Der er stor opmærksomhed på potentialet for proteinafgrøder til fødevareproduktion. Det er muligt, at rapsprotein kan blive den næste højværdiafgrøde til produktion af plantebaserede fødevarer i fremtiden.
Det globale marked for plantebaserede fødevarer vokser. Ifølge en ny markedsanalyse forventes den årlige vækstrate i omsætningen at blive ca. 12 % fra 2020-2027[1]. Den plantebaserede udvikling i Europa drives primært af fleksitarer, der søger at reducere deres forbrug af animalske fødevarer. Også i Danmark ses en voksende trend og Coop melder om en tredobling i danskernes forbrug af plantebaserede produkter fra 2012-2019 – og forventer fortsat vækst i kategorien[2].
Fødevarestyrelsen har netop revideret de officielle nationale kostråd i en mere klimavenlig retning. I de reviderede kostanbefalinger er det anbefalede indtag af kød reduceret fra 500 g om ugen til 350 g om ugen og samtidig anbefales danskerne at øge indtaget af planteprotein. Det er nyt, at Fødevarestyrelsen nu specifikt anbefaler danskerne at spise 100 gram bælgplanter om dagen (tilberedt mængde)[3].
En ny markedsanalyse fra Landbrug & Fødevarer viser bland andet, at forbrugerne foretrækker dansk producerede fødevarer[4]. I fødevareerhvervet opleves en stigende efterspørgsel efter danske proteinafgrøder og erhvervet mangler generelt viden om ernæringsmæssige- og funktionelle kvaliteter, som de danske proteinafgrøder kan levere.
Fra primærproducenternes perspektiv er der fortsat stor usikkerhed omkring afsætningsmulighederne af proteinafgrøder til forarbejdnings- og fødevarevirksomhederne. Hvis den stigende efterspørgsel efter plantebaserede fødevarer skal dækkes af danske proteinafgrøder, så er det vigtigt at styrke værdikæden ved at skabe tætte samarbejdsrelationer mellem alle leddene i værdikæden fra jord til bord.
En stabil afgrøde, der dyrkes med stort udbytte i Danmark, men som endnu ikke anvendes direkte som proteinafgrøde til fødevarer, er vinterraps. Raps er en vigtig olieplante i Danmark og i mange andre lande og efter soja er raps den andenstørste kilde til spiselig olie i verden.
Fotograf: Jon B. Pedersen
Rapsolien, der presses ud af rapsfrøet, anvendes hovedsageligt som spiselig olie eller til biodiesel. Efter olien er blevet presset ud af rapsfrøet, er rapskagen tilbage som et biprodukt af rapsolieproduktionen. Rapskagen indeholder op til 50 % protein i tørstof og anvendes i Danmark hovedsageligt til foder.
Raps er en ernæringsmæssig interessant afgrøde, som udover et højt proteinindhold, har en sammensætning af makronæringsstoffer, der kan sammenlignes med soja[5]. Rapsprotein udmærker sig ernæringsmæssigt ved, at raps, i forhold til andre planteproteiner, har et højt indhold af aminosyrerne cystein og methionin. Methionin er en essentiel aminosyre, som kroppen har brug for, men ikke selv kan producere, og derfor skal methionin tilføres med kosten6. Den gavnlige aminosyresammensætning i raps gør den interessant som fødevareingrediens i fremtiden[5].
Årsagen til, at raps ikke anvendes til fødevareproduktion i dag er, at raps har et højt indhold af antinutritionelle stoffer som glucosinolater, fytin syre og phenoliske komponenter, herunder tanniner[7] som reducerer den ernæringsmæssige kvalitet af raps[6]. En væsentlig barriere for at anvende raps til fødevarer, er et højt indhold af phenoliske komponenter, som giver rapsproteinet en bitter smag og en mørk farve, som ikke er passende til fødevareproduktion. Forskning på området har dog vist, at det ved hjælp af kemiske og enzymatiske processer er muligt at reducere eller fjerne indholdet af antinutritionelle stoffer i rapsproteinet, hvorved den bitre smag og mørke farve fjernes, og samtidig bibeholdes et højt proteinindhold[7].
En anden barrierer for at anvende rapsprotein til fødevareproduktion er, at rapsfrøpulver kan fremkalde fødevareallergi. Der er identificeret risiko for allergiske reaktioner eller krydsallergier for rapsprotein med andre fødevarer eller proteiner fra andre Brassica/arter/sorter, såsom sennepsfrø blandt sensibiliserede individer[8]. En videnskabelig vurdering fra EFSA har dog konkluderet, at det er sikkert at spise rapsfrøpulver fra Brassica rapa L. og Brassica napus L indenfor en anbefalet mængde på op til 2.2 g protein/kg kropsvægt per dag[8].
Rapsprotein viser lovende resultater som funktionel ingrediens i fødevarer. Et forskningsteam fra Tyskland har fundet, at isolat fra rapsprotein har tilsvarende og i nogle tilfælde bedre emulgerende og skummende egenskaber sammenlignet med protein isolat fra f.eks. soja og æg (Tabel 1).
|
Protein opløselighed ved pH 7 (%) |
Vandbindings- kapacitet (ml/g) |
Oliebindings- kapacitet (ml/g) |
Emulgerings-kapacitet (ml olie/g produkt) |
Skum aktivitet (%) | Skumstabilitet (%) | Skumtykkelse (g/L) | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Protein isolat UF | 78 | 1.6 | 1.3 | 810 | 2940 | 96 | 37 |
| Protein koncentrat IP | 14 | 2.7 | 1.0 | 465 | 1276 | 74 | 77 |
| Æggehvide pulver | 95 | - | - | - | 1535 | 98 | 65 |
| Æggeblommepulver | 66 | - | - | 490 | Ingen skumdannelse | ||
| Sojaprotein isolat | 26 | 6.0 | 1.8 | 605 | - | - | - |
Kilde: D. Von der Haar et al. Rapeseed – Rapeseed proteins – Production methods and possible application ranges.Oilseeds & fats Crops and Lipids 2014, 21(1)
Det tyske forskningsteam konkluderer, at rapsprotein har et stort potentiale som fødevareingrediens og i fremtiden bør forskning og udvikling på området fokusere på at gøre processerne mere bæredygtige, ved f.eks. en reduktion i vandforbruget[6]. I det igangværende Pro-Enrich projekt, under ’the European Union’s Horizon 2020’, undersøges netop muligheden for at udvinde rapsprotein fra rapskagen, der er tilovers efter både kold- og varmpresset rapsolie, via forarbejdningsprocesser, der reducerer klimaaftrykket med mindst 10 %[9]. Pro-Enrich projektet forventer at publicere de endelige resultater i efteråret 2021 og hos SEGES følger vi denne udvikling tæt.
Rapsprotein er en særdeles interessant ingrediens til fødevareproduktion og en afgrøde, som i fremtiden kan vise sig at blive endnu mere interessant at dyrke for danske landmænd, som er interesserede i at dyrke afgrøder til plantebaserede fødevarer. Netop fordi vinterraps er meget dyrkningsegnet i det danske klima, er der stort potentiale for, at raps kan dække en del af den stigende efterspørgsel efter dansk produceret planteprotein. Der er derfor god grund til at holde ekstra godt øje med udviklingen indenfor forarbejdning og udvinding af rapsprotein til fødevareproduktion, for området er i rivende udvikling.
