse på jordens CEC (kationkapaciteten), og har videre indflydelse på jordens pH, og herved plantenæringsstoffernes tilgængelighed.
Det organiske stofs indflydelse på jordbiologiske parametre
Det organiske stof er også centralt for biologien i jorden. Lidt simplificeret lever mikroorganismerne i jorden primært af de friske planterrester, der er i og på jorden, og bruger disse på forskellig vis. F.eks. nedbryder svampe og bakterier på og i jorden de friske planterrester og bidrager derved til næringsstofomsætning i jorden. Og de lidt større organismer, som f.eks. protozoer, ”græsser” på bakterier og bidrager derved også til næringsstofomsætning.
En del af de omsatte, friske planterester kommer via mikroorganismerne over i jordpuljen med mere stabilt organisk stof, som også kaldes humus. Mikroorganismerne i jorden bidrager på den måde også til at opnå en lagring af stabilt kulstof i jorden.
Hvor meget organisk stof skal der være i jorden?
Det oplagte spørgsmål er, hvor meget kulstof/organisk stof i jorden skal der være for, at det er optimalt og understøtter en god jordsundhed. Man kan sige, at et højt indhold af humus/organisk stof/kulstof som regel er godt, men man kan ikke givet ét enkelt tal for, hvad det optimale indhold er i landbrugsjorden, eller hvad der kan opnås med de rette tiltag, da det er jordtypeafhængigt. En jords evne til at binde organisk stof/kulstof afhænger nemlig af teksturen.
Generelt er det sådan, at finkornede jorder kan binde/lagre mere organisk stof/kulstof end mere grovkornede jorder, - dvs. ler og silt jorder er mere tilbøjelige til at binde organisk stof/kulstof end sandjorder er. Det skyldes, at jordens organiske materiale stabiliseres, når det forenes med de fine ler- og siltpartikler.