Folketinget vedtog i 2017 en ændring af § 6 i lov om drift af landbrugsjord, som betyder, at muligheden for at få 15 års genopdyrkningsret ændres til en permanent genopdyrkningsret. Ændringen gælder også for nuværende arealer med genopdyrkningsret.
Muligheden for at opnå en 15 års genopdyrkningsret blev indført i lov om drift af landbrugsjord i 2004 som en undtagelse til den almindelige forpligtigelse efter lovens § 3 til at udnytte landbrugsjorderne til landbrugsmæssig drift.
Lovændringen var en opfølgning på Aftale om Naturpakke, hvorefter aftaleparterne ønskede at øge landmændenes incitament til at udlægge flere arealer til naturformål. Målet var at iværksætte indsatser med henblik på at afbureaukratisere reglerne på området, så der skabes plads til mere natur uden byrdefulde regler.
Ordningen blev især benyttet i 2008/2009 i forbindelse med ophøret af den obligatoriske braklægning under enkeltbetalingsordningen.
Reglerne om genopdyrkningsret blev ændret i 2017. Den eneste ændring var, at genopdyrkningsretten blev permanent. Øvrige bestemmelser, herunder forholdet til anden lovgivning, forblev uændrede.
Da ændringen trådte i kraft den 1. juli 2017, var der 66.000 ha, der var omfattet af 15 års genopdyrkningsret. Disse arealer blev automatisk omfattet af den nye permanente genopdyrkningsret. Det var altså ikke nødvendigt at anmelde arealerne til kommunen på ny, hvor der var en gældende genopdyrkningsret.
I dag gælder der derfor en permanent genopdyrkningsret. Der har dog været en række udfordringer i praksis med, hvilke arealer, der betragtes som genopdyrket, hvilket denne artikel også vil redegøre for.
Genopdyrkningsretten er direkte knyttet til status efter naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper. Genopdyrkningsretten kan kun opnås for arealer, der ikke allerede er omfattet af § 3 og genopdyrkningsretten betyder, at arealet ikke kan blive omfattet af § 3, så længe genopdyrkningsretten består.
Hvis arealet ønskes genopdyrket, skal dette anmeldes til kommunen. Når genopdyrkningen påbegyndes, bortfalder genopdyrkningsretten. Arealet kan herefter ”gro ind i” § 3-beskyttelsen igen afhængig af, hvordan driften og arealet udvikler sig.
Der kan veksles mellem halvkultur og udyrket areal uden, at det får indflydelse på genopdyrkningsretten.
Ved halvkulturarealer forstås i denne sammenhæng landbrugsjorder, som er lysåbne og har en naturtilstand, der kræver en ekstensiv landbrugsdrift for at kunne opretholdes i denne tilstand.
Ved udyrkede arealer forstås landbrugsjorder, hvor der ikke foregår nogen form for drift. Rydning af opvækst af træer og buske, herunder ved slåning, betragtes i denne forstand ikke som drift.
Der har igennem tiden været usikkerhed om genopdyrkningsretten, når der sker en delvis genopdyrkning af et areal med genopdyrkningsret. Er der stadig genopdyrkningsret på det resterende areal, eller bortfalder genopdyrkningsretten på hele arealet?
Usikkerheden har givet anledning til forskellige formuleringer i vejledningsteksten. I forbindelse med regelændringen i 2017 er der i høringsprocessen kommet følgende fortolkningsbidrag (Landbrugsstyrelsens notat af 20. december 2017, J.nr. 17-1264-000002):
”L&F ønsker endvidere en afklaring af hvorvidt en delvis genopdyrkning af et areal medfører, at genopdyrkningsretten på hele arealet bortfalder, som det fremgår af LBST´s vejledning. L&F finder det uhensigtsmæssigt (at hele arealet evt. bortfalder) fx når man ønsker at etablere vildtagre.
LBST skal bemærke, at den kommende vejledning vil blive ændret på dette punkt.
LBST skal endvidere bemærke, at det må bero på den konkrete situation, hvorvidt der kan blive tale om evt. (kun) delvis genopdyrkning af et anmeldt areal. Er det usikkert, hvilken del af arealet, der fortsat kan være omfattet af retten til genopdyrkning og hvilken del, der nu er genopdyrket (hvorpå retten altså er bortfaldet), vil formentlig medføre, at hele det i sin tid anmeldte areal anses for at være genopdyrket."
Indtil den 23. maj 2023 var den forkerte formulering om, at hele genopdyrkningsretten bortfalder ved delvis genopdyrkning blot slettet fra Vejledning til bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur som følge af de opklarende spørgsmål fra Landbrug & Fødevarer. Det havde den uhensigtsmæssighed, at man ikke kunne læse sig frem til, at det var muligt at udnytte en genopdyrkningsret på et delareal.
I den nye Vejledning om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur 2023 er det præciseret i afsnit 6.3:
”Kommunen skal underrettes om, hvorvidt det anmeldte areal i sin helhed genopdyrkes, eller om det kun er en del af det anmeldte areal, der genopdyrkes. Dette er særligt vigtigt for at bevare genopdyrkningsretten på den del af arealet, der ikke skal genopdyrkes. Konsekvensen af manglende underretning af hvilke dele af arealet, der skal genopdyrkes, vil være, at kommunen ved deres vurdering i de enkelte tilfælde kan registrere hele arealet som genopdyrket, hvilket betyder, at genopdyrkningsretten for hele arealet bortfalder.”
