SKAT godkender en forhøjet afskrivningssats efter afskrivningslovens § 17, stk. 2, og anfører, at det svarer til, at vildthegnet kan afskrives over en periode på 10 år. Det svarer til en afskrivningsprocent på 7 tillagt 3 % efter afskrivningslovens § 17, stk. 2. Udgiften til vildthegnet var 47.347 kr., og SKAT godkender en afskrivning på 10 % for indkomståret 2011, svarende til 4.735 kr.
Landsskatteretten godkender afskrivning på vildthegnet efter afskrivningslovens § 14, stk. 1 og finder, at levetiden ikke er under 10 år, men godkender en afskrivning med 10 %, svarende til 4.735 kr. Hvis levetiden er 10 år, kan vildthegnet, som tidligere nævnt, afskrives med 13 % årlig, men det svarer ikke til det beløb, som Landsskatteretten godkender.
Levetiden for vildthegnet er ikke synonymt med afskrivningsperioden.
Med henvisning til nedenfor nævnte afgørelser er praksis ikke ændret. Vildthegn anses stadig for fast ejendom:
SKATM 1982 side 255. Indhegning ved driftsbygninger
Statsskattedirektoratet fandt, at et hegn skulle medtages ved ejendomsvurderingen som en egentlig bygningsbestanddel, og der kunne afskrives på hegnet. Efter de dagældende regler kunne der frigives investeringsfondsmidler hertil.
Hegnet bestod af nedgravede betonpæle med ståltråd imellem, og indhegningen lå i umiddelbar forbindelse med gårdens avlsbygninger. Indhegningen anvendtes til kvæg, der havde adgang til bygningerne.
SKATM 1984 side 142. Indhegning af juletræskultur
Et andelsselskab, der påtænkte at stifte et andelsselskab, der skulle foretage udlejning af juletræskulturer, forespurgte blandt andet Statsskattedirektoratet, om andelsselskabet kunne fradrage udgiften til dyrehegn i den skattepligtige indkomst.
Ligningsrådet svarede, at udgiften til dyrehegn kan afskrives efter afskrivningslovens § 18, stk. 1, a, jf. § 22, stk. 2 (dagældende) om forhøjet afskrivningssats, som følge af kort levetid.
SKATM 1985 side 147. Indhegning til hjortefarm
A havde i 1983 købt en landbrugsejendom på 2,37 ha og påtænkte at oprette en hjortefarm. I den forbindelse skulle der investeres i foderhus, læskur og indhegning. A forespurgte Ligningsrådet ved bindende forhåndsbesked, om der kunne afskrives på foderhus, læskur og indhegningen.
Ligningsrådet fandt, at bygninger mv. og indhegning, der benyttes til hjorteopdræt kunne afskrives efter AL § 18, stk. 1, a og c (dagældende), forudsat at hjorteopdrættet kunne anses for erhvervsmæssigt.
Ligningsrådet kunne ikke tage stilling til, om det påtænkte hjorteopdræt kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed.
SKATM 1989 side 122. Indhegning af skovområde
Skatteministeren besvarede en forespørgsel om afskrivning på udgifter til hegning i skovområder for at sikre træer og planters opvækst.
Skatteministeren svarede, at efter praksis anses hegn for en del af den faste ejendom og kan derfor afskrives som bygninger efter afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra a (dagældende). Afskrivningsadgangen forudsætter erhvervsmæssig anvendelse.
Skatteministeren svarede endvidere:
”Udgifter til hegning i skovområder, hvor hegningen tjener til sikring af træers og planters opvækst kan således afskrives efter afskrivningsloven.
Udgifter til hegning af hjortefarme eller jagtreservater kan ligeledes afskrives, når hjortefarmen eller jagtreservatet drives erhvervsmæssigt.
Udgifter til hegning, der tjener rent private formål kan derimod ikke afskrives.”
SKATM 1990 side 149. Opsætning af vildthegn af træ i skel ud til en mark
A havde i 1982 påbegyndt tilplantning af et areal med juletræer og pyntegrønt og havde afholdt en udgift til opsætning af vildthegn omkring arealet.
SKAT havde nægtet fradrag for udgiften.
Følgende fremgår af Landsskatterettens kendelse:
”Hegnet, der var af træ, tjente ikke direkte nogen bygning, og retten fandt derfor ikke, at hegnet var afskrivningsberettiget i medfør af afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra c (dagældende), som accessorisk til en afskrivningsberettiget bygning.
Imidlertid kunne retten i overensstemmelse med en af Statsskattedirektoratet afgiven udtalelse tiltræde, at det nævnte hegn måtte anses for afskrivningsberettiget i medfør af afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra a (dagældende), som en selvstændig bygning, jfr. herved også den i TfS 1989 som nr. 278 gengivne ministerbesvarelse (SKATM 1989 side 122).
Afskrivningsprocenten skulle herefter opgøres i medfør af lovens § 22, stk. 2. Idet det blev lagt til grund, at levetiden for hegnet kunne ansættes til 10 år, udgjorde begyndelsesafskrivningerne 14 % og normalafskrivningerne 10 %.”
SKATM 1991 side 89. Opsætning af træhegn ved autoværksted
A drev et autoværksted og i fysisk tilknytning hertil lod han opføre et træhegn omkring en plads til biler.
Landsskatteretten fandt, at hegnet, der var opført i tilknytning til og fysisk forbundet med autoværkstedet, var afskrivningsberettiget i henhold til afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra c (dagældende), som et accessorisk anlæg til autoværkstedet.
SKATM-1997-05-02. Læhegn omkring en minkfarm
Landsskatteretten fandt, at et læhegn omkring en minkfarm, havde karakter af et accessorisk anlæg til minkhallerne, og at der derfor kunne foretages afskrivning på udgiften til etablering af hegnet, jf. afskrivningslovens § 18 stk. 1, litra c og § 22, stk. 5.(dagædende).
SKATM-2003-04-20. Trådhegn omkring en juletræsplantage
Landsskatteretten fandt, at et trådhegn, opsat på lejede arealer omkring en juletræsplantage, kunne afskrives efter reglerne for bygningsafskrivninger.
Landsskatteretten fandt efter gældende praksis på området, at hegnet kunne anses for en selvstændig bygning i afskrivningslovens forstand.
Landsskatteretten godkendte afskrivning på udgiften til trådhegnet efter afskrivningslovens § 14, stk. 1, og med en levetid for hegnet på 10 år kunne der foretages afskrivning med 13 % årligt efter
Reference:
Afskrivningsloven (AL) § 14, § 17, stk. 2
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Ligningsloven § 8 K, stk. 1, 5. pkt.
Den juridiske vejledning 2014-1, C.C.2.4.4.2, C.C.2.4.4
Kildehenvisning:
Afgørelsesdatabasen
Senere instans:
Byrets dom BS 1-0577/2014 Af 27. marts 2015 (SKATM-2015-04-04)
Indkomstår:
2011
Afgørelse i fuld tekst:
Landsskatterettens kendelse 13-5623996 af 10. marts 2014 afskrivningslovens § 17, stk. 2.