Resumé
Notat 2423: Lean-Meater og Duo-Scan:Go Plus kan begge anbefales til måling af rygspæk hos søer. Der er en tendens til mindre afvigelse mellem gentagne målinger og marginalt lavere niveau i målingerne med Duo-Scan:Go Plus i forhold til Lean-Meater.
Notat viser en sammenligning af de to apparater Lean-Meater og Duo-Scan:Go Plus til at foretage rygspækmålinger hos søer. Formålet var at undersøge, om de to apparater kunne måle samme rygspæktykkelse og om der var forskel på repeterbarheden i form af standardafvigelsen ved gentagne målinger med det samme apparat.
Alle rygspækmålinger er foretaget af samme tekniker over en periode på fire sammenhængende uger. Der indgik 200 søer, og rygspæktykkelsen blev målt fire gange på hver so ved indsættelse i farestalden – to gange med hvert apparat. Alle målinger er sket i punktet P2, som er placeret 7 cm ud fra rygsøjlen så langt tilbage på soen, at det ligger lodret over den bageste kant af sidste ribben.
Ved alle målinger er de to apparater brugt på skift, når der blev målt på en ny so, så det samme apparat aldrig blev brugt til første måling to gange i træk.
Resultaterne viste, at med undtagelse af førstekuldssøer (P = 0,65), så lå den gennemsnitligt bestemte rygspæktykkelse 0,42-0,60 mm lavere for Duo-Scan:Go Plus sammenlignet med Lean-Meater. Forskellene var signifikante både for 2.-3. kuldssøer (P < 0,001) og for søer ældre end 3. kuld (P = 0,002). Der blev fundet en statistisk tendens (P = 0,0712) til, at afvigelserne mellem to målinger var ca. 27 % lavere, når Duo-Scan:Go Plus blev anvendt sammenlignet med Lean-Meater.
Med de relativt små forskelle mellem de to apparater, er den faglige vurdering, at begge kan anvendes til rygspækmålinger i danske besætninger. Hvis der ønskes et apparat, som både kan bruges til måling af rygspæk og drægtighedsscanning, er det muligt med Duo-Scan:Go Plus.
Comparison of two devices for backfat depth measurement
Two devices for backfat depth measurement, the Lean-Meater and the Duo-Scan:Go Plus, were compared to determine accuracy in measurements and variations in repeatability and the standard deviation of repeated measurements on the same sow made with the same device.
Both the Lean-Meater and the Duo-Scan:Go Plus are recommended for measurement of backfat thickness on sows. Analyses revealed a trend towards a smaller deviation between repeated measurements and a marginally lower backfat thickness in measurements made with the Duo-Scan:Go Plus compared to the Lean-Meater.
The Duo-Scan:Go Plus is slightly more efficient for quick measurement of backfat thickness in loose housed sows than the Lean-Meater and it can also be used for gestation scanning in the same workflow.