På baggrund af ovenstående anbefaler vi, at man anmelder en delvis genopdyrkningsret til kommunen med en klar afgræsning af, hvilket delareal, der genopdyrkes. En fuldstændig genopdyrkning skal som altid anmeldes til kommunen på forhånd.
I Natura 2000-områder skal visse aktiviteter anmeldes. I den forbindelse henledes opmærksomheden særligt på opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder, væsentlig ændring af græsningsintensiteten inden for kort tid, herunder ophør med græsning eller høslet samt væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning. Der kan også være andre aktiviteter, der skal anmeldes. Se nærmere omtale af anmeldelse af aktiviteter i Natura 2000-områder.
Kommunen vil behandle anmeldelsen af genopdyrkning efter naturbeskyttelseslovens kapitel 2a, hvis arealet er beliggende inden for Natura 2000-områder. Hvis der er tale om en anmeldelsespligtig ændring, skal landbrugeren respektere tidsfristerne for behandling af disse aktiviteter. Ellers er der ingen tidsfrist forud for iværksættelsen af genopdyrkningen efter driftsloven.
Hvis kommunen finder, at genopdyrkningen skal behandles efter kapitel 2a uanset at der ikke er tale om en anmeldelsespligtig aktivitet, skal kommunen bringe lovens § 19 c, § 19 d eller undtagelsesvist § 19 e i anvendelse.
Hvis kommunen finder, at genopdyrkningen ikke kan finde sted eller må finde sted under overholdelse af særlige vilkår, skal kommunen yde landbrugeren erstatning herfor efter lovens § 19 g.
Hvis der har indfundet sig beskyttede dyr eller planter skal landbrugeren iagttage de beskyttelsesbestemmelser, der gælder for disse. Se Miljøstyrelsens orientering.
Det kan være bestemmelser om yngle- og rasteområder, forstyrrelser eller drab på dyr eller ødelæggelse og lignende af planter.
Hvis kommunen behandler sagen efter kapitel 2a, vil kommunen vurdere disse bestemmelser. Hvis sagen ikke forudsætter behandling efter kapitel 2 a, vil det som udgangspunkt være landbrugerens ansvar at være opmærksom på artsbeskyttelsen.
Miljøstyrelsen har mulighed for at dispensere fra reglerne.
Miljø- og Fødevareministeriet har i forbindelse med høringen af lovforslaget og i svar til spørgsmål fra Miljø- og Fødevareudvalget under lovens behandling i Folketinget udtalt:
”Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 kan ikke bringes i anvendelse, hvis der er indvandret bilag IV-arter, og hvis genopdyrkningen kan beskadige eller ødelægge den økologiske funktionalitet af arternes yngle- eller rasteområder i arternes naturlige udbredelsesområder. Opdyrkningen kan heller ikke tillades, hvis enkeltindivider dræbes, eller hvis arten forstyrres i en grad, så det har skadelig virkning for bestanden eller arten. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde og evt. med vilkår om afværgeforanstaltninger dispensere fra forbuddene.
Forbuddene mod bl.a. beskadigelse eller ødelæggelse af bilag IV-arters yngle- eller rasteområder administreres således, i overensstemmelse med Kommissionens vejledning om bilag IV-beskyttelsen, med en form for fleksibilitet, hvor der er fokus på aktiviteters påvirkning på bestandene af de pågældende arter.
Også forbuddene i artsfredningsbekendtgørelsen administreres med en form for fleksibilitet.
Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 vil derfor ikke kunne gøres gældende overfor sådanne fredninger, f.eks. voksesteder for visse arter af orkidéer, hvis genopdyrkningen påvirker den pågældende bestand negativt, medmindre der opnås dispensation.”
Miljøstyrelsen har ligeledes anført, at det følger af det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, at der skal ske en afvejning af beskyttelseshensynet ift. jordbrugerens interesse i at genopdyrke et givent areal, og at der ikke kan ske en større indskrænkning i jordbrugerens rettigheder end beskyttelseshensynet tilsiger.
Der føres ikke et aktivt opsøgende tilsyn fra statslig side med beskyttelsen af bilag IV-arter og andre fredede arter, men Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen reagerer på konkrete henvendelser om mulige overtrædelser af artsbeskyttelsen. Lovforslaget lægger ikke op til en ændring heraf.
Der kan ligeledes henvises til omtalen af forholdet til beskyttede arter på side 18 i Vejledning til Jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur, hvor der peges på, at forventningen er, at etablering af fredede arter i de fleste tilfælde vil ske på mindre, afgrænsede områder af et anmeldt areal, og ofte i udkanten af arealet i tilknytning til andre områder, hvorpå der allerede forekommer fredede planter. Jordbrugeren vil derfor i de fleste tilfælde kunne opdyrke det anmeldte areal igen under hensyntagen til det område, hvorpå der måtte have indfundet sig fredede arter.
Der skal således foretages en konkret vurdering og dispensationsmulighederne kan om nødvendigt bringes i anvendelse.
