Balleensilage er en fleksibel løsning til hestefoder

Grundlæggende når du ensilerer græs

Grundprincippet i ensilering er, at ensilagen skal opbevares under iltfrie forhold. Derfor er en ordentlig og tæt indpakning af ballerne helt afgørende for et godt resultat. Under ensileringsprocessen bliver plantens indhold af sukker omdannet til syre, især mælkesyre. Mælkesyren har en konserverende virkning og medfører et pH fald. Dannes der ikke tilstrækkeligt mælkesyre til at sænke pH-værdien hurtigt, kan resultatet blive en fejlgæring, hvor der dannes smørsyre. Smørsyre betyder dårlig ensilagekvalitet og stort tab af næringsstoffer i fodret.

Fordele når du balleensilerer:

• Balleensilage er, i forhold til høproduktion, langt mindre afhængig af vejrliget.
• Ensilagen er et fugtigt foder som er særdeles velegnet til heste med luftsvejslidelser.
• Ballerne kan opbevares udenfor og kræver derfor ikke indendørs lagerfaciliteter.
• Balleensilage er en udpræget specialopgave hvor en væsentlig del af arbejdet overlades til en maskinstation, der har de nødvendige specialmaskiner. Metoden er derfor ikke arbejdskrævende i samme omfang som traditionel høbjergning.

Ulemper når du balleensilerer:

• Balleensilering er en relativ dyr konserveringsmetode.
• Hesteholdet skal have en vis minimumsstørrelse på 6-7 heste, svarende til, at en balle på ca. 400 kg kan ædes op på en uge.
• Ved fejlagtig produktionsteknik, eller dårlige opbevaringsforhold af de indpakkede baller, kan der opstå fejlgæringer der ødelægger foderet. I værste fald kan der blive dannet giftige toksiner i ensilagen.

Sådan producerer du balleensilage

For at producere balleensilage af god kvalitet, er der desuden en række forhold som skal opfyldes:

Afgrøderne til balleensilage skal være rene

Den voksende afgrøde bør ikke tilføres fast husdyrgødning inden slæt, på grund af risikoen for forurening af afgrøden med gødningsrester, bakterier m.m. Eventuelle ujævnheder og muldskud jævnes ud, f.eks. ved, at tromle marken på et tidligt tidspunkt.

Høst afgrøden på det rette tidspunkt.

Græsset høstes typisk et par uger inden det ville være tjenligt til høslæt. Valget af høsttidspunkt afhænger af hvilket næringsindhold, der ønskes i ensilagen. Det er vigtigt, at græsset ikke er blevet for groft når det ensileres, i så fald stiger risikoen for at opnå en "dårlig" ensilagekvalitet.

Jo grovere græsset er, jo mere vanskeligt er det at presse alt luften ud af afgrøden. Samtidig er der større risiko for, at de grove strå prikker hul på plastikken omkring ballerne. På grund af det tidlige høsttidspunkt og mindre bladspild, er næringsindholdet i balleensilagen pr. kg tørstof højere, end tilfældet er for hø.

Skårlægning og skårbehandling af græsset.

Græsset slås traditionelt og gerne med slåmaskine med stængelbryder for at fremme afgrødens nedtørring. Der afsættes en stubhøjde på minimum 10 cm for, at minimere risikoen for, at få jord eller anden forurening ind i grønmassen. En arm på skårlæggeren, forsynet med en kæde eller lignende, som hænger ind i næste skår, kan skræmme eventuelle harer, fasaner m.m. væk.

Hvis afgrøden vendes, hvilket kan være nødvendigt for at forvejre et kraftigt skår, gøres dette med forsigtighed. Ved hver vending er der risiko for jordtilblanding og dårligere hygiejnisk kvalitet. Skårets bredde bør tilpasses så det passer til presseren, typisk 1,2 meters bredde.

Højt tørstofindhold er afgørende for en god ensilagekvalitet.

En relativ ung afgrøde kan presses meget hårdt, hvis plantecellerne samtidig bliver tømt for vand. En kombination af tidlig slæt og fortørring til ca. 50% tørstof betyder, at presseren kan fordoble mængden af tørstof pr. kubikmeter, som det fremgår af tabellen.

For tørringen har også stor betydning for ensilagens kvalitet. Når tørstofindholdet når op på ca. 40% begrænses mikroorganismernes vækst. Derfor reduceres antallet af anaerobe sporer i græsensilagen betydeligt. Samtidig bevares sukkeret, og ensilagen får en frisk lugt og en god smag. Hvis tørstofprocenten er lav, kan det være svært at opnå en god ensilage kvalitet.

I udlandet er der i disse tilfælde opnået gode resultater med at tilsætte et ensileringsmiddel under presningen. Myresyre har en alsidig konserverende effekt, mens andre midler som "KOFASIL" der bl.a. indeholder natriumnitrit, nedsætter dannelsen af clostridiesporer betydeligt.

Under konserveringen bliver en del af foderets proteinindhold nedbrudt til ammoniak. Jo lavere ammoniak-indhold, jo mere protein er der tilbage i foderet.

