Med styret dræning kan du reducere udledningen af kvælstof og fosfor gennem dræn ved at hæve vandstanden på marken i vinterhalvåret, hvilket gøres ved at indsætte en reguleringsbrønd. Drænafstrømningen reduceres, og dermed også tabet af kvælstof og fosfor via dræn.
Der er endnu ikke mange, der har erfaring med at anlægge styret dræning i Danmark. Start derfor med at kontakte din lokale rådgivningsvirksomhed, som kan hjælpe dig med henvise nogle med erfaring, eller måske kan hjælpe med at udpege brøndenes placeringer.
Kontakt også din kommune, som kan være behjælpelig med at screene for eventuel lovgivning og regler, som du skal forholde dig til. Din lokale rådgivningsvirksomhed kan forestå kontakten til den relevante entreprenør, som har ekspertise i at grave brønde ned. Anlæggelsen af styret dræning forudsætter, at du har dine arealers drænkort. Hvis du ikke har drænoplysninger, kan disse eventuelt skaffes hos Orbicon.
Kort og godt
Reducerer afstrømningen af vand gennem dræn
Reducerer i nogle tilfælde koncentrationen af kvælstof i drænvandet
Reducerer kvælstofudledningen via dræn.
Kan bruges på drænede arealer med en hældning mindre end 2 %
Er afprøvet på fire lokaliteter i Danmark og mange steder i udlandet
Din økonomi
Eksempel på etableringsudgift: 3.500 pr. reguleringsbrønd, 800 kr. pr. observationsrør, 1.500 kr. pr montering pr. brønd. Mellem 0,2 og 4 reguleringsbrønde pr. ha. Antal brønde afhænger af terrænhældning
Regler
Er på nuværende tidspunkt ikke underlagt nogle regler
Når placeringen af reguleringsbrøndene er udpeget, starter arbejdet med at grave brøndene ned på arealet. Antallet af reguleringsbrønde afhænger af terrænhældning på din mark. Det vurderes, at for hældninger mellem 0,1-2,0 % skal der være mellem 0,2 og 4 reguleringsbrønde pr. ha. Ved styret dræning hæves vandstanden normalt i efteråret, når drænene begynder at løbe, eller når der ikke længere er behov for at færdes på markerne med tunge maskiner.
Vandstanden sænkes igen om foråret, når det er nødvendigt af hensyn til færdslen med maskiner på marken eller af hensyn til afgrøderne på arealet. Vandstanden overvåges via installerede observationsrør. Hvor højt vandstanden kan hæves afhænger af, om der er en afgrøde på arealet. Om sommeren kan vandstanden normalt ikke reguleres, da der ikke løber vand i drænene.
Når vandstanden i jorden hæves, skabes der iltfrie forhold, som kan have flere forskellige effekter på kvælstofomsætningen i jorden. Iltfrie forhold kan reducere omdannelsen af ammonium til nitrat. Det betyder, at der potentielt kan tilbageholdes mere hurtigt omsætteligt kvælstof i rodzonen med styret dræning end uden, men denne effekt er dog ikke set i danske forsøg.
Iltfrie forhold i en del af rodzonen kan desuden omdanne kvælstof til frit atmosfærisk kvælstof (denitrifikation). Danske forsøg har vist, at det ikke er sikkert, at der er en lavere nitratkoncentration i drænvand fra arealer med styret dræning i forhold til nabodræn. Ligesom udenlandske forsøg har vist, har der også i danske forsøg været en markant effekt af styret dræning på drænafstrømningen, dvs. mængden af vand, der strømmer ud gennem drænene, hvor der er set reduktioner på 30-70 %.
Det betyder, at kvælstofudledningen via dræn minimum reduceres tilsvarende. Det overskydende vand strømmer i stedet af terrænnært, eller via det dybereliggende grundvand, hvilket vil variere meget fra lokalitet til lokalitet, og hvilken effekt det har på den samlede kvælstofudledning. Styret dræning kan reducere udledningen af fosfor gennem dræn i samme niveau som drænafstrømningen reduceres. Du skal være opmærksom på, om det er jordtyper, hvor en hævet vandstand vil medføre en øget frigivelse af fosfor.
Du kan kun bruge styret dræning hvis du drænede arealer som er meget plane marker, idet en større hældning kræver flere drænbrønde og dermed forhøjer din udgifter til etablering væsentlig. Jorden på dine arealer bør hverken være for sandet eller stærkt leret.
Lige nu er der forsøg i gang, der skal undersøge om styret dræning kan bruges sammen når der dyrkes vinterhvede, uden at den hævede vandstand skader rodudviklingen hos afgrøden med forringet udbytte til følge. Med styret dræning, kan du risikere en øget sedimentation i drænrørene, når vandstanden i en periode hæves over drænene.
Det undersøges i øjeblikket om det sediment, der måske aflejres i drænrørene, fjernes igen når drændybden reguleres til normalt niveau igen i løbet af det tidlige forår.
Styret dræning er et billigt virkemiddel, men der er udgifter til reguleringsbrønde, observationsrør og arbejdet til montering på eksisterende drænledninger.
Som sagt afhænger antallet af reguleringsbrønde af arealets terrænhældning. Det vurderes, at for hældninger mellem 0,1-2,0 % skal der bruges mellem 0,2 og 4 reguleringsbrønde pr. ha. Dermed bliver omkostningerne på mellem 1.300 kr. og 25.200 kr. pr. ha. afhængigt af terrænhældning.
På nuværende tidspunkt er der ikke kendskab til regler, der skal tages højde for når styret dræning etableres. Styret dræning er ikke godkendt som virkemiddel, og derfor kan man på nuværende tidspunkt ikke få lov til at gøde mere eller slippe for efterafgrøder, hvis man bruger styret dræning.
Ligeledes er der på nuværende tidspunkt heller ikke kendskab til tilskudsordninger, som kan benyttes.
Emneord
