Strøelse bruges som underlag i boks eller løsdrift. Traditionelt er halm blevet brugt, da det har en god sugeevne og samtidigt kan bruges som grovfoder til heste. Der er dog også ulemper, idet strøelsen (halm, spåner, papir m.v.) indeholder støvpartikler, som kan være meget generende for hestens luftveje.
Støvpartiklernes størrelse varierer, og størrelsen er afgørende for, hvor påvirkningen sker i luftvejene. Støv er en fælles betegnelse for:
Heste bliver brugt som atleter, f.eks. galopheste, travheste og spring- eller dressurheste. Det stiller store krav til hestens fysik, og ikke mindst luftvejene som skal forsyne kroppen med ilt under meget krævende arbejde.
En hest, som står stille i sin boks, indånder ca. 60 - 80 liter luft pr. minut, mens den indånder ca. 2200 liter luft pr. minut under hårdt arbejde. Det er derfor af stor vigtighed, at luftvejene fungerer optimalt.
Undersøgelser har vist, at en af de hyppigste årsager til nedsat præstationsevne hos heste, skyldes sygdomme i netop luftvejene. Oftest ses COPD (Chronic Obstructive Pulmonary Disease) (engbrøstighed, bronchitis), der er en allergisk og kronisk tilstand, som skyldes ydre påvirkninger primært fra støv i hestens nærmiljø.
Fra naturens side har hesten følgende forsvarsmekanismer til at undgå støv i luftvejene:
Findes i luftrøret.
Små fimrehår som ved bevægelse skubber fremmedlegemer opad.
Findes i luftrøret.
Slim som fanger fremmedlegemer.
Findes i den nedre del af luftrøret.
Celler som æder fremmedlegemer
Støv i små mængder vil hos sunde og raske heste blive elimineret af hestens forsvarssystem. Mens støv i større mængder eller støvpåvirkning af syge heste, kan medføre en allergisk reaktion. På sigt opstår en betændelsestilstand, stigning i slimproduktionen og "bronchospasmer", hvor luftrøret forsnævres og besværliggør luftens passage.
Hvis støvpåvirkningen ikke nedsættes, vil den allergiske reaktion blive kronisk med følgende symptomer:
Da tilstanden er kronisk, vil den blusse op igen/forværres ved yderligere påvirkninger.
Udover støv i strøelsen, kan ammoniakdampe i stalden – eventuelt på grund af manglende strøelse – være medvirkende til luftvejsproblemer. Ammoniakdampe opstår, når bakterier nedbryder organisk materiale såsom urin og gødning. Ammoniak medfører en øget slimproduktion og påvirker cilierne i luftvejene, så deres bevægelighed stoppes.
Ammoniakdampene frigives oftest i forbindelse med udmugning. Dårlig ventilation vil også øge ammoniak-koncentrationen.
Der findes flere forskellige typer af strøelse, som hver især har fordele og ulemper.
1. Halm
Er den mest brugte. Vårbyghalm er bedst. Halm kan også fungere som grovfoder til heste, og give beskæftigelse. Halm har samtidig en god sugeevne, især hvis det er snittet. En ulempe ved halm er, at det kan støve enten på grund af dårlige forhold ved bjergning eller opbevaring. Kvalitet og tilgængeligheden kan variere. Endelig er nogle heste tilbøjelige til at æde for meget halm.
2. Spåner
Kræver ikke så meget plads og indeholder generelt ikke så mange støvpartikler, kvaliteten kan dog variere. Bruger man spåner, er det uhyre vigtigt, at hesten får tildelt stråfoder for at nedsætte risikoen for kolik og adfærdsforstyrrelser. Samtidigt kræver det en ekstra indsats for at holde underlaget rent, så ammoniakdampe undgås.
3. Papir
Undersøgelser har vist, at papir er et fortrinligt alternativ til halm og spåner. Frem for alt er støv-mængden lille, og det har en god sugeevne. Ulempen er primært at det er svært at fremskaffe. Som ved spåner, skal hesten tildeles grovfoder.
4. Hamp (Aubiose, Hemparade, Hemcore)
Er en nyere form for strøelse. Det laves af hampplantens bløde stængelkerne, og er derfor et naturprodukt, som kan nedbrydes. Hamp støver kun lidt og har stor sugeevne, og giver dermed en tør overflade i boksen. Produktet er dyrt i forhold til øvrigt nævnte, og der kræves en god fornemmelse for at håndtere strøelsen for at holde udgifterne nede. Samtidig er det vigtigt, som ved spåner og papir, at heste tildeles stråfoder.
Har man mulighed for at vælge hvilken slags strøelse hesten skal stå på, er det vigtigst at vurdere støv-mængden. Herudover må man gøre sig nogle praktiske og økonomiske overvejelser.
Da luftvejslidelser ofte stopper eller begrænser hestens karriere, er der al mulig grund til at sikre sig, at heste kun udsættes for påvirkninger, som ligger indenfor det deres forsvarssystem kan eliminere/kapere.
Det gøres bedst ved at følge nedenstående retningslinjer:
Forholdsreglerne er her nævnt i forbindelse med strøelse, men gælder også for stråfoder og foder.
Luftvejslidelser er en multifaktoriel sygdom. Det betyder at selvom hestens nærmiljø er næsten optimalt, er der stadig risiko for at hesten kan blive syg, hvis immunforsvaret er svækket for eksempel i forbindelse med hård træning, stress, vaccinationer, flytning eller sygdom eller en kombination af ovennævnte.
Man sikrer sig derfor bedst ved at sørge for at hesten til enhver tid er sund og rask, får en passende tid til at komme sig over sygdom, bliver fodret optimalt og ikke udsættes for stress.
Emneord