Planter

IPM Decisions – havrerødsot og agersnegle

I efteråret er det særlig havrerødsot (bladlus) og snegle, der er relevante.

IPM Decisions er en platform, som er udarbejdet i samarbejde med EU og er i støt udvikling. Se også artiklen: Ny platform med beslutningsstøttesystemer for skadevoldere og ukrudt er netop udvidet

Platformen kan bruges til at følge risikoen for angreb for flere skadevoldere i forskellige afgrøder. I efteråret er det viruset havrerødsot (bladlus) og agersnegle, der kan være relevante. Havrerødsot overføres af bladlus om efteråret.

Nye brugere kan se denne video for at få hjælp til at logge ind på IPM Decisions og oprette sit landbrug.

Havrerødsot-modellen i vinterhvede

Modellen beregner, hvornår der kan være mulighed for forekomst af bladlus i marken.
Man skal indtaste fremspiringsdato og i givet tilfælde dato for sidste skadedyrssprøjtning (se billede 1). Efter indtastning af data viser modellen en risikovurdering for indflyvning og forekomst af bladlus.

Dataindtasting for havrerødsotmodellen

Billede 1. Dataindtasting for havrerødsotmodellen.

For at vise et eksempel er der valgt d. 12/9 som fremspiringsdato og ingen tidligere sprøjtninger (se billede 2). Modellen er baseret på, at der er høj risiko for at finde bladlus ved 170 graddage med basistemperatur på 3 °C. Det er dog vigtigt at pointere, at tærskelværdien (170 graddage) altid skal sammenholdes med, om der faktisk findes bladlus i marken. 

Billede 2 viser, at der fra d. 19/9 (rød søjle), hvor T-sum (graddagene) overstiger 100, er risiko for at finde bladlus i marken de kommende dage, da graddagene nærmer sig 170.
Modellen er den samme som den engelske graddagemodel, som findes på LandbrugsInfo.

I Danmark anbefales bekæmpelse i tidligt såede marker (før ca. 20.-25. september), hvis man finder 2-3 procent angrebne planter. Ifølge erfaringer og forsøg er bekæmpelse i tidligt såede marker fra omkring vækststadie 13-14 (3-4 udviklede blade) et godt bekæmpelsestidspunkt. 

Risikovurdering for bladlus ved fremspiring af vinterhvede d. 12/9. På grafen til højre ses temperatursummen (orange linje), og hvornår bladlus formodentligt forekommer, T-sum 170 (rød).

Billede 2. Risikovurdering for bladlus ved fremspiring af vinterhvede d. 12/9. På grafen til højre ses temperatursummen (orange linje), og hvornår bladlus formodentligt forekommer, T-sum 170 (rød).

Snegle-modellen i raps

Modellen er baseret på observationer af snegle i marken, som landmanden optæller. Der anbefales at placere mindst ni sneglefælder pr. 20 ha mark i W-form i marken. Fælderne skal være ca. så store som en spisetallerken. Skadetærsklen for denne model er én snegl pr. fælde i gennemsnit. Modellen er baseret på engelske forhold og ikke valideret i Danmark.

På billede 3 er der vist et eksempel på risikovurderingen i denne model. Der er i gennemsnit fundet 2 snegle den 6/9 og 4 snegle den 10/9. Skadetærsklen er således overskredet, og der rådes til bekæmpelse ifølge denne model. 

Der er blevet indtastet, at der d. 06/09 blev fundet 2 snegle og den 10/09 blev fundet 4 snegle (th). Da skadetærsklen er overskredet, er søjlerne i grafen til venstre røde på disse dage.

Billede 3. Der er blevet indtastet, at der d. 06/09 blev fundet 2 snegle og den 10/09 blev fundet 4 snegle (th). Da skadetærsklen er overskredet, er søjlerne i grafen til venstre røde på disse dage.

I Danmark er der ikke en fastsat bekæmpelsestærskel for snegle. Dog kan der udfra erfaringer i praksis siges, at der ved mere end 8-10 snegle pr. fælde (fælde på A4 størrelse) i løbet af nogle få dage generelt er mange snegle i marken. Det er altid en god idé at lægge fælder ud, f.eks. i form af en sæk, halmballe eller lignende, for at skærpe bevidstheden om evt. angreb af snegle og monitere disse.

Vil du vide mere?

Støttet af

  • EU-logo

The project has received funding from the European Union’s Horizon 2020 research and innovation programme under Grant Agreement No 817617.