Planter

Sekundære angreb af gråskimmel på enkeltplanter af raps

Gødningskorn eller frost har svedet planterne, og sekundært er der kommet angreb af gråskimmel.

Sekundære angreb af gråskimmel på enkeltplanter af raps

Den sidste uges tid er modtaget flere henvendelser om enkeltstående rapsplanter, som har svedne blade, og som efterfølgende bliver kraftigt angrebet af gråskimmel og bakterier. Se fotos. 

Svidningen vurderes at skyldes fasthængende gødningskorn, som har svedet afgrøden, og sekundært kommer der angreb af gråskimmel. 

Frost kan også svide blade og topskud, som efterfølgende bliver angrebet af gråskimmel og bakterier.

Nogle planter skyder igen forneden med nye skud, mens andre dør.

Angrebene breder sig ikke til sunde naboplanter trods meget smitstof, fordi gråskimmel hovedsagelig angriber svækkede planter.

Der er ingen muligheder for bekæmpelse.

Vil du vide mere?

Støttet af