Forrest går Lone Kirkeby med mælketaxaen og fodrer. Bag efter går Rosa Gaard og observerer. Kommer kalven op straks? Hænger den med et øre? Er boksen beskidt fordi kalven har diarre? Rosa noterer og behandler. Om eftermiddagen gentager de seancen. Og i morgen gør de nøjagtig det samme, for sådan er den nye procedure for mælkefodring hos mælkeproducent Jesper Arnth, hvor Lone og Rosa er ansat. Rosa forklarer:
”Du kan ikke se noget som helst, når du giver mælk. Alting foregår bag ved dig. Og hvis du opdager en syg kalv, risikerer du at glemme at behandle den, når du er færdig med at fodre. Derfor fodrer Lone og jeg observerer og behandler.”
At være to om mælkefodringen er blot et af mange tiltag, der er gjort hos kalvene. Og det var nødvendigt, for udgangspunktet for halvandet år siden var skidt, og kravet højt.
Rosa blev ansat 30 timer ugentligt til at passe ca. 130 kalve samt drive køer sammen midt på dagen. Efter tre måneder blev det dog lavet om.
”Jeg brugte længere tid på at passe kalve, end de havde gjort før. Så jeg stoppede hos køerne,” fortæller hun.
Du kan ikke se noget som helst, når du giver mælk. Alting foregår bag ved dig. Derfor fodrer Lone, og jeg observerer og behandler
Lav stærke køer med høj ydelse
Ved ansættelsen lavede Rosa og Jesper Arnth en helt klar forventningsafstemning: Hun skal lave kalve, som bliver til stærke køer med en høj livstidsydelse. Det er udgangspunktet for enhver faglig diskussion og ethvert tiltag på kalveområdet. Og tiltag er der lavet masser af. Alt er ikke lavet på en gang. Og ikke uden en faglig drøftelse med dyrlægen. Men hvis den faglige begrundelse er der, bliver ændringerne gennemført. Og det fik kalvedødeligheden ned på 4 pct. i sommers.