Misvisende medieomtale af pesticider i grundvand

TV2 bragte fra morgenstunden den 14. januar 2025 en historie om, at dansk grundvand i stadig stigende omfang er forurenet med pesticider. Artiklen blev flere gange i løbet af dagen opdateret. Af artiklen fremgår bl.a. at fundhyppigheden for pesticider og deres nedbrydningsprodukter i danske drikkevandsboringer var steget fra 25,2 procent i 2016 til 50,1 procent i 2021 og 55,7 procent i 2024.

Tallene stammer fra GEUS, nærmere fortalt den årlige publikation ”Grundvandsovervågning”, hvoraf seneste udgave frem til 2023 udkom i december 2024, og fra den seneste opdaterede kvartalsoversigt fra 10/1-2024, som dækker kalenderåret 2024.

SEGES Innovation har fremstillet data fra grundvandsovervågningen fra 2006 og frem i figur 1.

Hvor er historien om pesticider misvisende?

Fremlæggelsen af tallene på TV2 er misvisende på flere punkter:

Datagrundlaget

For det første er data ikke baseret på de samme boringer i forskellige år. Dels bliver boringer løbende lukket, og der kommer nye til, og dels prøvetages der ca. en tredjedel af boringerne hvert år. Endelig er der hyppigere prøvetagning i boringer, som man ved indeholder pesticider eller nedbrydningsprodukter. Derfor er data ikke direkte sammenlignelige mellem år.

Pesticider og nedbrydningsprodukter som analyseres

Den tilsyneladende stærkt forøgede forekomst af pesticider og pesticidrester i grundvandet dækker over, at der i løbet af de seneste 20 år er tilføjet mange nye stoffer til listen over obligatoriske stoffer, som skal moniteres i grundvandet. 

Fra 2005 var der krav om analyse for 23 stoffer, mens der i 2024 analyseres for 53 stoffer. Derudover er der i løbet af perioden i Drikkevandsbekendtgørelsen fjernet stoffer, som kun meget sjældent påvises i grundvandet, mens der er tilføjet nye stoffer, som er dukket op i diverse undersøgelser. Det vil sige, det er nærmest uundgåeligt, at der fremkommer et billede af, at en større og større procentdel af boringerne er forurenet. 

Nogle af ’topscorerne’ på GEUS’ statistik er forholdsvis ’nye’ stoffer i Drikkevandsbekendtgørelsen. F.eks. er DMS (nedbrydningsprodukt dichlofluanid, tolylfluanid og cyazofamid), der i 2024 er fundet i 34,9 pct. af grundvandsindtagene, og med overskridelser af kravværdien i 6,9 pct. af indtagene, først kommet på listen over stoffer i 2018. 

Det næsthyppigst fundne stof, desphenyl-chloridazon (DPC, nedbrydningprodukt fra chloridazon), har været på listen siden 2017, og det tredjehyppigst fundne stof, 4-bis-amido-3,5,6-trichlorobenzenesulfonat (R471811, nedbrydningsprodukt fra chlorothalonil) har været med siden 2021. 

Det er klart, at når der kommer nye stoffer med på listen med hyppige fund, så påvirker det fundhyppigheden i stærkt opadgående retning. 

Det seneste stof, som er kommet med på listen i Drikkevandsbekendtgørelsen, er DMSA (nedbrydningsprodukt fra cyazofamid), som først optræder på GEUS’ opgørelse i 2024, er det sjettehyppigst fundne stof i 2024.

Det er således en del stoffer, som formentlig har optrådt i grundvandet i mange år, men som man ikke har mulighed for at følge udviklingen for, da man kun har analyseret for dem i de allerseneste år.

At tallene skulle være udtryk for en reel forringelse af grundvandet over de seneste år, er der derfor ikke belæg for i GEUS’ opgørelser.

Fortidens synder

Langt de fleste aktivstoffer, som er fundet i grundvandet, er udtryk for ”fortidens synder”, da det er forbudte aktivstoffer eller nedbrydningsprodukter fra forbudte aktivstoffer. Det eneste nu godkendte aktivstof blandt stofferne i Top-15 er bentazon, der i 2024 er fundet i 3,1 pct. af indtagene og med overskridelse af kravværdien i 0,3 pct. af tilfældene.

Opgørelser af stoffer, som er fulgt i mange år, indikerer fald i fundhyppighed. F.eks. er der for BAM (nedbrydningsprodukt fra dichlobenil) og bentazon set klare nedgange i fundhyppighed og i overskridelser af kravværdien over de senere år.

Ingen dokumentation for mulig sundhedsrisiko

TV2 citerede i første udgave af historien en professor fra Aarhus Universitet for en udtalelse om, at pesticider er kræftfremkaldende, og at grunden til, at man har en grænseværdi, er fordi, der er en sundhedsrisiko. Begge disse udtalelser er uden belæg, og Miljøstyrelsen er gået i rette med denne udtalelse (se nedenfor). TV2 har efterfølgende rettet deres artikel, så denne udtalelse ikke længere fremstår så kategorisk. 

Det kan her bemærkes, at kravværdien (grænseværdien) på 0,1 mikrogram pr. liter for pesticider og pesticidmetabolitter i grundvand ofte misforstås, også af eksperter. Grænseværdien har intet med giftighed eller sundhedsrisiko at gøre, men er udtryk for et ønske om, at der ikke findes pesticidrester i grundvandet. Hvis man skulle gå efter mulige sundhedseffekter, ville grænseværdierne i langt de fleste tilfælde kunne sættes væsentligt højere. Og endelig ville pesticider med dokumenteret kræftfremkaldende evne ikke blive godkendt i EU.

Udtalelser fra Miljøstyrelsen og GEUS

Miljøstyrelsen har i en artikel korrigeret flere af budskaberne i TV2’s historie og præciseret, at borgerne trygt kan have tillid til den danske drikkevandsforsyning. GEUS har også med et indlæg på LinkedIn redegjort for nogle af de samme punkter, der er nævnt ovenfor.