hero_smittebeskyttelse_kalvningsboks

Kvæg

Tænk smittebeskyttelse ind i kælvningsboksen – før du bygger den

Er du i gang med at forberede dine kælvningsbokse, før kravet træder i kraft 1. juli 2024? Så er der nogle punkter, du skal overveje.

Nyhed

07. september 2023

 Opdateret 04. april 2024

Al erfaring viser, at når kælvningsboksene først er lavet, er det vanskeligt efterfølgende at få ændret på dem.
Hvis du er i gang med at forberede etablering af bokse for at være klar, når kravet træder i kraft 1. juli 2024, er det nu, du skal gå i dialog med dine rådgivere om indretningen. På den måde sikrer du dig, at du også får tænkt smittebeskyttelse ind i boksene.  

Derfor er smittebeskyttelse i kælvningsboksen vigtig

God smittebeskyttelse i kælvningsboksene er afgørende af flere grunde.
Først og fremmest er det naturligvis for at holde smitsomme sygdomme væk fra besætningen og give den kælvende ko en optimal start på en ny laktation. Men det er også enormt vigtigt for at få en stærk og robust kalv, som kommer videre i systemet uden at være syg fra dag nul.

Punkter du skal overveje, før du bygger kælvningsboks

  • Er det let at tømme, rengøre og desinficere boksen imellem hver kælvning? Og er der mulighed for rengøring af støvler og vask af hænder i forbindelse med kælvningsafdelingen?
  • Er det let at få dyr ind og ud af boksen, og er det sikkert for medarbejdere og dyr?
  • Er det nemt at strø med halm indtil flere gange dagligt?
  • Er det let at give vand og foder til de kælvende dyr – også uden vandet bliver forurenet af gødning?
  • Er der mulighed for at fiksere de kælvende dyr i forbindelse med fødselshjælp eller til at give supplerende foder/tilskud?
  • Overholder boksen lovkravet om størrelse?

Sådan lyder lovkravet (Uddrag) 

Kælvningsboksens størrelse skal minimum være på:
  • Enkeltbokse: Lille race 10 m2 og stor race 12m2
  • Fællesbokse: Lille race 6,8 m2 og stor race 8 m2

Kælvning skal ske i en enkeltkælvningsboks, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.
Uanset størrelsen af bedriften skal der være mindst én enkeltkælvningsboks på bedriften.

Pr. 1. juli 2024 skal der være 4 bokse pr. 100 køer til kælvende køer, hvoraf halvdelen må være fælleskælvningsbokse.

Se videoen

https://www.seges.tv/v.ihtml/player.html?token=15ef89d8e0bdc7d2d834f038d82e726c&source=embed&photo%5fid=28381389

Kælvningsboksen er et af de allervigtigste områder, når det drejer sig om at begrænse smittespredningen i besætningen.

Vil du vide mere?