Får man mistanke om, at en defekt kalv har en medfødt monogene egenskaber (arvelig sygdom), skal det indberettes til SEGES - Landbrug & Fødevarer via et skema, som du finder her på siden.
Har du mistanke om at en defekt kalv har en medfødt arvelig sygdom, skal du indberette mistanken ved at hente og udfylde skemaet: Anmeldelse af mulig monogen egenskab (arvelig sygdom) hos kvæg. Skemaet kan også fås hos dyrlægen, kvægavlsforeningen eller på kvægbrugskontoret.
Når du har udfyldt skemaet sendes det til:
Ann Margaret Sørensen
SEGES Landbrug & Fødevarer
Agro Food Park 15, Skejby
8200 Århus N
Tlf.. +45 8740 5265
Fax. +45 8740 5089
Mail: ama@seges.dk
Som besætningsejer kan det være svært at afgøre, hvor vidt der er tale om en arvelig lidelse eller ej. Derfor kan det ofte være en god ide at tage en snak med dyrlægen eller avlskonsulenten - som måske har fået henvendelser fra andre besætningsejere, der har fundet lignende tilfælde.
Såfremt kalven skal obduceres skal dyrlægen eller konsulenten rekvirere de nødvendige papirer fra Ann Margaret Sørensen. Besætningsejeren vil herefter få tilsendt nærmere skriftlig instruktion om proceduren for afsendelse af kalven - og kan derefter sende kalven af sted til "Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet" Institut for Klinisk Veterinærmedicin. Forældreskabsbestemmelse af kalvene betales af Dansk Kvægavl, mens fragten til København bliver betalt af SEGES - Landbrug & Fødevarer.
Figur 1.Skema til anmeldelse af en mulig arvelig sygdom
Oplysningerne fra kortet bliver tastet i en database hos SEGES - Landbrug & Fødevarer. Hvis kalven samtidig er sendt til obduktion vil resultatet af obduktionen blive ført ind i samme database. Dermed bliver det muligt at finde nye arvelige defekter og identificere tyre, som er bærere af disse.
Når resultatet af undersøgelsen for den arvelig lidelse foreligger, får besætningsejeren besked og resultatet bliver indført i den tidligere nævnte database med oplysninger fra indberetningskortet.
En betydelig del af de kalve, der bliver anmeldt, har tilfældige misdannelser. Indberetningen og registreringen sikrer, at man løbende kan overvåge, om der kommer særligt mange efter bestemte tyre - eller om misdannelserne efter en tyr har særlige fælles kendetegn. Når en sådan situation opstår, bliver der sat en undersøgelse i gang.
Det er meget vigtigt at defekte kalve bliver registreret. I dansk kvægbrug har man haft stor succes med identifikation af arvelige sygdomme og avl mod disse sygdomme. Eksempler herpå er sygdommene BLAD og RVC, som i løbet af kort tid stort set er udryddet fra den danske kvægbestand.
Formålet med at obducere kalvene er at identificere nye, ukendte genetiske defekter. Derfor vil det ikke være nødvendigt at indsende flere kalve med en bestemt defekt til obduktion, når der er foretaget obduktion af et tilstrækkeligt antal kalve med netop dén arvelige defekt
Allerede i 1988 besluttede Landsudvalget for Kvæg og det daværende Veterinærdirektorat at nedsætte et "Udvalg vedrørende kontrol og registrering af arvelige sygdomme hos kvæg". Dette Udvalg eksisterer endnu og laver løbende retningslinjer for, hvordan en arvelig sygdom skal registreres og håndteres.
I 1992 trådte en bekendtgørelse om arvelige sygdomme hos tamkvæg i kraft - i følge dén har dyrlæger, konsulenter, inseminører, og kontrolassistenter pligt til at foretage indberetning, når de får mistanke om forekomst af en arvelig sygdom. Landmanden har pligt til at indberette en mistanke om en arvelig sygdom til en af de fire nævnte persongrupper.
Emneord