Bakterien "clostridium botulinum" kan være årsag til den frygtede "pølseforgiftning", som er meget farlig for heste. Clostridiesporerne kommer hyppigt ind i foderet ved at der ligger et fordærvet kadaver på marken. Under anaerobe forhold kan clostridiesporerne udvikles og danner et meget giftigt toxin. Ved øget tørstofindhold falder mængden af clostridiesporer.

Tørstofindholdet kan også blive for højt. Når tørstofindholdet kommer over de 50% bliver den tilgængelige vandmængde så lille, at mælkesyrebakteriernes aktivitet bliver væsentlig reduceret. Samtidig kan det i praksis være vanskeligt, at presse tilstrækkelig meget ilt ud af det tørre plantemateriale, og risikoen for fejlgæring bliver da større.

Presningen af græs til ensilering

Presningsgraden er afgørende for en god ensilagekvalitet. Rundballepresserne opdeles i "fastkammerpressere" og pressere med variabelt pressekammer.

I fastkammerpresseren presses afgrøden først sammen når kammeret er ved at være fyldt.

Pressekammerets rumfang udnyttes derfor maksimalt ved at køre langsomt og sørge for at strengen fordeles jævnt over hele pressekanalen. Ved manglende omhyggelighed med denne type af pressere, kommer der let relativt meget luft ind, og dermed er der øget risiko for svampeskader.

Ved presseren med variabel kammer bearbejdes afgrøden til en lille rulle, straks den kommer ind i pressen. Herfra opbygges ballen til fuldt omfang. Rundballepressere med variabel kammer, muliggør en 10-15% højere presningsgrad, end pressere med fast kammer. Rundballerne er i gennemsnit 1,2 meter brede i diameter.

En del balleensilage presses også i firkantballer. De nyere typer af firkantpressere som er konstrueret til at klare fugtige afgrøder, giver en god pakningsgrad.

Græsset bør snittes i forbindelse med presningen. En snitning fremmer ensileringsprocessen og giver derfor en hurtigere sænkning af pH. Desuden kan græsset presses hårdere når det er snittet, hvilket betyder, at der trænger mindre luft ind i ballerne.

Vigtigt med hurtig indpakning.

Ballerne skal pakkes ind senest to timer efter presningen for at minimere tabet af sukker og for at undgå varmedannelse og opformering af uønskede mikroorganismer. Balleensilering kræver således god planlægning af hele processen fra høst til lagring. Ballerne bør flyttes så lidt som muligt når de er pakket ind. Indpakning af ballerne bør derfor finde sted ved lagerpladsen.

Mindst 6 lag plast af en god kvalitet med 50% overlap er nødvendig for at skabe en tilstrækkelig lufttæt indpakning. Ved at forstrække plasten ca. 70% inden den "wrappes" omkring ballerne, opnår man, at de enkelte plastlag "limes" sammen. Den hvide plast er at foretrække, da den ikke bliver opvarmet i samme omfang som den sorte, og derved begrænser risikoen for kondensdannelse i ballerne.

Vær opmærksom på hvordan ensileringsballer lagres.

På lagringspladsen bør der være plant, veldrænet og fri for sten og lignende, der kan ødelægge plasten.

Følgende punkter bør overholdes:

• Ballerne afsættes på ca. 10 cm tykt lag sand, gerne i skygge.
• Overdækning af ballerne med net eller lignende beskytter mod angreb af fugle.
• Nødvendig kontrol af plasten gennemføres i hele lagringsperioden, og opstår der skader i plasten, udbedres disse straks. Når ensilagen er opfodret bør plasten ikke efterlades så den skæmmer naturen. Den hvide type af plast som der normalt anvendes her i landet er polyethylen. Denne kan brændes eller afleveres til en genopsamlingsordning.

Hvad er næringsindholdet i ensilerede baller

Næringsindholdet af balleensilage varierer afhængigt af produktionsbetingelserne.

Det gennemsnitlige næringsindhold i balleensilage produceret til heste kan typisk se således ud:

Foderomsætning og holdbarhed for en balle ensilering

Balleensilage af god kvalitet med et højt tørstofindhold er et udmærket fodermiddel til heste. Forsøg fra Norge, hvor den samme afgrøde blev bjærget som både hø og balleensilage (54% ts), viste at der var en lidt højere fordøjelighed af balleensilagen. Praktiske erfaringer viser, at nogle heste får tendens til "tynd mave", når der fodres med balleensilage. En begrænsning i ensilagemængde samt iblanding af hø i foderrationen vil normalt reducere problemet.

Balleensilage kan kun anbefales i besætninger, hvor besætningens størrelse gør, at ballerne kan opfodres i løbet af 1 uge.

Hvad er prisen for balleensilering

Udgiften er størst for firkantballer. Undersøgelser i praktiske kvægbesætninger har vist at ensilering i firkantballer var betydelig dyrere end ensilering i rundballer. Indholdet i kg. tørstof pr. m3 var stort set ens, men rundballerne var større og indeholdt i gennemsnit 50% mere tørstof end firkantballerne.

Indhold i ballerne og udgifterne pr. Fe til presning og indpakning af 1. slet græsensilage (alle pressere monteret med snitter) fremgår af nedenstående tabel.