Før du går i gang, så er der nogle ting der er gode at vide, så du ikke risikerer at gøre mere skade end gavn.
Insekternes top 3
- Det vigtigste er, at der på din bedrift findes permanente arealer med vilde danske plantearter, som du lader blomstre. Det kan være f.eks. hvidblomstrende læhegn, grøftekanter som ikke slås under blomstringen, eller græsningsarealer, hvor dyrene er så få, at blomsterne ikke spises op om sommeren.
- Dernæst kan du beskytte de permanente, blomsterrige arealer i punkt 1 mod markdriften. Det kan være ved at reducere gødskningspåvirkning, bruge afdriftsreducerende teknikker og udlægge beskyttelsesbræmmer (f.eks. blomsterstriber eller barjordsstriber).
- Tredje skridt er at udså blomster som mad til de vilde insekter. Fordi tab af levesteder er den største trussel mod de vilde insekter, så er punkt 1 og 2 de vigtigste, hvor udsåede blomster er et supplement til insekternes mad.
Nogle blomster tæller mere end andre
De trængte vilde insekter har brug for permanente arealer med vilde danske blomsterarter og naturlige processer. Du hjælper allerflest arter ved at passe på og anlægge arealer, som holdes fri af dyrkning. For insekterne og insekterne generelt, er det bedst, hvis du lader de vilde planter indfinde sig og lader dem blomstre. De arter af insekter, og insekter generelt, som har det allersværest, er de arter som er knyttet til en helt bestemt planteart, eller kræver helt specielle leveforhold for at kunne overleve – der er med andre ord specialister.
Hvis du beslutter at lave en blomsterstribe, så er den bedste placering i tilknytning til eksisterende biotoper på bedriften, fx levende hegn, diger, markskel, grøfter, græsningsarealer eller søer. På denne måde vil tiltagene fungere som en buffer, der beskytter naturarealerne mod påvirkning fra pesticider og gødning. Samtidig kan de supplere de stedfaste biotoper, og i blomstringsperioden give føde for nogle af de arter, der lever der.