Case: Ingen køer får lov at halte på Søndergård

”Halthed er roden til alt ondt – det giver alle mulige følgesygdomme. Min filosofi er, at hvis køerne går ordentligt, kan vi spare meget arbejde andre steder. Det er også en forudsætning for, at de kan give noget mælk. Ydelsen hos os er pt. 13.700 kg.” 

Så enkelt kan det siges, når mælkeproducent Bo Søndergård bliver bedt om at forklare, hvorfor han har nultolerance over for halthed på bedriften I/S Søndergård ved Varde. Han ejer gården i fællesskab med sin far og bror, og Bo har ansvar for de 725 køer og 9 mand i stalden. 

Hans indstilling til halthed betyder, at besætningen har et meget lavt niveau af digital dermatitis og ingen kroniske haltheder. For at nå dertil er der indført systematik for alt lige fra overvågning til separation, beskæring, registrering og behandling.

Overvågning for halthed og klovlidelser sker ved malkning

Der bliver malket tre gange i døgnet, og det er primært her, at overvågningen af halthed på I/S Søndergård foregår. ”Det er en del af vores malkerutine at kigge på ben. Hvis malkeren ser en ko, der trækker på et ben, trykker han på en knap, så den kommer i separation med det samme. Det er vigtigt, at det er nemt,” forklarer Bo Søndergård.

Han understreger, at eftersom det jo er malkerne, der driver køerne til malkning, er de selvsagt også meget interesserede i, at køerne går godt. ”Så glider malkningen bare bedre,” forklarer Bo Søndergård. 

Hurtig og effektiv behandling af klovlidelser er afgørende

Køer, der bliver taget fra, kommer i halmboks og bliver undersøgt. Ved tegn på digital dermatitis bliver der lagt en salicylsyreforbinding med det samme. ”Forbindinger virker bare,” konstaterer Bo Søndergård.

Hvis der er tale om såleknusning eller en sten, får koen en sko på. Når de tager dem så tidligt, er koen ifølge Bo klar igen efter 2 dage. Han går meget op i at undgå kroniske tilfælde, og derfor er han også hård i forhold til udsætning. ”Enten bliver en ko 100 pct. i orden igen – eller også sætter vi den ud,” forklarer han. 

Klovregistrering og styringslister er vigtig systematik omkring klovsundheden

Ved akutte tilfælde beskærer Bo Søndergård selv. Derudover har han klovbeskærer hver torsdag. Alle køer bliver beskåret med ca. 110 dages interval og altid inden goldning – dvs. godt og vel 3 gange om året. Det betyder, at der bliver beskåret mellem 60 og 80 køer hver torsdag. Han har et akut tilfælde ca. hver 14. dag. 

Alt ved klovbeskæringen bliver registreret i DMS, og Bo bruger Klovstyringslisten. ”Så ved vi hele tiden, hvornår de er beskåret sidst og har overblik over eventuelle problemer.”

Klovbeskæringsboksen er nemt tjent hjem

Overordnet er Bo Søndergårds råd til andre, som ønsker at forbedre klovsundheden, at indføre systematik – og ikke mindst at gøre det nemt at handle. ”Det skal stilles an, så det er nemt at separere halte køer fra og nemt at undersøge og behandle dem,” forklarer han. 

Han har selv investeret i en rigtig god klovbeskæringsboks. ”Mange af mine kolleger kunne ikke forstå, at jeg købte en dyr boks. Men den skal kun redde 20 køer i sin levetid, så er den betalt. Det er jo en pengemaskine,” synes han. 

Har han en akut halt ko, går der 15 minutter, fra han tager den ud af separationen, til den er beskåret, har en sko på og er tilbage i boksen. ”Boksen skal være der, fordi det skal være nemt. Ingen gider noget, der er bøvlet,” slutter han.