Stigende behov for benchmarks i bæredygtighedsarbejdet
Benchmarks spiller en vigtig rolle som et værktøj, der kan hjælpe landmænd med at navigere i de mange krav og muligheder inden for områder som klima, biodiversitet og sociale forhold.
Hvornår er nok nok? På hvilke områder, leverer jeg stærke resultater? Og hvor kan jeg måske hente endnu mere på bæredygtig udvikling? Benchmarks giver dig svar på disse spørgsmål.
Landmænd er vant til at bruge benchmarks i optimering af produktionen og i økonomien, men inden for ESG-målepunkter (miljø og klima, sociale forhold og ledelse) er der ikke mange tilgængelige benchmarks, og det mærker man hos SEGES Innovation.
"Vi oplever en stor efterspørgsel på benchmarks inden for bæredygtighed. Landmændene vil gerne have noget konkret at måle sig op imod," forklarer Søren Bisp, chefkonsulent hos SEGES Innovation, der står bag notatet.
”Vores arbejde med landmænd og rådgivere viser, at det vil have stor værdi for landmanden, hvis der bliver udviklet fagligt funderede benchmarks inden for bæredygtighed.”
Fra grænseværdier til benchmarks
Traditionelt har landmænd været vant til at arbejde med grænseværdier, der er fastsat i lovgivningen og med produktionsgennemsnit. Men benchmarks adskiller sig ved at give mulighed for at arbejde med kontinuerlige forbedringer og perspektivere, hvordan man præsterer i forhold til bedst mulige eller bedst kendte praksis.
Det er særligt vigtigt i en tid, hvor forskellige ESG-forhold kan blive centrale konkurrenceparametre.
"Den største værdi for landmanden ligger i at kunne bruge benchmarks til at dokumentere sine resultater – både over for kunder og bank og i forhold til at optimere sin egen produktion," siger Søren Bisp og fortsætter:
”Klare ESG-målepunkter gør det også lettere at prioritere investeringer og tiltag. Fagligt velunderbyggede benchmarks kan hjælpe landmænd med at træffe bedre beslutninger ved investeringer, f.eks. i teknologi eller bedre produktionsmetoder.”
Klimaaftryk og andre konkrete målepunkter
På områder som klimaaftryk er arbejdet med benchmarks relativt langt fremme. SEGES Innovation har blandt andet udledt benchmarks for klimapåvirkning fra grise og nogle af de store afgrøder, hvor normtal og modelberegninger med kendte virkemidler anvendes til at udlede benchmarks for bedst mulige praksis.
Disse benchmarks gør det muligt for landmænd at identificere forbedringsmuligheder og følge deres fremskridt. Men det er ikke alle områder, der er lige lette at arbejde med.
H3 Udfordringer med biodiversitet, jordsundhed og arbejdsmiljø
Mens klimapåvirkning er et relativt veletableret område at regne på, er der andre ESG-områder, hvor arbejdet med benchmarks er mere komplekst. Biodiversitet, jordsundhed og arbejdsmiljø er eksempler på felter, hvor der endnu ikke findes standardiserede målemetoder og valide data.
"Biodiversitet er en særlig udfordring, fordi der ikke er enighed om, hvordan man bedst bestemmer det, og vi har endnu ikke de nødvendige data til at lave robuste benchmarks," forklarer Søren Bisp.
Tre modeller for udledning af benchmarks
I projektet om ESG-benchmarks har SEGES Innovation arbejdet med tre modeller til at udlede benchmarks:
- Dynamiske benchmarks: Baseret på de 25 % bedste præstationer i datasæt fra de seneste fem år. Denne model kan bruges til målepunkter som dødelighed og antibiotikaforbrug, hvor der er rigeligt med data og finder også anvendelse på en del arbejdstagerforhold. Benchmarket udtrykker bedst kendte praksis.
- Semi-statiske benchmarks: Udledt ved at bruge modelberegninger for optimum, baseret på normtal og anvendelse af godkendte virkemidler. Denne model udtrykker bedst mulige praksis og bør anvendes, hvor man ønsker størst mulig effekt. Aktuelt drejer det sig klimapåvirkning.
- Statiske benchmarks: Baseret på Negative Impact Assessment, hvor fokus er på at minimere den negative effekt. Denne metode er mindre udviklet, men kan være nyttig for et område som biodiversitet.
Internationale benchmarks har begrænset værdi
En ofte diskuteret mulighed er at bruge internationale benchmarks, men det er ikke altid en løsning, der passer til danske forhold.
Danske landmænd opererer under andre rammevilkår og har typisk højere produktionsstandarder end mange af deres udenlandske kolleger samt en meget mere udviklet datakultur
"Internationale benchmarks kan være nyttige som reference, men de skal matche vores lokale forhold. Vi har brug for benchmarks, der afspejler danske produktionsforhold og vores høje krav til kvalitet og bæredygtighed," siger Søren Bisp.
Fremtiden: Bedre data og integration
Fremtiden for benchmarks afhænger i høj grad af endnu bedre datakvalitet og integration i digitale værktøjer. For eksempel kan løsninger som ESGreenTool hjælpe landmænd med at rapportere og planlægge direkte i forhold til benchmarks. Det kan gøre det lettere at arbejde strategisk med bæredygtig udvikling.
"Vi arbejder på at gøre benchmarks mere tilgængelige, så de bliver en integreret del af landmandens værktøjskasse for ESG-ledelse. Men der er stadig udfordringer – især med at finansiere udvikling af målemetoder på forhold som jordsundhed og biodiversitet samt sikre valide og let tilgængelige data," siger Søren Bisp.
Vil du have en mere dybdegående gennemgang af projektet og de forskellige modeller til at udlede benchmarks, kan du læse notatet ESG-benchmarks på tværs af landbrugsbedrifter.
Emneord
