Virkemiddelvælgeren kan give inspiration til at opfylde efterafgrødekravet

Med øget indsatskrav i en række oplande, er der brug for at se på om tidligere års kombination af efterafgrødevirkemidler stadig er den optimale. Virkemiddelvælgeren giver inspiration, men er ikke en facitliste, fordi der kan være individuelle hensyn på bedrifterne, som der ikke er taget hensyn til. 

Forslag til fordeling af virkemidler i 2025

Der er mulighed for at vælge tre udvalgte virkemidler til og fra. Standardvisningen indeholder alle tilgængelige virkemidler. Mellemafgrøde, tidlig såning og præcisionsjordbrug er mulige at slå til og fra hver for sig. Dermed kan man se hvordan en optimeret løsning ser ud med eller uden disse virkemidler i anvendelse. 

Modellen er blevet opdateret, så beregningsgrundlaget nu er afgrødefølgen på markniveau for perioden 2019-2024. Når der udpeges et potentiale for et efterafgrødevirkemiddel, sker det på baggrund af, hvad der normalt har kunne lade sig gøre på hver enkelt bedrift i de foregående 5 år. 

Beregningen af normreduktion er baseret på både afgrøde- og bonitet. Forslaget til løsningen af efterafgrødevirkemidler anviser nu den samlede normreduktion, og giver desuden et forslag til niveauet af reduktion i de 13 mest udbredte afgrøder.

Tidlig såning af førsteårs vintersæd er mindre anvendt i den sydlige del af landet på grund af udfordringer med græsukrudt. Omvendt er der i Nordjylland stor udbredelse af tidlig såning af vintersæd, både som førsteårs og som vintersæd efter korn, derfor er modellen blevet tilpasset, så tidligt sået vintersæd i Nordjylland har fået en større udbredelse i modellen. Da tidlig såning er en valgmulighed som man selv slår til eller fra, er det op til egen vurdering, om den bedste løsning er med eller uden tidlig såning.

Der tages desuden hensyn til, at husdyrbedrifter med lerjord i Nordvestjylland kan have svært ved at opnå de øgede udnyttelseskrav til husdyrgødning, derfor er der reduceret i potentialet for at anvende normreduktion på disse bedrifter, da almindelig praksis i forvejen er en situation med undergødskning.

På grundlag af kravene til den målrettede regulering for 2025 er der lavet et forslag til fordelingen af virkemidler i det kommende år. Forslaget passer dermed kun til bedrifter, der ikke ændrer væsentligt i arealet fra 2024 til 2025. 

Resultatet er lavet til ca. 8.400 landmænd, som på landmand.dk se et forslag til, hvordan de på billigste vis kan opfylde efterafgrødekravet på deres bedrift. Bedrifter der har anvendt kvægundtagelsen i 2023 og 2024, er der ikke beregnet forslag til. Dette skyldes at kvægundtagelsen ikke længere er mulig at anvende. Der er ikke kendskab til hvordan bedrifterne har valgt at løse de nye krav til harmoniareal, og dermed er der ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til at regne på disse bedrifter.

Det er vigtigt at notere sig, at der er mange individuelle forhold på en bedrift, som kan afgøre valget af virkemidler, men som programmet ikke kan tage hensyn til. Derfor er resultatet af virkemiddelvælgeren kun et forslag, der kan anvendes som inspiration. 

Rangeringen afhænger af pris på korn og gødning

Priserne på de enkelte virkemidler er beregnet ud fra prisprognosen fra september 2024. 

Afgrødepriserne i prisprognosen er en anelse lavere, end priserne der var gældende ved beregningen af forslaget til 2024, dette er en del af årsagen til en lille stigning i N-kvotereduktion som virkemiddel. Ellers er der ikke ret stor forskel i forslaget fra 2024. 

Normreduktion er dermed en anelse mere interessant som alternativ sædskifteændringer fra vintersæd til vårsæd. Forslaget til normreduktion på den enkelte bedrift, er vist på afgrødeniveau.

Sådan opfyldes efterafgrødekravet

Virkemiddelvælgeren er en beregningsfunktion – en såkaldt algoritme - som beregner efterafgrødekravet på den enkelte bedrift. I kravberegningen indgår både pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og målrettede efterafgrøder. 

Algoritmen beregner desuden, i hvilket omfang det er muligt at anvende de forskellige virkemidler på hver enkelt bedrift. SEGES Innovation har beregnet en standardpris for samtlige virkemidler, priserne er tilpasset efter bonitet og hvorvidt bedriften anvender mere eller mindre end 80 kg N pr. ha fra organisk gødning. For efterafgrøder er det forudsat, at de kan sås rettidigt i forhold til reglerne.

Algoritmen fylder virkemidler på fra den billige ende, dvs. algoritmen finder den sammensætning af virkemidler, der opfylder bedriftens krav på den billigste måde. På landmand.dk præsenteres landmanden for et forslag til, hvor mange hektar af de enkelte virkemidler, som giver den økonomisk bedste løsning.

Beregninger for opfyldelse af efterafgrødekravet

Algoritmen er baseret på data fra den enkelte landmands ansøgning om grundbetaling og gødningsregnskab. Men der er også data, som ikke indgår, fordi ”systemet” ikke kender dem. Det gælder for eksempel udbytter, konkret viden om næste års afgrøder og andre ændringer på bedriften.
Netop disse forhold betyder, at der vil være en andel af bedrifterne, hvor virkemiddelvælger kommer med et skævt resultat. Endelig findes der ejendomme, hvor vi mangler datainput, og her leveres ikke et resultat.

Tilret løsningen til din bedrift

Det er vigtigt at understrege, at den løsning som du præsenteres for på landmand.dk ikke er en facitliste, men inspiration til at løse efterafgrødekravet på billigst mulige vis. Du og din rådgiver skal vælge virkemidler ud fra forholdene på din bedrift – som kun du kender til bunds.