Ny aftale forenkler beskæftigelsessystemet

Et bredt politisk flertal har indgået en aftale om beskæftigelsessystemet, som er den største forenkling og afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen nogensinde. Aftalens primære formål er, at der skal være et større fokus på den enkelte borgers behov.

Aftalen tager udgangspunkt i seks grundelementer: 

• Forenkling af målgrupper 
• Individuelt tilrettelagt indsats 
• Et værdigt sanktionssystem 
• Afskaffelse af jobcenterregimet og frihed i organisering
• Mere plads til a-kasser og private aktører
• Fra proceskrav til resultatstyring

Forenkling af målgrupper 

Aftalen lægger op til, at antallet af målgrupper reduceres fra de nuværende 13 til fem målgrupper. Det skal hjælpe med at give et mindre komplekst system samt en mere sammenhængende indsats for borgerne, da der vil være færre skift mellem grupperne. 

Det betyder blandt andet afskaffelse af ressourceforløb, herunder jobafklaringsforløb, revalideringsordnin-gen, særlig støtte, indsatsgarantien, ret til personlig jobformidler og ret til samtale med sundhedskoordina-tor i forbindelse med et konkret tilbud. Sygemeldte, der ikke kan få forlænget deres sygedagpenge, vil overgå til en reduceret sygedagpengesats. 

Individuelt tilrettelagt indsats

Det er tiltænkt, at borgere tæt på arbejdsmarkedet kun skal have de samtaler og tilbud, der er nødvendige og gavnlige for, at de kan komme tilbage i job. Samtidig skal samtaler og tilbud rettes til de borgere, der har mest gavn af dem, hvorfor det skal være muligt for sagsbehandlere at undtage borgere fra samtale og tilbud. 

Derudover lægger aftalen op til, at borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, som typisk også har andre udfordringer, skal opleve en værdig indsats. Heri ligger at kommunen skal have større fleksibilitet til at vur-dere, hvilken indsats borgeren har størst gavn af. 

I den forbindelse ønsker aftaleparterne at indføre en årlig afklaring, hvor kommunen skal tage stilling til, om borgeren er på den rette ydelse samt får den rette indsats. I forlængelse af det skal kommunen helt kunne fritage borgere fra indsatsen og kontaktforløb i kortere perioder, f.eks. ved særlige komplekse udfordringer for borgeren. 

Borgere tæt på arbejdsmarkedet skal fremadrettet til fire obligatoriske samtaler, mens borgere længere fra arbejdsmarkedet og sygemeldte kan nøjes med én obligatorisk samtale inden for de første seks måneder, samt er fritaget for krav om deltagelse i aktiveringstilbud. Til sidst fritages sygemeldte fra beskæftigelse for samtaler hos kommunen, når der er tale om et ukompliceret forløb med forventet sygefravær på mindre end 26 uger. 

Derudover fjernes krav om, at der skal etableres rehabiliteringsteams til vurdering af blandt andet bevilling af fleksjob og førtidspension. 

Desuden ønsker aftaleparterne at gøre den politiske aftale om ”Ungeløftet” fra efteråret 2024 permanent. Det omfatter unge med andre udfordringer end ledighed. Der vil herved blive afsat et beløb til via initiativerne IPS (Individuelt Planlagte job og uddannelse med Støtte) at hjælpe unge med svær psykisk sygdom eller i mental mistrivsel, således de enten kan komme på arbejdsmarkedet eller tage en uddannelse. 

Værdigt sanktionssystem 

Den nye beskæftigelsesreform skal sikre, at kravene til borgerne skal være gennemskuelige, samt at bor-gerne har en realistisk mulighed for at leve op til kravene. 

Aftalen medfører, at sanktionsreglerne for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet alene skal bringes i spil, hvis tilliden mellem sagsbehandler og borger brydes ud fra en konkret vurdering af borgerens situation og forudsætninger, og at borgeren forinden er vejledt om konsekvenserne ved manglende deltagelse.  

Jobparate ledige borgere skal mødes med tydelige rådighedskrav, og såfremt rådighedspligten gentagne gange tilsidesættes, skal borgeren mødes af konsekvent og ensartet rådighedssanktion, herunder miste retten til hjælp i én måned.  

Afskaffelse af jobcenterregimet og frihed i organisering 

Jobcenterregimet afskaffes, og på den måde får kommunerne større frihed til selv at bestemme, hvordan de vil organisere beskæftigelsesindsatsen. Som led i det afskaffes kravet om jobcenter. 

En øget frihed hos kommunerne kan medføre en større forskellighed i kommunernes indretning med de lokale virksomheder. Det fremgår af aftalen, at virksomheder skal have én klar og tydelig adgangskanal til virksomhedsservicen på beskæftigelsesområdet i hver kommune, så virksomhederne får en tydelig indgang i forhold til rekruttering af arbejdskraft. 

Mere plads til a-kasser og private aktører 

Reformen skal give borgerne mere indflydelse på deres ledighedsforløb. Derfor skal a-kasser og private leverandører spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen. 

Som en del af en treårig forsøgsperiode, får udvalgte dagpengemodtagere frit valg til et kontaktforløb hos enten kommunen, a-kassen eller anden aktør de første fire ledighedsmåneder. Den valgte aktør vil have ansvar for at afholde samtaler samt eventuelt indstille til tilbud hos kommunen. 

Fra proceskrav til resultatstyring 

Aktører på beskæftigelsesområdet skal fokusere på at få flest mulige borgere i job eller uddannelse fremfor at leve op til en række proceskrav. Det skærpede tilsyn ønskes derfor afskaffet. Denne ændring skal bi-drage til, at borgerne får skabt en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Som incitament for at kommunerne vil gøre en indsats for ledige med flere år væk fra arbejdsmarkedet, vil aftaleparterne indføre en jobpræmie til kommunerne. Kommunerne kan bruge indtægterne fra jobpræmien på serviceudgifter. Den konkrete model for præmien er endnu ikke fastlagt. 

Fleksløntilskud 

Det fremgår af aftalen, at fleksløntilskud ikke længere skal kunne medføre modregning i pensionen. Det skal bidrage til, at fleksjobbere ligestilles med andre ægtefæller/samlevere til en folke-, senior- og førtids-pensionist i ordinær beskæftigelse, hvor arbejdsindkomst ikke indgår i pensionsberegningen. 

Aftale implementeres i to faser 

Parterne har til hensigt at implementere aftalen løbende i form af to faser. Det indebærer, at tidlige initiativer implementeres i fase et, som træder i kraft hhv. den 1. februar 2026 og 1. juli 2026. Det gælder blandt andet udfasning af ordninger, hvor ydelsen afskaffes eller tilgangen til ordningen stoppes, samt afskaffelse af jobcentre og rehabiliteringsteams. 

De resterende tiltag, herunder ny målgruppestruktur, implementeres i fase to med en ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats med ikrafttrædelse 1. januar 2027.