Case: Sådan reducerede Rosa kalvedødeligheden fra 20 pct. til 4 pct. på et år

Forrest går Lone Kirkeby med mælketaxaen og fodrer. Bag efter går Rosa Gaard og observerer. Kommer kalven op straks? Hænger den med et øre? Er boksen beskidt fordi kalven har diarre? Rosa noterer og behandler. Om eftermiddagen gentager de seancen. Og i morgen gør de nøjagtig det samme, for sådan er den nye procedure for mælkefodring hos mælkeproducent Jesper Arnth, hvor Lone og Rosa er ansat. Rosa forklarer:
”Du kan ikke se noget som helst, når du giver mælk. Alting foregår bag ved dig. Og hvis du opdager en syg kalv, risikerer du at glemme at behandle den, når du er færdig med at fodre. Derfor fodrer Lone og jeg observerer og behandler.”

At være to om mælkefodringen er blot et af mange tiltag, der er gjort hos kalvene. Og det var nødvendigt, for udgangspunktet for halvandet år siden var skidt, og kravet højt.
Rosa blev ansat 30 timer ugentligt til at passe ca. 130 kalve samt drive køer sammen midt på dagen. Efter tre måneder blev det dog lavet om.
”Jeg brugte længere tid på at passe kalve, end de havde gjort før. Så jeg stoppede hos køerne,” fortæller hun.

Du kan ikke se noget som helst, når du giver mælk. Alting foregår bag ved dig. Derfor fodrer Lone, og jeg observerer og behandler 

Lav stærke køer med høj ydelse

Ved ansættelsen lavede Rosa og Jesper Arnth en helt klar forventningsafstemning: Hun skal lave kalve, som bliver til stærke køer med en høj livstidsydelse. Det er udgangspunktet for enhver faglig diskussion og ethvert tiltag på kalveområdet. Og tiltag er der lavet masser af. Alt er ikke lavet på en gang. Og ikke uden en faglig drøftelse med dyrlægen. Men hvis den faglige begrundelse er der, bliver ændringerne gennemført. Og det fik kalvedødeligheden ned på 4 pct. i sommers.

Gennem de seneste halvandet år er ændret følgende hos kalvene:

• Framalkning af råmælk og råmælksfodring: Altid 3 malkere til de 510 køer. En driver køer sammen og har ansvaret for at give kalve råmælk. Der malkes tre gange, så max ventetid på råmælk er fem timer. Råmælk malkes i separat spand med låg, der vaskes dagligt.
• Råmælk under 22 i brixværdi bliver brugt til anden fodring af svage kalve
• Mælkemængden er sat op fra 3,5 til 5 liter 2 x dagligt
• Mælkepulveret er skiftet 
• Mælkefodring samt observation/behandling er 2 særskilte opgaver, der udføres af 2 personer samtidigt
• Alle småkalve klippes og får dækken på, når nattetemperaturen kommer under ti grader
• Forværket i fællesboksene er skiftet: Fællestrug er skiftet med skåle og en adskillelse mellem hver kalv
• Ensilage er skiftet ud med hhv. kalvestarter og kraftfoder samt hø
• I enkeltbokse er skåle skiftet ud med suttespande 
• Kalvekøkken med vask og 2 frysere er etableret – en til råmælk og en til udstyr for at sætte bakterieudvikling i stå
• Alle kalve måles ved fødsel, før og efter fravænning – data analyseres i DMS med henblik på at udvælge de bedste kalve til at blive i besætningen
• Antistofniveauet i blodet måles med jævne mellemrum.

Der er ingen facitliste til kalvepasning

Rosa må dog konstatere, at jobbet i højere grad kræver fingeren på pulsen, end hun havde forventet, og kalvedødeligheden er da også stadig for høj. Den er netop steget til 7 pct. da indkøbte dyr er døde af lungebetændelse.

”Det har overrasket mig, at der ikke i højere grad er en facitliste til, hvordan man passer kalve. Når tingene kører optimalt, sker der pludselig noget – et skift i vejret eller andet – der betyder, at du skal rette til,” lyder det fra den dygtige kalvepasser.

Artiklenhar været bragt i KvægNyt nr. 23, 2020.

Læs mere fra bedriften i artiklen: Massiv investering i kalvene skal give stærke højtydende køer