Resumé
Meddelelse 1310: De standardiserede ileale fordøjeligheder, og dermed kvaliteten af sojaskrå kan variere betydeligt mellem partier.
Der er i griseproduktionen stort fokus på at kunne anvende alternativer til sojaskrå. Erstatning af sojaskrå med andre proteinfodermidler forudsætter bl.a. solidt bestemte fordøjeligheder, så fodermidlerne kan inkluderes i foderblandinger uden tab af produktivitet og foderudnyttelse.
Formålet var derfor at bestemme standardiserede ileale fordøjeligheder (SID) af protein og aminosyrer i tre forskellige batch af sojaskrå samt i hestebønner, afskallet hestebønner, rapsskrå, ærter og solsikkeskrå.
For hestebønner, afskallede hestebønner og ærter steg de standardiserede fordøjeligheder i takt med grisens vægt, mens grisens vægt ikke påvirkede fordøjeligheden af sojaskrå, solsikkeskrå og rapsskrå.
Resultater fra de to forsøg vil bidrage til opdatering af fordøjelighedsværdierne i SEGES Innovations Fodermiddeltabel 2025.
Vil du vide mere?
Emneord