Mættede randzoner

I konstruktionen af den mættede randzone udskiftes det hoveddræn, der normalt løber direkte til et vandløb, med et ikke-perforeret rør på det sidste stykke.

Vinkelret på drænrøret placeres en reguleringsbrønd, hvori vandstanden hæves.

Reguleringsbrønden placeres således for at tvinge drænvandet ud i randzonen. Så sikrer man nemlig, at vandet ikke løber direkte i vandløbet.

Da det oprindelige drænrør ikke er perforeret, vil vandet ikke blive tvunget ud i marken men derimod ud i randzonen.

Hvis der er mere drænvand, end der kan optages i randzonen, løber det blot ud igennem det oprindelige drænrør.

Derved risikerer man ikke forsumpning af marken eller overfladeafløb.

Dog vil drænvandet så ikke blive renset i randzonen.

Denne type randzone vil have langt bedre effekt på både kvælstof og fosfor end almindelige randzoner.

Især vil det partikulære fosfor blive holdt tilbage, og hvis der tages høslæt, vil der også blive fjernet store mængder fosfor på den måde.

Alene det partikulære fosfor vil opleve et betydeligt fald i udledning, hvis der etableres et sedimentationsbassin, og calcium i randzonen kan øge fosforoptagelsen.

I forhold til kvælstof vil effekten være mere varieret. Dette afhænger nemlig af en lang række andre forhold som f.eks. organisk indhold i randzonen.

Fælles for effekterne er desværre, at de er svære at måle. Det skyldes, at udløbet går fra at være et punkt til en mere diffus udstrømning.

I andre lande er der dog set lovende resultater.

I Iowa, USA, har man målt en mindskelse af afstrømningen på ca. 54%. Prøver taget af jordvandet i randzonen viste et N-indhold meget tæt på 0.

Forsøg fra USA har vist, at effekten af mættede randzoner kan variere meget. F.eks. er der set reduktioner i udledningen af N med mellem 20% til over 90%. Dog regner Iowa Nutrient Research Center med en gennemsnitlig kvælstofreduktion på omkring 50% for en mættet randzone. 

Vedrørende fosfor, finder de fleste studier ingen eller en meget begrænset effekt. I de tilfælde hvor der ses en lille effekt, er denne ofte forbundet med P-optag i de planter, der vokser på randzonen. 

Dog er der enkelte forsøg, hvor de mættede randzoner også har reduceret udledningen af fosfor betydeligt. I Ohio har man således reduceret udledningen af opløseligt fosfor med op til 80%. 

Resultater fra danske forsøg har vist, at der kan opnås en N- og P-reduktion på henholdsvis 87% og 76%. Hvoraf planteoptaget står for omkring 30% af den samlede N- og P-reduktion.  

Der kan være enkelte ulemper ved mættede randzoner, men disse kan undgås.

Sandfanget inden afvandingsbassinet skal være etableret ordentligt, ellers kan det sande til.

Hvis man ikke har et sedimentationsbassin, bør systemet udformes, så det er muligt at rense afvandingsrørene.

Desuden har de danske forsøg vist, at der kan være risiko for sedimenttilstopning af fordelingsrøret. Dette kan være problematisk, da det kan resultere i en lavere infiltration af vand. Alt tyder dog på, at dette kan afhjælpes ved at spule fordelingsrøret løbende. 

Det kan både være en fordel og en ulempe at sætte træer og buske i randzonen.

Fordelen er, at de vil bevirke til en højere effekt end en integreret bufferzone. Men ulempen er, at de øger risikoen for tilstopning af afvandingsrøret.

Da planter spillede en central rolle i forhold til tilbageholdelsen af nærringstoffer i de danske forsøg, bør man overveje høst af biomassen ved vækstsæsonens afslutning. På denne måde kan man minimere frigivelse af næringstoffer når planterne dør og nedbrydes. 

En mættet randzone kan laves på mange måder, og derfor varierer prisen også væsentligt fra sted til sted.

Den dyreste del af projektet er at udskifte den nederste del af det oprindelige rør. Så er der etableringen af sedimentationsbassinet og reguleringsbrønden, som også er dyrt.

Den største udgift er dog for det meste arbejdsløn, så man kan med fordel selv investere tid i det. Derved kan man nedbringe udgifterne.

Man kan stadig få enkeltbetaling på arealet og benytte det som MFO-randzone, hvis man ikke etablerer træer eller buske i randzonen.

Overordnet er der ingen regler, der forhindrer etableringen af en mættet randzone, men det er endnu ikke et godkendt virkemiddel, og der er derfor heller ikke nogen kompensation i forbindelse med etableringen. 

Det eneste, der forhindrer det, er, hvis arealet ligger i et §3-område, eller hvis der er andre særlige restriktioner.

Hvis det er et §3-område, skal der indhentes tilladelse fra kommunen.